Tandbørstning kan forebygge alvorlig sygdom

Sygeplejerske og Master i Klinisk Sygepleje Anita Tracey gik ind på stuen til en ældre kvindelig patient, som den foregående nat blev indlagt med besværet respiration og feber. Patienten, som havde KOL, fik inhalationsmedicin og havde behov for ilttilskud.

"Den ældre kvinde ville gerne have børstet tænder efter morgenmaden men virkede træt og dyspnøisk og gav udtryk for, at hun ikke havde energi til det. Derfor tilbød jeg at assistere med tandbørstningen, fordi hun netop er en af de patienter, som er i risiko for at få en tilstødende infektion under indlæggelsen pga. hendes alder samt det, at hun har KOL og får ilttilskud," forklarer Anita Tracey.

Og netop det med tandbørstningen og risiko for infektioner har optaget Anita Tracey siden, hun i 2012 blev færdig med sin masteruddannelse i Klinisk Sygepleje. Her fik hun øjnene op for, at mundhygiejne har større betydning, end mange lige forestiller sig.

I sit tidligere arbejde på Hjerte-lungekirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital arbejdede hun med at udbrede kendskabet til betydningen af mundhygiejne.

"De fleste er med på, at tandbørstning er vigtigt for patientens velvære – her kan vi bare selv tænke på, hvordan vi har det, hvis ikke vi har fået børstet tænder – men de færreste er nok klar over, at mundhygiejne også har betydning i forhold til at forebygge alvorlig sygdom under indlæggelse," forklarer hun.

"Tandbørstning er nemlig uovertruffen i forhold til at fjerne biofilm og plak, der er reservoir for bakterier og andre mikroorganismer," siger Anita Tracey.

Indgangsport for bakterier

Den ældre kvindelige patient var kommet afsted hjemmefra uden en tandbørste, så Anita Tracey fandt en almindelig tandbørste til hende i depotet. Mens de i fællesskab ordnede patientens tænder, forklarede Anita Tracey kvinden, hvorfor det er særligt vigtigt, at hun holder sine tænder rene.

"Jeg forklarede, at god mundhygiejne, hvor hun børster tænder to gange om dagen både derhjemme og under indlæggelsen, virker forebyggende på, at hun kan blive alvorligt syg med infektioner fra bakterier i mundhulen," siger hun og fortsætter:

"Især fordi hun får inhalationsmedicin og ilt gennem næsen, der kan udtørre slimhinderne i næse og svælg. Jeg forklarede, at tørre slimhinder kan revne og være indgangsport for bakterier til resten af kroppen og på den måde medføre infektion i lungerne."

Kort fortalt handler det om at reducere mængden af sygdomsfremkaldende bakterier i munden.

"Munden er indgangsport til kroppen og er samtidig et reservoir for både nyttige og sygdomsfremkaldende bakterier. Hvis ikke vi sørger for at holde munden ren, øges koloniseringen af bakterier i mundhulen, og de kan f.eks. ende med at blive ført ned i luftvejene og forårsage lungebetændelse," forklarer Anita Tracey.

Som at skifte en forbinding

Ligesom Anita Tracey har professor Preben Ulrich Pedersen fra Klinisk Institut og Center for Kliniske Retningslinjer på Aalborg Universitetshospital i årevis været optaget af mundhygiejnens betydning for patienters infektionsrisiko. Han er hovedforfatter på en ny national klinisk retningslinje om perioperativ mundhygiejne (1).

Preben Ulrich Pedersen forklarer om mundhygiejnes betydning for infektionsrisikoen:

"Når patienter har opholdt sig i et døgn på et sygehus, er deres mundhule koloniseret af patogene bakterier, som de ikke havde i mundhulen, før de blev indlagt (2). Nogle af de bakterier er tilmed resistente over for antibiotika. Her ved vi, at en reduktion af patogene bakterier i mundhulen reducerer risikoen for at udvikle luftvejsinfektioner (1)."

Derfor burde god mundhygiejne ifølge Preben Ulrich Pedersen være en helt naturlig del af sygeplejerskens arbejde.

"En naturlig og vigtig del af en sygeplejerskes arbejde er at forebygge potentielle problemer – det kan være at forebygge tryksår ved at vende og lejre patienterne, at forebygge underernæring ved ernæringsscreening eller blodpropper ved mobilisering. Ligesom at forebygge infektioner  herunder at sørge for en god mundhygiejne," siger han og fortsætter:

"Patientens mundhygiejne burde være en lige så naturlig del af sygeplejerskens arbejde som at skifte forbinding på et sår. Tankegangen er den samme – i begge tilfælde har vi fokus på, hvordan vi forebygger, at der kommer skadelige bakterier og andre mikroorganismer ind i patientens krop, som kan øge risikoen for, at patienten udvikler infektioner. En sygeplejerske ville jo aldrig sjuske med en forbinding."

Mundhygiejne halverer risiko

Når Preben Ulrich Pedersen forklarer, hvilke infektionssygdomme mundhygiejne mere præcist forebygger, skelner han mellem infektioner opstået efter planlagte operationer og mere generelt de infektioner, der kan opstå blandt indlagte på hospitaler eller beboere på plejehjem.

"Vi ved, at systematisk mundhygiejne forud for en operation kan reducere risikoen for at udvikle postoperative infektioner med 45-65 pct. samt reducere risikoen for lungebetændelse med 45 pct. og for dybe sårinfektioner med 65 pct. (1). Overordnet set svarer det til en omtrentlig halvering af risikoen for infektioner," siger han.

"Hertil kommer, at de patienter, som får en infektion efter f.eks. en hjerteoperation, er indlagt to dage længere end dem, der ikke får en infektion (3). Og at 8 pct. af dem, der udvikler lungebetændelse efter en hjerte-kar-operation, dør af det (4). Så mundhygiejne kan have stor betydning for patientsikkerheden, og det kan være omkostningstungt for samfundet ikke at prioritere mundhygiejne i sygeplejen," tilføjer Preben Ulrich Pedersen.

"Samtidig viser studier, at daglig tandbørstning nedsætter forekomsten af lungebetændelse og dødelighed på grund af lungebetændelse hos beboere på plejehjem og patienter indlagt på hospital, (5,6). Her viser studier, at god mundhygiejne kan forebygge omkring hvert tiende tilfælde af dødelig lungebetændelse hos svage ældre (7), og at cirka 500 indlæggelser hvert år kan undgås ved bedre mundhygiejne på hospitaler og i primærsektoren," siger han.

Via luftveje og blodbanen

Hvordan potentielt patogene bakterier fra mundhulen kan blive ført videre til andre steder i kroppen, forklarer Preben Ulrich Pedersen her. Det kan ske via flere veje, fordi bakterierne både kan spredes til luftvejene fra mundhulen og til blodet.

"Det kan f.eks. være ved indånding af mikroorganismer fra luften eller via revner og sprækker i mundhulen, hvor bakterier og andre mikroorganismer kan gå i blodbanen. I forbindelse med operation er der desuden risiko for, at spyt fra munden kommer ned i luftvejene især i den første time efter anæstesi, hvor synkerefleksen endnu ikke er genetableret (1). Intubering eller fejlsynkning i forbindelse med operation kan også føre mikroorganismer fra mundhulen ned i luftvejene," forklarer Preben Ulrich Pedersen.

Endelig kan utilstrækkelig mundhygiejne føre til dårlig mund- og tandstatus, hvilket kan give smerter og gøre det svært at spise.

"Mundtørhed kan skabe problemer med at spise og synke maden og give en øget risiko for caries og tandtab. Studier har vist en direkte sammenhæng mellem tandløshed, underernæring og dødelighed blandt ældre indlagte patienter (5)," siger han.

Læs også i dette tema:

• Ikke nok fokus på mundhygiejne
• Viden om mundhygiejne skal med ind til patienterne
• Alle afdelinger skal have en instruks
• Trin-for-trin guide til mundhygiejne
• Referencer til Trialog