Inddrag patientens vaner i behandlingen

Ofte opdages obstipation så sent, at patienten må sættes i medicinsk behandling og f.eks. få udført et klyx, hvilket kan være meget grænseoverskridende for patienten, men nogle gange også for personalet. 

”Flere studerende fortæller, at de finder det meget voldsomt at give klyx, især på patienter, som ikke selv kan gå på toilettet. De ligger i sengen og får pludselig ”hul på det” og kan ikke holde sig. Patienterne bliver flove og enormt forlegne, og de studerende oplever det også som noget ganske særligt,” siger Nina Tvistholm.

Valg af laksantia sker i samråd med en læge og vurderes ud fra type og årsag til obstipation. Mange sygeplejersker har dog delegeret ordinationsret til peroral behandling af obstipation og bør derfor kende til laksantia, som overordnet kan inddeles i fire forskellige typer: kontakt-laksantia, bulk-laksantia, osmotiskvirkende laksantia og laksantia med lokal virkning i rectum (se også boksen ”Fire typer laksantia”) (4). 

Brug af laksantia bør dog være sidste udvej, og har en patient fået konstateret obstipation eller er i risiko for at udvikle det, bliver de sygeplejefaglige observationer i forhold til f.eks. mad og drikke endnu mere vigtige end normalt. 

”Når først vi har opsporet en obstiperet patient eller en, der er i risiko for at blive det, er det i bund og grund et spørgsmål om at udføre god og grundlæggende sygepleje. Notér, hvad de får at spise, hvor meget de drikker og hvornår. Får de rørt sig? Man ved jo, at et lavt væskeindtag og for få fibre kan medføre obstipation, og selvfølgelig skal man også være opmærksom på, om patienten får medicin, som kan medføre obstipation,” siger Nina Tvistholm.

Anerkend patienternes erfaring

Derudover handler det i høj grad også om at hjælpe patienterne med at få skabt de bedste fysiske rammer og forudsætninger for toiletbesøg, selvom det kan være svært, især på et hospital. 
 

”Hjælp dem med at skabe privatliv på toilettet og vær med til at sikre den gode defækationsstilling. Sørg for, at alle patienter kan sidde ordentligt og nå jorden, evt. på en skammel. Fortæl, at du venter udenfor og nok skal sørge for, at patienten ikke bliver forstyrret, og at der bliver luftet ud bagefter – alt det, vi selv bekymrer os om, hvis vi bruger et offentligt toilet,” siger Nina Tvistholm. 
Derudover er det vigtigt, at sygeplejerskerne lytter til og anerkender de kropslige og psykologiske oplevelser og erfaringer, patienterne har med hjemmefra i forhold til toiletbesøg. 

”Det kan godt være, at det skurrer lidt i vores ører, og at vi som fagpersoner ikke mener, at det kan have betydning for mave-tarm-funktionen. F.eks. at de plejer at høre musik på toilettet eller har deres hund med derud, fordi det tager lang tid. Eller at maven er gået i stå, fordi de ikke får de svesker, kaffe eller den havregryn, de plejer. Det er vigtigt at anerkende patienternes erfaringer og tage dem med i sit arbejde, hvis muligt,” siger hun, men erkender, at det kan være meget komplekst og nogle gange umuligt at overføre patienternes strategier fra hjemmet til hospitalet.

Individuel tilgang

Et europæisk studie har netop kigget nærmere på, hvad folk gør, før de begynder at tage laksantia mod deres obstipation (6). Det viser, at de især tyer til strategier i forhold til kostændring, mere væske og bevægelse. 

”Tit er det over tid, at folk finder ud af, hvad der virker for dem. Personlige erfaringer og handlemåder spiller bare en stor rolle. I sidste ende bliver de måske overbevisninger, og rent psykologisk påvirker det os mere, end vi tror. Det tyder resultaterne af vores interviewundersøgelse på. Og vi kan jo nok alle nikke genkendende til, at vores mave går i stå, så snart vi bevæger os syd for grænsen,” siger Nina Tvistholm. 

Der foreligger dog ikke meget evidens for, at livsstilsændringer decideret kan helbrede obstipation.

”Man har påvist, at dem, der drikker og rører sig mindre og ikke spiser så fiberholdig kost, har en øget risiko for obstipation. Men der er ikke evidens for, at man kan vende den om og sige, at hvis du drikker nok, rører dig nok og spiser masser af fiber, så bliver alt godt igen,” siger Nina Tvistholm og uddyber: 

”Og det bekræfter mig egentlig bare i, at standardiset screening, forebyggelse og behandling af obstipation ikke kan stå alene. Måske er det en mere individuel forebyggelses- og behandlingscocktail, der skal til. For nogle er det måske afgørende, at de får mere væske og har gode toiletforhold, mens en anden har mere gavn af revne gulerødder og fiberholdig kost. Man kan ikke skære alle patienter over én kam,” siger hun.

Fælles for alle patienter er dog beskrivelsen af en enorm lettelse og befrielse, når først der kommer styr på maven. 

”Nogle af de patienter, vi interviewede, beskrev det som at blive født på ny, når de endelig kom af med afføringen,” siger hun.

Læs også i dette tema:

• Ældre patienter lider, når obstipation er tabu
• Obstipation hvornår og hvorfor?
• Sygeplejersken skal tage første skridt

Referencer

1. Tvistholm N, Munch L, Danielsen AK. Constipation is casting a shadow over everyday life – a systematic review on older people’s experiences of living with constipation. Journal of Clinical Nursing. Accepted article; doi: 10.1111/jocn.13422
2. Munch L, Tvistholm N, Trosborg I og Konradsen H. Living with constipation – older people’s experiences and strategies with constipation before and during hospitalization. International Journal of Qualitative Studies on health and Well-being 2016, 11: 30732.
3. Konradsen H, Rasmussen MLT, Noiesen E, Trosborg I. Effect of home care nursing on patients discharged from hospital with self-reported signs of constipation. A randomized trial. Accepted for Publication. Gastroenterology Nursing.
4. Rindom B og Lichtenstein B. Udskillelse af urin og afføring. I Jastrup S, Rasmussen DH (red.): Klinik Grundbog i sygepleje. København: Munksgaard 2014.  
5. Noiesen E, Trosborg I, Bager L, Herning M, Christel L og Konradsen H. Constipation – prevalence and incidence among medicial patients acutely admitted to hospital with a medical condition. Journal of Clinical Nursing 2013,23,2295-2302.  
6. Wald A, Scarignato C, Mueller-Lissner S, Kamms M A, Hinkel U, Helfrich I, Schuijt C, Mandel K G. A multinational survey of prevalence and patterns of laxative use among adults with self-defined constipation. Aliment Pharmacol Ther 2008;28:917-930.
7. Vurdering af risiko for obstipation hos voksne indlagte patienter. Center for Kliniske Retningslinjer – Clearinghouse 2012. http://cfkr.dk