Usikkerheden kommer og går

”Det er gået op for mig, at der er flere bølger end bare det at være ny. Jeg har lige været nede i en bølgedal, hvor jeg ikke rigtig gad. Hvor jeg følte, at jeg ikke kunne noget, og lige om lidt opdager de, at jeg hverken kan finde ud af udskrivelse eller sår, og at jeg er dårlig til EKG og alt det andet, jeg er ansat til. Og så måneden efter oplever jeg, at det hele kører.”

Anja Hansen sidder i sofaen i sit nye hjem i Dianalund og fortæller, hvordan det går med at være sygeplejerske.

Det er femte gang, Sygeplejersken besøger hende, siden hun blev færdig som sygeplejerske i sommeren 2018. 

Vi har fulgt hende fra de første svære uger og måneder som nyuddannet, hvor det handlede om at overleve de første par år og så læse videre, til en stadig stærkere Anja Hansen, der gang på gang er blevet mere glad og sikker på sig selv. Og glad for at være, hvor hun er.  

Hun har taget ansvar på sin arbejdsplads på Hjertemedicinsk Afdeling på Slagelse Sygehus, hvor hun er blevet såransvarlig, udskrivelsessygeplejerske og superbruger i Sundhedsplatformen. I slutningen af november 2020 kunne hun krone sit cv med en uddannelse som klinisk vejleder. 

Alligevel bliver tvivlen og præstationsangsten ved med at vende tilbage. 

Erfaren, men stadig usikker

”I går var jeg på skills, hvor der var en sårstation og en udskrivelsesstation. Der tænkte jeg, at det klarer du nemt, Anja. For det er dit job. Men så tænkte jeg, shit, hvad nu, hvis de opdager, at jeg ikke kan en pind. Kollegerne var vildt nervøse og sagde, at du, Anja, du har bare styr på det. Hvilket gjorde mig endnu mere usikker,” fortæller Anja Hansen og fortsætter:

”Det gik jo fint nok. Men der var også ting, jeg ikke kunne svare på. Så står man der over for tre kolleger, og hvad tænker de, når jeg får penge for at kunne noget med sår, og så står jeg her til en skills og kan ikke svare. Men det tænkte de ikke over. Bagefter sagde de: Du fik godt nok mange spørgsmål om det der. Så måtte jeg bare sige: Nå, synes I også det?” 

Anja Hansen griner af situationen, men bliver hurtig alvorlig igen.

”Jeg er ikke ny længere, og andre ser mig heller ikke som ny. Jeg er tværtimod den erfarne, som de kan spørge til råds. Det kan jeg jo godt lide, men nogle gange får jeg også præstationsangst. For jeg føler mig ikke altid så erfaren. Og det er kommet bag på mig. For nu kørte det ellers så fint.”

Sidst vi mødte Anja Hansen i starten 2020, følte hun sig godt tilpas på arbejdet. Hun havde været gennem et længere genoptræningsforløb med sine sårbare knæ og var efter en periode med deltidssygemelding tilbage på fuld kraft. 

25.000 skridt på coronaafsnittet
Så ramte corona landet. Og Slagelse Sygehus. Anja Hansen meldte sig frivilligt til at hjælpe til på coronaafsnittet. Kun for at opdage, at der ikke var styr på noget. Hun tog ansvaret på sig, hjalp og oplærte nye kolleger, der ikke havde haft patienter i 20 år, og tog over, da en ansvarshavende spurgte om hjælp til at udvide coronaafsnittet med en ny kerne af 12 sengepladser. For lige så meget som usikkerheden rumler bagest i hovedet i ny og næ, så var den gemt godt af vejen, de tre dage hun var der. 

Hun endte dog med at gå mellem 20.000 og 25.000 skridt pr. dag på coronaafsnittet. Det kunne knæene ikke holde til, så hun kom tilbage på sin egen afdeling. 

Undervisning skåner knæ

I efteråret tog hun uddannelsen til klinisk vejleder. Det betød, at hun arbejdede på halv kraft, hvilket var god aflastning for knæene. Hun håber, at uddannelsen også kan være med til at aflaste knæene på længere sigt.

”Jeg elsker at undervise. Jeg håber, at jeg måske kan blive ansvarlig klinisk vejleder på et tidspunkt. Det har den bonus, at det er mindre belastende, fordi man nogle dage er halvdelen af dagen i plejen og halvdelen i undervisning. Jeg skal ikke gå så langt, og jeg skal ikke nødvendigvis lave så mange forflytninger. Jeg har i hvert fald tre studerende, der også kan lave noget,” smiler hun.

Anja Hansen går i forvejen ofte med studerende, og hun er glad for at være klædt bedre på til at tackle de svære situationer. F.eks. ikke at tage det personligt, hvis ens studerende ikke interesserer sig for det, man gør. De kan også have deres problemer. 

Ny identitet

Hun kan dog føle sig ambivalent i rollen som vejleder. 

”Jeg er kommet ud på den anden side, og jeg er rigtig glad for mit job. Men jeg havde ikke klaret at være ny sygeplejerske igen. Det har simpelthen været for hårdt. Samtidig står jeg og underviser studerende uden at tænke over, at jeg aldrig nogensinde vil gøre det, som de står overfor, igen.” 

Anja Hansen er dog ikke i tvivl om, at der er flere ting, der har været afgørende for hendes første par år som sygeplejerske. 

”Det har også været en fase i livet, hvor jeg er i gang med at finde mig selv. Jeg er ved at få en ny identitet. Som sygeplejerske. Da jeg arbejdede i sportsbutik, var jeg jo ikke butiksdamen. Der var jeg Anja. Men nu er jeg sygeplejersken.

Når jeg tvivler nu, er det på mig selv som person. Og det gør det psykisk hårdt. Det er personlige nederlag, man lider. Det er ikke kun arbejdsmæssige.”