Komprimeret debat ender i konkrete forslag

Væggene er plastret til med plancher og tegninger. Deltagerne i Dansk Sygeplejeråds Udviklingslaboratorium på Hotel Nyborg Strand er fra morgenstunden nærmest omringet af både mundrette citater og begreber som "kompetenceudvikling", "relationelle samarbejder" og "forventningsafstemning".

Det handler om den fagforening, DSR skal være i fremtiden, og konferencen er en vigtig milepæl i SAMMEN OM DSR – kulminationen på en måneder lang debatperiode, hvor alle dele af organisationen har været inddraget: ved møder i kredse og foreninger, i de faglige selskaber, på Facebook og meget mere.

Og forventningerne er da også forskelligartede før en dag med debat, rundbordsdiskussioner og drøftelse af de idéer og input, som over de seneste måneder er indløbet fra medlemmerne.

"Plejen og omsorgen skal være meget tydeligere både i sygeplejerskernes hverdag og i arbejdet i DSR," siger en deltager, der studerer de mange plancher på væggene.

"Nu skal vi i gang med en omgang "ryst-posen-DSR"," lyder det fra en anden deltager ved kaffebordet i hotellets hall.

Destinationen er ukendt

Men der er hurtigt fokus på den konstruktive dialog ved 12 caféborde, hvor den skønne blanding af menige sygeplejersker, tillidsrepræsentanter, studerende, bestyrelsesmedlemmer og deltagere fra faglige selskaber samt Lederforeningen diskuterer de mange forslag.

"Dette er kulminationen på en periode, hvor vi har bevæget os ind i et nyt felt uden at være klar over destinationen. Vi er blevet klogere gennem processen og skal nu bruge den opsamlede viden til at blive stærkere og mere synlige som organisation," siger Dansk Sygeplejeråds formand Grete Christensen fra talerstolen.

For de tydelige "pejlemærker", som debatten ender med at samle sig omkring, skal nemlig videre til hovedbestyrelsen, hvor forslag til konkrete ændringer i DSR bliver forberedt til en ekstraordinær kongres i juni.

De 12 caféborde skal samle og videreudvikle de mange input, der rammer ned i tre overordnede spørgsmål:

• Hvilken organisation skal DSR være for at skabe sammenhæng på tværs?
• Hvordan bliver DSR mere fremtrædende og synlig på medlemmernes arbejdspladser?
• Hvordan udvikles medlemsrelationen, så medlemmerne kommer mere til orde?

De tre temaer åbner hurtigt for debatlysten ved bordene, hvor deltagerne prøver at kridte banen op med spørgsmål som "hvordan tolker vi synlighed?", "hvorfor kun holde Facebook-gruppen åben frem til 15. februar, når vi nu endelig har fået et debatforum?" og "skal alle vide det hele om alt, eller skal vi fokusere?

Temperaturmåling giver tre favoritter

Hurtigt ændrer debatten sig mod det mere konkrete med kommentarer som "vi skal være mere tydelige, når vi skal fortælle, hvad vi gør", "vi skal blive bedre til at danne netværk på tværs af kredsene" og "vi skal have flere videoer og færre lange tekster – informationen skal være mere levende og letfordøjelig".

Bordene er dækket op med debat-duge, og idéerne nedfældes på et virvar af grønne, orange og blå post-it-sedler, der smækkes på dugen. Og ved dagens sidste komprimering af indtryk udvælges tre pejlemærker ved hvert af de 12 borde. De 36 pejlemærker sendes videre til hovedbestyrelsen til endelig behandling, bakket op af et idékatalog, som samler alle de mange konkrete forslag og idéer.

For at måle temperaturen og se, hvilke pejlemærker der er de mest populære, får alle deltagere lov til at placere en grøn markering ved de to pejlemærker, som de anser som de vigtigste.

Tre af de pejlemærker, der scorer højt, er:

• Redefinering af organisationen med udgangspunkt i kerneopgaver. F.eks. ved et kig på valgkredse, perioder, antal næstformænd og lignende.
• Synlighed gennem tydelig og forståelig kommunikation og mere gennemskuelighed i organisation og budskaber.
• Vende pyramiden på hovedet! Hovedbestyrelsen afgiver magt og beslutningskompetence til udvalg/netværk – både faste og ad hoc.

Behov for kunstigt åndedræt

SAMMEN OM DSR-depechen er nu sendt videre til hovedbestyrelsen, der som værter for dagen har guidet de omkring 100 deltagere fremad.

Basissygeplejerske og arbejdsmiljørepræsentant Julie Roelsgaard håber på ændringer. Men hun er også skeptisk.

"Vi fik et konkret produkt ud af dagen. Men hvordan bliver det serveret for kongressen og senere bragt i funktion? Man kan ikke planlægge sig ud af alt – og lige nu trænger mange af os fodfolk mest af alt til kunstigt åndedræt", siger Julie Roelsgaard, der arbejder som timelønnet med neurologiske patienter på Vejlefjord Rehabilitering samtidig med, at hun er startet som selvstændig med en anden sygeplejerske.

Julie Roelsgaard er meget opsat på, at det igen skal blive muligt at være et menneske i det pressede fag.

"For mig er faget stadig et kald, men man skal også behandle os ordentligt. Denne proces skal være en vej tilbage mod en sygepleje med fokus på omsorg, hjerte og medindflydelse," siger Julie Roelsgaard.

Læs også: 

• Ideen blev født på en P-plads
• Mette undrer sig og gør noget ved det
• Dagen, hvor du kan forandre sundhedsvæsenet