Verden efterlyser avancerede sygeplejersker

Siden 1960’erne har Advanced Practice Nurses, APN’er, vundet frem og er i dag udbredt i USA, Australien, Canada, England. Og en række europæiske og nordiske lande er fulgt efter. OECD anbefaler APN’er i Danmark, fordi ordningen er omkostningseffektiv, og på den måde kan Danmark blive en del af en global tendens.

Da den internationale sygeplejerskeorganisation, ICN, holdt verdenskongres i Seoul i 2015, sagde Verdenssundhedsorganisationen WHO’s formand Margaret Chan, at avanceret klinisk sygepleje – hvor sygeplejersker bl.a. kan ordinere medicin – skal være inkluderet i den globale strategi for verdens sundhed. WHO mener, at den primære udfordring ikke er at have evidens for, hvad der virker, men at mobilisere den politiske vilje og finansiering til at gennemføre det.

I USA, Australien, Canada og England har man igennem en længere årrække arbejdet systematisk med at uddanne sygeplejersker med udvidede kompetencer og rettigheder, de såkaldte Advanced Practice Nurses, APN’er. I dag er de forankret i landenes sundhedsvæsener som led i en strategi for at skabe bedre sundhedstilbud til kronisk syge. Det kan f.eks. være i forhold til patienter med diabetes og KOL og i opfølgningsforløb for hjerte- og kræftpatienter. De kan have mange forskellige titler og roller typisk inden for kroniske sygdomme.

ICN’s definition på Advanced Practice Nurses
  • yder sygepleje på et avanceret niveau
  • har selvstændighed og myndighed til at kunne varetage et større ansvar for patientens pleje og behandling
  • har mulighed for kontinuerlig klinisk udøvelse af den avancerede kliniske kompetence
  • er uddannet ved en anerkendt uddannelsesinstitution på minimum masterniveau, som er formelt reguleret og registreret med titel.

APN’erne kan foretage kliniske undersøgelser og selvstændigt bedømme og diagnosticere akutte og kroniske helbredsproblemer. De kan arbejde selvstændigt i ambulatorier og sundhedscentre, og derfor har de bl.a. vundet udbredelse i lande, hvor der er mangel på læger i yderområder, som netop USA, Canada, Australien og England.

Det er ifølge Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling, OECD, omkostningseffektivt at bruge APN’er, og derfor arbejder de også midt i byerne. OECD anbefalede i 2013 Danmark at indføre APN’er i det danske sundhedsvæsen.
 

APN’er i Norden

Lige før sommerferien udgav den norske regering en omfattende rapport om fremtidens nære sundhedsvæsen. Her anbefaler regeringen at indføre ”nurse practitioners” efter model fra USA. Hvis det norske Storting beslutter officielt at indføre en sygeplejersketitel med ret til at behandle, ordinere og udskrive recepter, så vil det være et stort skridt for indførelse af avancerede kliniske sygeplejersker i hele Norden.

Både Norge, Sverige og Finland har masteruddannelser i avanceret klinisk sygepleje, men den egentlige forankring i sundhedsvæsenet i form af stillingsbetegnelser og lovgrundlag for deres virke mangler. Det betyder, at sygeplejersker, som tager masteruddannelse i avanceret klinisk sygepleje, ikke kan være sikre på at kunne bruge de kompetencer, de er uddannet til. Først når denne forankring er på plads, kan sundhedsvæsenet udnytte de nye højtuddannede sygeplejerskers kompetencer fuldt ud. Derfor kæmper sygeplejerskeorganisationer i de nordiske lande, men også i mange andre europæiske lande, for en bred systematisk anerkendelse af APN’erne. 

Finland er det nordiske land, som er længst fremme i forhold til forankring. I 2010 fik avancerede kliniske sygeplejersker ret til at ordinere en begrænset række receptpligtige lægemidler.

APN var på dagsordenen, da de nordiske sygeplejerskeorganisationer mødtes i september 2015 i regi af Sygeplejerskers Samarbejde i Norden, SSN. Her gav nyheden fra Norge om, at regeringen vil arbejde på at indføre APN’er nyt håb for de andre lande, som arbejder for det samme.

(klik på kortet og forstør det)

2015-13-tema-kort


Dette tema består af følgende artikler

Emneord: 
Efter- og videreuddannelse