Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Sygeplejersken

Hvorfor kan man køre på frihjul?

Mange danskere – herunder sygeplejersker – kører på frihjul, når det gælder overenskomster. De høster frugterne af en overenskomst forhandlet af en fagforening, de ikke betaler til. Det kan de bl.a., da det er ulovligt for arbejdsgiver at kræve medlemskab.

Sygeplejersken 2022 nr. 11, s. 34

Af:

Kristine Jul Andersen, journalist

Andelen af danskere, som er medlem af en fagforening

1995: 76 pct.

2018: 67 pct.

2021: 66 pct. *

Kilder

 Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

* Danmarks Statistik

Laust Høgedahl
Laust Høgedahl
Hvorfor skal du betale knap 500 kr. i kontingent for at være medlem af en fagforening som f.eks. Dansk Sygeplejeråd, der forhandler din overenskomst, når din kollega kan være på den samme overenskomst – og få glæde af de samme rettigheder – uden at være medlem?

Det spørgsmål har Sygeplejersken stillet arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl fra Aalborg Universitet. 

”Der er rigtig mange ting i spil, men det er en udfordring, at man har det, man kalder områdeoverenskomst, som dækker alle arbejdende på et område – også dem, der ikke har betalt til det. Det kalder vi free-rider-problematikken.”

Undgik bøvl

Problemet er, at sådan er aftalemodellen indrettet. Sådan har det været siden septemberforliget i 1899.

”Her sagde arbejdsgiverne OK til at lave kollektive aftaler for medarbejderne. Men det var under forudsætning af, at når man forhandlede, kom aftalen til at dække alle. De gad ikke forhandle med en masse forskellige. Samtidig undgik de også det bøvl, det kunne give, hvis folk blev behandlet forskelligt.”

”Fagbevægelsen har så i mange år haft et støtteben i form af eksklusivaftaler, som betød, at arbejdsgivere forpligtede sig til eksklusivt eller fortrinsvist at ansætte medarbejdere fra en bestemt fagforening eller a-kasse. Det blev dog gjort ulovligt efter en dom ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i 2006. Siden har arbejdsgiverne ikke kunnet forlange medlemskab af en bestemt fagforening for at være ansat.”

Det har siden da medført en større frihed til at vælge, om man vil være medlem af en fagforening – og også hvilken.

Kun frivillige medlemmer

”Det betyder også, at de overenskomstbærende fagforeninger kun lever på baggrund af frivillige medlemskaber, hvilket har skabt et marked for de såkaldte gule fagforeninger. De forhandler ikke overenskomster og kan dermed også køre på frihjul.”

Det er 16 år siden, eksklusivaftalerne blev ulovlige, og siden er der blevet færre og færre medlemmer i fagforeningerne på især det private område. På det offentlige er medlemsflugten knap så markant.