Alkoholskader er dyrt for både helbred og omgivelser

Fra tømmermænd til skrumpelever, knoglebrud og depression. Selv om alkohol ofte forbindes med nydelse og glade stunder, er det i bund og grund et opløsningsmiddel, som påvirker både krop, psyke og omgivelser på kort og lang sigt (Se figur 2).

Figur 2: Fysiske skader som følge af et stort alkoholforbrug

Alkohol er en af de enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark, og hvert år dør omkring 3.000 danskere pga. alkohol som primær eller medvirkende årsag (21). Som tidligere beskrevet er alkohol et afhængighedsskabende stof, der påvirker næsten alle kroppens organer. Det er årsag til omkring 60 sygdomme og tilstande, herunder skader, sinds- og adfærdsmæssige lidelser, mave-tarm-lidelser, kræftsygdomme, lungesygdomme, muskel- og skeletsygdomme m.fl. (21). Og risikoen for skader og sygdom vokser i langt de fleste tilfælde proportionelt med mængden af alkohol, man indtager – jo større forbrug, jo større risiko for skader og sygdom.

Intenst og kort alkoholforbrug kan medføre såkaldt akutte virkninger og konsekvenser, som ofte varer kort tid, f.eks. tømmermænd. Alkoholforbrug over længere tid kan derimod medføre kroniske virkninger og konsekvenser, dvs. sygdomme og lidelser, der udvikler sig til kroniske lidelser over længere tid som f.eks. skrumpelever og forskellige kræftsygdomme (19). 

Restitution mulig

Der er individuelle forskelle på, hvordan kroppen nedbryder og skades af alkohol. Hvor et alkoholforbrug kan være uskadeligt for nogle, kan det omvendt være skadeligt for andre.

”Uanset hvor lidt alkohol, man drikker, løber man en helbredsmæssig risiko. I lægekredse er der dog konsensus om, at ganske lidt alkohol, højst et glas om dagen, reducerer risikoen for hjertesygdomme. Men er man f.eks. disponeret for leversygdomme eller kræft, kan selv et lille forbrug øge risikoen. Der er ingen eksakte sandheder. Det er det, der gør det så kompliceret,” fremhæver Anette Søgaard Nielsen.

Foruden de skader og sygdomme, alkohol kan påføre den person, som drikker, kan et menneskes alkoholforbrug også have konsekvenser for omgivelserne, lige fra at spolere naboernes nattesøvn til de mere alvorlige som ødelagt parforhold, omsorgssvigt af børn, ulykker, kriminalitet, vold og drab.

Uanset om der er tale om akutte eller kroniske konsekvenser eller sygdomme, viser forskningen dog, at der selv for alkoholafhængige er fordele ved at nedsætte eller stoppe forbruget (se figur 2 side 36: ”Fysiske skader som følge af et stort alkoholforbud”).

”Det er vigtigt at understrege, at når man stopper med at drikke, er der rigtig meget, der ændrer sig til det bedre inden for en overskuelig periode. Kroppen kan restituere sig fra langt de fleste alkoholskader, f.eks. depression eller for højt blodtryk, hvor kroppen ofte stabiliserer sig igen inden for 6-8 uger. Den psykologiske afhængighed kan have lidt længere perspektiver i forhold til restitution, og mange vil nok bære den med sig resten af livet som en af de få permanente skader,” siger Anette Søgaard Nielsen. 

Referencer

1. For publikationsliste søg ”Anette Søgaard Nielsen” på http://findresearcher.sdu.dk/portal/ under emnet ”Find en forsker”.
2. Brünés N, Elholm BS, Kappel N (red.). Mennesker med alkoholproblemer. Baggrund, belastning, behandling. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk i samarbejde med Dansk Sygeplejeråd; 2015.
3. Mørck C. Sygepleje og afhængige patienter. Klinisk Sygepleje 2006;(4):41-9.
4. Sundhedsstyrelsen, KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning 2016. Kommunale omkostninger forbundet med overforbrug af alkohol, nr. 3 – en registerbaseret analyse af kommunernes meromkostninger til overførselsindkomster, personlig og praktisk hjælp og andre støttende foranstaltninger.
5. Hellum R, Bjerregaard L, Nielsen AS. Factors influencing whether nurses talk to somatic patients about their alcohol consumption. Nordic studies on alcohol and drugs 2016;(33):415-36.
6. Friis K, Ekholm O, Hundrup YA. Comparison of lifestyle and health among Danish nurses and the Danish female population: is it possible to generalize findings from nurses to the general female population? Nordic College of Caring Sciences, Scand J Caring Sci 2005;(19)361-7.
7. Becker U, Tolstrup JS (red.) Alkohol – brug, konsekvenser og behandling. København: Munksgaard; 2016.
8. Geirsson M, Bendtsen P, Spak F (2005). Attitudes of Swedish general practitioners and nurses to working with lifestyle change, with special reference to alcohol consumption. Alcohol and Alcoholism, 40(5), 388-93. doi:10.1093/alcalc/agh185
9. Järvinen M. Det dårlige selskab. Misbrug, behandling, omsorg. Forlaget Socpol, Holte; 1998.
10. Lindgaard H. Familier med alkoholproblemer og deres børn – en sammenfatning. Arbejdsnotat. TUBA Danmark. 2008.
11. Alkoholstatistik 2015. Nationale data. Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut; 2015.
12. National klinisk retningslinje for behandling af alkoholafhængighed. Sundhedsstyrelsen; 2015.
13. Christensen AI, Davidsen M, Ekholm O, Pedersen PV, Juel K. Danskernes sundhed. Den nationale sundhedsprofil 2013. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for Sundhedsstyrelsen; 2014.
14. Hvidtfeldt UA, Hansen ABG, Grønbæk M, Tolstrup JS. Alkoholforbrug i Danmark: Kvantificering og karakteristik af storforbrugere og afhængige. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet; 2008:1-33.
15. Emiliussen J, Nielsen K, Nielsen AS. Why do some older adults start drinking excessively late in life? – results from an Interpretative Phenomenological Accepted, Study Journal: Scandinavian Journal of Caring Sciences. 2017.
16. Andersen K, Bogenschutz MP, Bühringer G, Behrendt S, Bilberg R, Braun B, Ekstrøm CT, Forcehimes A, Lizarraga C, Moyers TB, Nielsen AS. Outpatient treatment of Alcohol Use Disorders among subjects 60+ years. Design of a randomized controlled trial conducted in three countries (Elderly-study). BMC Psychiatry (2015) 15:280 DOI 10.1186/s12888-015-0672-x.
17. Emiliussen J. Hvorfor begynder nogle at drikke sent i livet? Magasinet RUS, 2017;1:18-9.
18. Pedersen MU. Udvikling af misbrug og afhængighed af rusmidler. Aarhus Universitetsforlag; 2005.
19. Sundhedsstyrelsen 2008. Alkohol og helbred.
20. Volkow N, Koob GF, McLellan AT. Neurobiologic Advances from the Brain Disease Model of Addiction. New England Journal of Medicine 2016;374:363-71.
21. Eriksen L, Davidsen M, Jensen HAR, Ryd JT, Strøbæk L, White ED, Sørensen J, Juel K. Sygdomsbyrden i Danmark – risikofaktorer. Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet for Sundhedsstyrelsen; 2016.