Sygeplejersken
Frontløber: Specialiserede hjemmesygeplejersker krydser kommunegrænser
Akut, kronisk eller faglig sparring til kommunernes sygeplejersker og assistenter. Jeanette Breiling arbejder på tværs af tre kommuner som en del af et specialiseret hjemmesygeplejeteam.
Sygeplejersken 2016 nr. 3, s. 54-55
Af:
Signe Lene Christiansen, journalist
Arbejdet i det nære sundhedsvæsen bliver mere og mere komplekst, og allerede nu løfter sygeplejersker flere komplicerede opgaver end tidligere. Inden årets udgang skal et udvalg, nedsat af regeringen, KL og Danske Regioner, lave en masterplan for det nære sundhedsvæsen, så det bliver mere sammenhængende, borgernært og omkostningseffektivt. Ældre medicinske patienter, kronikere og patienter med psykiske lidelser har særlig fokus. Sygeplejersken sætter spot på fagets frontløbere i primærsektoren og på sygehusene.
“Vi skal køre nu, ellers vil hendes egen læge indlægge hende,” siger sygeplejerske Anne Darmer Christensen til kollega Jeanette Breiling. Klokken er 8.30 om morgenen, og de to sygeplejersker udgør dagens vagthold i det specialiserede hjemmesygeplejersketeam (SHS-team), der huserer i Ballerup Kommunes sundhedshus.
Jeanette Breiling og hendes kollega kigger på de opgaver, der foreløbigt er ringet ind. Skiftning af en PEG-sonde og et besøg hos en borger med et blødende sår på tungen. Det er borgeren med såret, der måske kan forhindres i at blive indlagt.
Siden 1. marts 2015 har et SHS-team bestående af otte sygeplejersker inden for forskellige specialer rykket ud i kommunerne Herlev, Ballerup og Furesø udenfor København for at forebygge unødvendige indlæggelser. SHS-teamet skifter bl.a. katetre, frakobler kemopumper, anlægger PVK, giver i.v.-væske og i.v.-antibiotika. Samtidig giver de telefonisk sparring til deres kolleger i hjemmesygeplejen og på plejecentre og sparrer med hospital og praktiserende læger.
“Vi er ikke hjemmesygeplejersker, men vi udgør et supplement til deres arbejde og er tit et bindeled mellem sektorer. Der er et behov for specialiseret sygeplejeviden i primærsektoren, og for at hjælpe borgerne, når de er hjemme, da borgerne bliver hurtigere udskrevet fra hospitalerne end tidligere. Når kommunerne er små, er vejen frem at arbejde på tværs,” siger Jeanette Breiling, der har ni års erfaring fra to onkologiske hospitalsafdelinger.
Tværkommunalt arbejde udfordrer ekstra
Efter at have skiftet PEG-sonden på en beboer på plejecentret i Furesø Kommune kører Jeanette Breiling videre til nabokommunen Herlev. Arbejdsdagene i SHS-teamet er uforudsigelige, og denne dag når sygeplejersken rundt i alle de tre kommuner, som SHS-teamet dækker. Og ifølge teamets projektleder Anne-Marie B. Mølbæk kræver netop det tværkommunale – og sektorielle – arbejde, at sygeplejersken i teamet er “organisatorisk robuste.”
“Det giver ekstra udfordringer, når man arbejder på tværs, fordi alle kommunerne har forskellige måder at organisere arbejdet på. Der er forskellige IT-systemer, og vi har rigtig mange aktører, der skal orienteres, når vi gør noget,” siger hun og forklarer, at SHS-teamet skal vise nye veje til, hvordan kommuner og sektorer kan arbejde sammen, dele ressourcer på tværs og på lang sigt skabe nye standarder på området, der vil kunne bruges i resten af Danmark.
“Det handler om at se muligheder og ikke begrænsninger og tage udfordringerne hen ad vejen, så vi kan optimere patientforløbene,” forklarer Anne-Marie B. Mølbæk.
SHS-team går bag om problemet
“Du var faldet i morges, hører jeg,” siger sygeplejerske Jeanette Breiling, der er kommet hjem til Karen Margrethe Hansen i Herlev.
Hjemmesygeplejen har kontaktet SHS-teamet med besked om, at den 86-årige kvinde er svimmel og tidligere har haft for lav blodprocent. Karen Margrethe Hansen sætter sig i sin lænestol i stuen og snakker med Jeanette Breiling om, hvad der skete, da hun faldt. Derefter får hun målt værdier. Saturation, blodtryk og temperatur ser fint ud.
“Det er mine knæ, den er gal med. Men ellers fejler jeg aldrig noget, så jeg ved ikke, hvad det er med den svimmelhed,” siger Karen Margrethe Hansen, mens hun først gaber munden op, så Jeanette Breiling kan kigge hende i halsen, og dernæst kigger op i loftet, så sygeplejersken kan studere øjets slimhinder.
Før Jeanette Breiling blev en del af SHS-teamet, arbejdede hun ni år på onkologisk afdeling på henholdsvis Rigshospitalet og Herlev Hospital, hvor hun har taget kemokursus. De otte sygeplejersker i SHS-teamet kommer fra otte forskellige afdelinger og syv forskellige specialer og har sammen deltaget i et kompetenceudviklingsprogram a fem moduler under Region Hovedstaden. Modulerne bestod bl.a. af teambuilding, brobygning og praktisk træning af tekniske færdigheder.
“Du har lidt blege slimhinder, så måske har du lidt lav blodprocent,” siger sygeplejersken og finder nummeret frem til borgerens egen læge for at få grønt lys til at tage en blodprøve og dermed slå fast, om det er årsagen til svimmelheden.
“Vi forsøger ikke kun at løse borgernes problemer her og nu, men også at finde den bagvedliggende årsag. Og den videre refleksion kvalificerer patientforløbene, også i de tilfælde hvor vi er med til at indlægge en borger,” siger Jeanette Breiling.
Efter hjemmebesøget afleverer hun blodprøverne hos den praktiserende læge, som kontakter Karen Margrethe Hansen omkring prøvesvar og videre forløb.
“Vores arbejde giver virkelig mening. For vi forebygger ikke kun indlæggelser, men vi varetager også borgernes livskvalitet, når vi sparer dem for en udmattende tur til hospitalet eller en tur til lægen, hvor de måske ikke kan komme op ad trapperne,” fortsætter Jeanette Breiling.
