Fag & Forskning
Alle sygeplejersker møder dem
Sygeplejersker vil ofte støde på borgere med mere eller mindre åbenlyse alkoholproblemer. Patienterne vil gerne informeres om muligheder for hjælp, men sygeplejerskerne holder sig tit tilbage, bl.a. pga. personlige holdninger, berøringsangst og manglende redskaber.
Fag & Forskning 2017 nr. 1, s. 24-25
Af:
Christina Sommer, journalist
DET SIGER LOVEN
Ifølge Sundhedslovens § 16 har patienterne krav på information:
- ”Patienten har ret til at få information om sin helbredstilstand, behandlingsmuligheder, risiko for komplikationer og bivirkninger.”
- ”Informationerne skal være ekstra detaljerede, når der er risiko for alvorlige komplikationer og bivirkninger.”
Og i De Sygeplejeetiske Retningslinjer står der bl.a.:
- ”Sygeplejersken skal medvirke til, at patienten modtager og forstår den information, der er nødvendig for at træffe et valg. Information, der gives, skal være tilpasset den enkelte patients ønsker og behov samt patientens livssituation.”
AUDIT SOM SCREENINGSINSTRUMENT
Der findes flere screeningsinstrumenter, men det mest udbredte for alkoholproblemer både til forskningsformål og til anvendelse i daglig klinisk praksis er the Alcohol Use DIsorder Test (AUDIT).
AUDIT består af 10 spørgsmål fordelt på tre grupper af spørgsmål: 1) Risikabelt alkoholforbrug, 2) Skadeligt alkoholforbrug og 3) Alkoholafhængighed.
AUDIT er beregnet til selvudfyldelse og er oprindeligt udviklet af Verdenssundhedsorganisationen WHO til identifikation af alkoholproblemer i almen praksis, men er også udbredt på skadestuer og andre hospitalsafdelinger samt anvendt til identifikation af risikogrupper i store befolkningsundersøgelser.
(Kilde: 7)
DEN MOTIVERENDE SAMTALE; TAK!
Der findes en lang række bøger og litteratur om den motiverende samtale og det motiverende interview, som er nogle af de bedste teknikker i forhold til at få en god, tillidsfuld og ligeværdig dialog med en borger om følsomme emner som alkoholproblemer. Anette Søgaard Nielsen uddyber:
”Som minimum bør personalet have sat sig ind i, hvordan man åbner for samtalen og får skabt en god relation. Man skal tale pænt og møde patienterne ordentligt og ydmygt. Det er ikke raketvidenskab,” siger Anette Søgaard Nielsen.
Motivation skabes, omdannes og ødelægges i relation med andre, som Margaretha Järvinen (9) har formuleret det?
”Lige præcis,” siger Anette Søgaard Nielsen, som dog alligevel efterlyser flere guidelines og mere uddannelse i alkohol- og misbrugsproblemer til både sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle. F.eks. et obligatorisk modul i afhængigheds- og misbrugsproblemer, som skulle tilbydes alle studerende på landets professionshøjskoler.
”Altså en indførelse i, hvordan man bredt taler mønstre og adfærdsændringer uden at fornærme folk. Det burde også være et fast punkt i alle arbejdspladsers introprogrammer,” foreslår hun.
Mellem 16 og 26 pct. af alle patienter på landets hospitaler har et overforbrug af alkohol, som er direkte eller indirekte skyld i, at de er endt på hospitalet (5). Men også sygeplejersker i lægekonsultationer, på plejecentre, i psykiatrien og hjemmeplejen vil jævnligt møde mennesker med alkoholproblemer i forskellig grad.
Ifølge Sundhedsloven og De Sygeplejeetiske Retningslinjer har sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle pligt til at tale med folk om evt. alkoholproblemer (se boksen ”Det siger loven”). Det sker dog til Anette Søgaard Nielsens store ærgrelse langtfra systematisk mange steder:
”Alene ved at åbne for en dialog med patienten kan sygeplejersker være med til at skabe en forandring. De fleste mennesker, som har et stort alkoholforbrug, men også afhængighed, kan faktisk selv komme ud af det. Bare en kort samtale kan gøre meget og f.eks. få storforbrugere til at tænke over deres forbrug og ændre deres vaner, før de bliver afhængige. Men det kræver, at der er nogen på sidelinjen, som tager emnet op og inviterer til en samtale: ”Hov, her er måske et problem, skal vi ikke se, om vi kan vende det sammen?”
Følsomt område
Når sygeplejersker vægrer sig ved at komme ind på emnet, kan det bl.a. skyldes deres eget alkoholforbrug, som ifølge resultater fra den såkaldte sygeplejerskekohorte er højere end gennemsnittet (6). Det er svært og kan virke dobbeltmoralsk at rådgive andre professionelt om alkoholforbrug, hvis man selv regelmæssigt tager et glas rødvin eller to.
Også manglende viden i forhold til f.eks. livsstilssygdomme, samtaleredskaber, konsekvenser af for højt alkoholforbrug og behandlingstilbud spiller ind, viser en kvalitativ undersøgelse på somatiske afdelinger, som Anette Søgaard Nielsen har været med til at lave (5):
”Nogle undgår emnet af frygt for at træde patienten over tæerne. De kan være bange for at fornærme patienten eller frygter, at de får åbnet op for et stort personligt traume, som de ikke mener, de har redskaber til at tale med patienten om. Men barndomstraumer er sjældent skyld i alkoholproblemer, og er det endelig problemet, er der hjælp at hente. Sygeplejerskerne skal ikke løse alle problemerne, men henvise videre, hvis det er nødvendigt.”
I undersøgelsen nævner sygeplejersker også barrierer som tidspres, flermandsstuer og hensynet til patientens privatliv samt patienten selv i forhold til alder, sygdomsbillede og social baggrund:
”Sygeplejerskerne har faktisk ikke svært ved at tale om alkohol, hvis problemet er synligt, f.eks. hos den socialt udsatte. Nogle lader så alligevel være ud fra en formodning om, at det alligevel ikke nytter noget. Og de tager det slet ikke op, hvis lægen ikke gør. De unge og de ældre lader de også være i misforstået fred – de unge skal have lov til at være unge, og de ældre skal have lov til at nyde de sidste år, siger Anette Søgaard Nielsen og tilføjer:
”Ser man meget pæn ud, f.eks. direktøren i 50’erne, føler sygeplejerskerne det ofte direkte anklagende, hvis de spørger til alkoholforbrug, selvom lige præcis han kan have brug for vejledning. Sygeplejerskerne kan sagtens tale kost, røg og motion, men alkohol er og bliver et mere følsomt område.”
Screen alle
Fakta er dog, at patienterne faktisk gerne vil tale om deres alkoholforbrug og andre livsstilsfaktorer, som kan påvirke deres helbred negativt. Og mange patienter mener, at blot det at blive spurgt til livsstil kan styrke motivationen for at ændre en eller flere livsstilsvaner (7). Det viser de årlige patientundersøgelser på Odense Universitetshospital.
”Overordnet er flertallet meget tilfredse med behandlingen. Men kun 40-50 pct. af patienterne er tilfredse med den rådgivning, de får i forhold til, hvad de selv kan gøre for deres helbred og diagnose f.eks. i forhold til ændringer i livsstil,” siger Anette Søgaard Nielsen.
For at få enderne til at mødes mellem personalets pligt og evner til og patienternes ønsker om at tale om alkoholforbrug mener Anette Søgaard Nielsen, at også alkoholforbrug skal være en fast del af bl.a. hospitalers indlæggelsessamtaler:
”Alle patienter bør screenes ved indlæggelse, men det kræver så også, at der bliver ordentligt fulgt op på resultaterne og evt. problemer i en samtale. Et svensk studie viser, at hvis man konsekvent screener alle patienter for alkoholforbrug ved indlæggelse, og personalet ved, hvor man evt. skal henvise patienten videre til, så er sygeplejerskerne mere tilbøjelige til at tale med patienterne om emnet (8).”
Men også almen praksis, sundhedscentre og forvaltninger bør være mere opsøgende og systematiske i opsporing af borgere med alkoholproblemer, f.eks. ved helbredsundersøgelser i forbindelse med kørekort, livsforsikringer, forebyggelseskonsultationer, ved planlægning af graviditet eller henvisning til operation (7). Det kan være medvirkende til, at langt flere mennesker med alkoholproblemer søger hjælp tidligere end i dag, hvor der går mellem 10-12 år, før de kommer i behandling.
Læs også Journal Club: "Sygeplejerskers usikkerhed influerer på alkoholsamtaler".
