Færre sygeplejersker på barselsafsnit

"Det fremstår nærmest som en positiv tendens, at jordemødre har overtaget sygeplejerskers arbejde på barselsafsnit."

Sådan siger formand for Fagligt Selskab for Gynækologiske og Obstetriske sygeplejersker, Kristina Stenstrup-Peters, med bekymring i stemmen, efter hun har læst Danske Regioners kortlægning af den regionale svangreomsorg. Hun kritiserer, at Danske Regioner fremhæver en tendens til, at jordemødre i Region Syddanmark har erstattet sygeplejersker på mange svangreafsnit, barselsafsnit og ultralydafdelinger.

"Jeg forstår det ikke, for jordemødre og sygeplejersker har forskellige kompetencer som hhv. specialister og generalister," siger hun.

I de år, hvor fødselstallet på landsplan er vokset fra 2013-2016, er der f.eks. kommet flere jordemødre (10 pct.) på det brede gynækologiske og obstetriske område, mens der er blevet færre (29 pct.) sygeplejersker og færre sosu-assistenter (34 pct.). Kortlægningen er netop lavet på baggrund af de seneste års øgede aktivitet, og fødselstallet forventes af stige med 20 pct. frem til 2025.

"I medierne hører vi hele tiden om, at jordemødrene har travlt, men svangreomsorgen er ikke kun selve fødslen, det handler også om før- og efterforløbet, hvor sygeplejersker spiller en vigtig rolle. Hvis jordemødrene har travlt pga. stigende antal fødsler, så har sygeplejerskerne det selvfølgelig også," siger

Kristina Stenstrup-Peters og nævner, at obstetriske sygeplejersker tager sig af mange ting rundt om fødslen.

"De har bl.a. opvågningsfunktionen fra det fortsat store antal kejsersnitspatienter, og de tager sig af telefonkonsultationer efter fødsler. Sygeplejersker kan genindlægge familier ved mistrivsel, gulsot, brystbetændelse og ammeproblemer. Ligesom mange sygeplejersker har den internationale ammevejlederuddannelse," siger Kristina Stenstrup-Peters.

To linjer om sygeplejerskers rolle

Gennemsnitsalderen for fødende er over en årrække steget og er i dag tæt på de 31 år. Antallet af overvægtige mødre er også gået i vejret, og i løbet af de sidste 25 år er andelen af gravide med kroniske sygdomme steget fra 5 til 20 pct. af alle gravide. Det kan handle om sygdomme med stofskifte, nyrer, hjerte eller diabetes, psykiatriske lidelser og gastric bypass. Alder, vægt og kroniske sygdomme er årsagerne til, at der er blevet flere komplicerede svangreforløb, fremgår det af kortlægningen fra Danske Regioner.

"De gynækologiske og obstetriske sygeplejersker er kompetente til at passe de syge mødre og syge børn. Ofte, når en mor er alvorligt syg eller kronisk syg, så indebærer det også andre komplicerede lidelser, og det er sygeplejerskernes kompetenceområde. Vi er uddannet til at observere alvorlighedsgraden af det komplekse, som jordemødre ikke har samme kendskab til. F.eks. medicinering i forbindelse med hypertensionsbehandling ved svangerskabsforgiftning – en patientgruppe, som kan være indlagt i længere tid efter fødsel," siger Kristina Stenstrup-Peters.

Læs også: "Vi tænker langt mere kreativt"

I Danske Regioners kortlægning på 52 sider er sygeplejerskers rolle kun overfladisk beskrevet.

"Sygeplejerskers og sosu-assistenters rolle er samlet og kogt ned til to linjer om vores rolle på barselsafsnittet. Det gør mig ærlig talt ked af det, for de gynækologiske og obstetriske sygeplejersker oplever trods alt, at vi har flere kompetencer end det."

Sygeplejerskerne blev fyret

Et af de steder, hvor jordemødre i stor udstrækning har erstattet sygeplejersker, er på Gynækologisk Obstetrisk afdeling på Regionshospitalet Herning. I forbindelse med en fusion mellem fødeafdelinger i Holstebro og Herning i 2011 blev der afskediget både jordemødre og et stort antal sygeplejersker, og den tredelte ledelse blev skåret ned til en todelt ledelse med chefjordemoder og ledende overlæge.

I 2011 var der ifølge tillidsrepræsentant for sygeplejerskerne, Mette Skovhus, omkring 20 sygeplejersker tilbage ud af over det dobbelte antal, der havde været tidligere. I dag er der kun 12 sygeplejersker, og dem, som er rejst, er løbende blevet erstattet af jordemødre.

"Og lige så snart vi er rejst eller gået på pension, så er der ikke sygeplejersker på barselsafsnittet i Herning mere," siger Mette Skovhus, som har valgt at fokusere på kerneopgaven med at tage sig af familierne, og ikke være bitter. Hun siger, at det har været en svær periode, men at sygeplejersker og jordemødre i dag har et godt samarbejde.

"Al viden viser, at det højner kvaliteten, når man samarbejder. Men det bliver vi jo ikke ved med at gøre, fordi ledelsen ikke tænker, at sygeplejersker skal blive ved med at være en del af afdelingen," siger Mette Skovhus, som aldrig undlader at kæmpe for at få sygeplejersker ansat.

"Når vi slår en stilling op, har jeg altid en snak med chefjordemoderen, og jeg fornemmer, at der er ved at være en åbning i retning af, at sygeplejersker kan komme på tale. Men i opslagene har der indtil nu stået, at vi søger en jordemoder, og jeg plejer at sige, at hvis vi skal give sygeplejersker en chance, så skal der stå, at det også kan være en sygeplejerske," siger Mette Skovhus.

Ifølge chefjordemoder Ann Fogsgaard handler det om økonomi.

"Vi er nødt til at kunne klare de peaks, der er på fødegangen. Vi er nødt til at have nogen, der kan flyve ned og hjælpe til, ellers kan jeg ikke se, hvordan det økonomisk skulle hænge sammen at bemande afdelingen med personale til fødsler og barsel," siger Ann Fogsgaard, som understreger, at sygeplejersker stadig udgør flertallet af den faggruppe, som er ansat på selve barselsafsnittet.

Hun vil ikke afvise, at der kan blive ansat sygeplejersker i fremtiden, selvom politikken er, at det er jordemødre, der skal ansættes, når der bliver slået stillinger op.

"Det kommer an på, hvad afdelingen har brug for," siger Ann Fogsgaard.

Læs også: Sygeplejersker er den røde tråd i forløb med kronisk sygdom

Albuerne frem

Herning er ikke det eneste sted i landet, hvor sygeplejersker og jordemødre har haft diskussioner om, hvem der skal lede og bemande barselsafsnittene, det er ifølge Kristina Stenstrup-Peters en kendt problemstilling mange steder. Hun understreger, at hun ikke er interesseret i faglig magtkamp, når hun reagerer på, at Danske Regioner overser sygeplejerskers kompetencer i deres kortlægning.

"Vi vil bare gerne anerkendes for det, vi kan, " siger Kristina Stenstrup-Peters, som sidder med i den arbejdsgruppe i Sundhedsstyrelsen, som skal revidere retningslinjerne for svangreomsorgen for den komplicerede graviditet og fødsel.

Ifølge Dansk Sygeplejeråds næstformand, Dorte Steenberg, er ledelsens sammensætning vigtig for et godt tværfagligt samarbejde.

"De steder, der har en ledelse, hvor alle faggrupper er repræsenteret, her er det tværfaglige samarbejde stærkest omkring forældre og børn. Man kan ikke bede personalet arbejde tværfagligt, hvis det ikke er afspejlet i ledelsen," siger Dorte Steenberg.

I den kommende revidering af svangreomsorgen vil Dansk Sygeplejeråd arbejde for, at der bliver set på hele svangreområdet i sin helhed.