Sygeplejersken
Grete Christensen: Fremtiden kalder på mere uddannelse
De store forandringer i det nære sundhedsvæsen kræver, at sygeplejersker bliver videreuddannet på flere niveauer, mener KL, regeringen og Dansk Sygeplejeråd.
Sygeplejersken 2015 nr. 13, s. 28
Af:
Christina Sommer, journalist
Dansk Sygeplejeråd er helt enig, siger formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen.
”Virkeligheden i og omkring den kommunale sygepleje har forandret sig drastisk de seneste år, og der er derfor et stort behov for et bredt samlet løft af de kommunale sygeplejerskers kompetencer,” siger Grete Christensen og uddyber:
”Sygeplejerskerne står ofte alene med komplekse problemstillinger, som de er nødt til at håndtere med stor selvstændighed. Det er ofte deres opgave at have det store overblik og sikre koordinering mellem de mange aktører, der er involveret i behandlingsforløbene, f.eks. borgerens egen læge, social- og sundhedsassistenter, ambulatorier m.fl. Og det kræver brede og avancerede kompetencer på et niveau over grunduddannelsen,” siger Grete Christensen.
Kompetencer over basisniveau
Konkret foreslår Dansk Sygeplejeråd derfor, at der etableres en specialuddannelse i kommunal sygepleje primært målrettet hjemmesygeplejersker og sygeplejersker i den akutte indsats.
Målet er, at alle sygeplejersker i hjemmesygeplejen og den akutte indsats får denne specialuddannelse. Uddannelsen tænkes bygget op af moduler, som kan tages trinvist, og som målrettes sygeplejerskernes konkrete arbejdsområde.
Det skal desuden være en klinisk forankret specialuddannelse, som er koblet med rammerne fra det formelle uddannelsessystem og derfor bl.a. er ECTS-pointgivende.
”Uddannelsen skal give sygeplejerskerne stærke teoretiske og kliniske kompetencer, som matcher nyeste evidens og retningslinjer. Men også flere organisatoriske kompetencer og viden om sundhedsvæsenets dynamik samt flere sundhedspædagogiske kompetencer til arbejdet med bl.a. borgernes egenomsorg og mestringsevne,” siger Grete Christensen.
Udvidede kompetencer
Derudover mener Dansk Sygeplejeråd også, at nogle sygeplejersker skal videreuddannes til at varetage avancerede kliniske funktioner på baggrund af en APN-uddannelse, som man kender fra bl.a. Finland og USA.
APN står for Advanced Practice Nurses, på dansk ”avancerede kliniske sygeplejersker”. De adskiller sig fra basissygeplejersken og den specialuddannede sygeplejerske ved at kunne arbejde endnu mere selvstændigt, f.eks. i forhold til professionelle kliniske beslutninger.
Både OECD, WHO og EU’s CNO-forum (Chief Nursing Officer) har de senere år peget på, at Advanced Practice Nurses kan løfte og styrke indsatsen over for især ældre medicinske patienter med en eller flere kroniske sygdomme.
”Sygeplejersker med APN-uddannelsen skal have udvidede kompetencer til at vurdere, diagnosticere, ordinere undersøgelser og justere i behandlingen inden for et afgrænset område. Og de samarbejder tæt med læger i almen praksis, på sygehuset og med andre faggrupper,” siger Grete Christensen.
APN-uddannelsen skal være en klinisk forankret videreuddannelse på masterniveau, og der skal være mulighed for at tage et fuldt uddannelsesforløb eller et afkortet forløb, som bygger oven på sygeplejerskens allerede eksisterende uddannelse.
”Mange sygeplejersker arbejder allerede med udvidede kompetencer inden for stort set alle specialer i både det kirurgiske, medicinske og psykiatriske felt. Men der er behov for en formel APN-uddannelse for at sikre ens kvalitet og en mere systematisk tilgang til, hvordan sundhedsvæsenet udnytter sygeplejerskernes kompetencer bedst,” siger Grete Christensen.
Dette tema består af følgende artikler
- Det nære sundhedsvæsen 2020 (2015)
- Et kig i krystalkuglen
- Frontløber 1: Sus Enebo rehabiliterer den hele borger
- Frontløber 2: Annesofie Rensch Dorph tager imod i eget konsultationsrum
- Frontløber 3: Mette Møller bringer ambulatoriet hjem til patienten
- Verden efterlyser avancerede sygeplejersker
- Grete Christensen: Fremtiden kalder på mere uddannelse