Fremtiden er begyndt – med sygeplejersker som centrale aktører

Udslættet på din søns håndled har bredt sig op til albuen. Armen er hævet en smule, og hans temperatur er lige over de 39. Klokken nærmer sig 20. Din praktiserende læge er for længst gået hjem. 

I Danmark og mange andre lande er den situation ensbetydende med et opkald til lægevagten og ofte adskillige minutters ventetid i røret. Men borgere i London kan i øjeblikket springe dette opkald over. Som digitalt alternativ kan de i første omgang i stedet kontakte den virtuelle sygeplejerske Babylon, der systematisk udspørger om symptomer og derefter foreslår de mest hensigtsmæssige forholdsregler. 

Babylon er en app, som er til rådighed døgnet rundt. Den anvender kunstig intelligens til at gennemføre en tekstbaseret dialog med borgerne. Der er ingen begrænsninger på, hvor mange borgere der kan betjenes ad gangen, og derfor ingen ventetid. I mange tilfælde vil den virtuelle sygeplejerske kunne give til­strækkelig rådgivning, men anbefalingen kan også være en samtale med og evt. besøg hos en ”rigtig” læge.

Supplement til sygeplejersker

Babylon er indtil videre et forsøgsprojekt. Men den er bare ét eksempel på, hvordan ny teknologi er ved at forandre det engelske sundhedsvæsen markant. Herhjemme er udviklingen af ny teknologi på sundhedsområdet også eksploderet de seneste 10 år (se også side 32-33).  
F.eks. bruges telemedicin mange steder i både hjemmeplejen og på hospitaler i forbindelse med bl.a. sårpleje, KOL og diabetesbehandling. En række kommuner bruger robotsæler som supplement til omsorgsarbejdet med bl.a. borgere med demens og udviklingshæmmede. Landet over downloader patienter lystigt apps til mobil eller tablets, som kan hjælpe dem med at holde styr på deres helbred og evt. kroniske sygdomme. Og også sygeplejersker bruger tablets flere steder i deres arbejde, bl.a. som planlægningsværktøj, opslagsværk og kommunikation med andre sundhedsprofessionelle. 

Den udvikling har en af sygeplejerskernes arbejdsgivere, Danske Regioner, også bemærket. I begyndelsen af april offentliggjorde regionerne sammen med Mandag Morgen publikationen ”Sundhed i Skyen – et kig ind i den digitale fremtid på sundhedsområdet”, hvor ovenstående eksempel med den virtuelle sygeplejerske for øvrigt stammer fra. 

Danske Regioner er overordnet positive over for udviklingen, men det kræver investeringer at udnytte de sundhedsteknologiske muligheder optimalt, mener regionerne, som i kølvandet på publikationen opfordrer regeringen til at investere 4 mia. kr. i ny sundhedsteknologi de kommende år. Formand for regionernes Udvalg for Sundhedsinnovation og Erhvervssamarbejde, Stephanie Lose (V), understregede desuden, at nye teknologier skal være et stærkt supplement til sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle – ikke en erstatning:

”Teknologien skal både frigøre varme hænder til endnu mere patientkontakt og skabe bedre løsninger for borgerne, som kan blive mere selvhjulpne og få mere præcis behandling.”

Pivringe til empati

Også KORA, Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning, følger teknologiens indtog i sundhedsvæsenet tæt. I en ny analyse af fem såkaldte megatrends, der udfordrer det danske sundhedsvæsen i fremtiden, gennemsyrer teknologi flere af trendene, bl.a. informationsrevolutionen (se også boksen ”Fem megatrends”, red.). 

”Udviklingen går stærkt, og ny teknologi udfordrer på kort sigt sundhedsvæsenet økonomisk i form af f.eks. nye kræftbehandlinger og investeringer i højteknologiske løsninger som robotkirurgi,” siger Jakob Kjellberg, professor og programleder for Sundhed i KORA.

I analysen dækker informationsrevolutionen dog over mange andre ting. Analysen fremhæver f.eks., at mængden af information og data på borgere og patienter er steget markant de seneste årtier, bl.a. via øgede registerdata og data indsamlet via sensorer og wearables som skridttællere. Analysen forudser, at digitaliseringen vil fortsætte og f.eks. medføre endnu flere telemedicinske løsninger og sundhedsapps samt virtuelle konsultationer til vidensdeling, overvågning af patientens fysiske tilstand samt monitorering af sygdom og symptomer. Brugen af sensorer (bl.a. i hjemmet og indopererede elektroniske chips under huden, red.), som kan måle alt lige fra puls og døgnrytme til sporstoffer i blodet, vil også vokse og kan f.eks. medvirke til tidlig opsporing af sygdom. 

”Det betyder jo også, at overvågning af patienter kan foregå på nye måder og steder. F.eks. kan monitorering af visse typer patienter på hospitaler nærmest automatiseres, ligesom det i stigende grad kommer til at foregå i borgernes egne hjem,” siger Jakob Kjellberg. 
Hovedparten af al teknologi er computerdrevet, og computere har, som Jakob Kjellberg pointerer, både styrker og svagheder.

”Computere er gode til at se mønstre og diagnosticere og huske flere tusinde patientforløb. Men de er pivringe til at udvise empati og udføre menneskelig, individuel pleje. Meget forskning peger på, at pleje- og omsorgsfag ikke foreløbig bliver erstattet af robotter og ny teknologi. Men nogle opgaver vil forsvinde og andre opstå, hvilket stiller krav til kompetenceudvikling. Det kræver viden og refleksion at arbejde med højteknologi,” siger Jakob Kjellberg. 

Meningsfuldt eller ej?

Sygeplejerske, cand.scient.soc. og lektor ved Institut for Sygepleje ved Professionshøjskolen Metropol Ulla Gars har i mange år beskæftiget sig med velfærdsteknologi, og hvordan ny teknologi påvirker og implementeres i sygeplejerskers arbejdsliv bl.a. i forskningsprojektet Technucation (se boks, red.). 

”Teknologi i sygeplejen er ikke nyt. Det nye er, at det går så hurtigt på så mange områder. Det skaber forandring og nye relationer og måder at samarbejde på mellem borgere, patienter, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle. Og det kræver, at personalet er omstillingsparat, får nye kompetencer og vælger teknologi aktivt til og fra,” siger Ulla Gars. 

Som eksempler på ovenstående nævner Ulla Gars nye former for behandling og omsorg med teknologier. 

”Nu kan sygeplejerskerne f.eks. tage billeder af et sår under foden, som patienten ikke tidligere har haft mulighed for at se. Det giver en helt anden forståelse og måske også mulighed for egenomsorg. Ved anvendelse af telemedicin kan sygeplejerskerne ikke bruge alle deres sanser, f.eks. at kunne lugte eller føle. Det stiller nye krav til deres evner til at kommunikere og stille de rigtige spørgsmål,” siger hun og tilføjer:

”Uanset hvad er det vigtigt, at det er den faglige ekspertise, der styrer brugen af de teknologiske løsninger og ikke omvendt. Er det meningsfuldt eller ej? Hos en borger giver det måske god mening at bruge vasketoilet, mens en anden borger hellere vil vaskes ved hjemmebesøg. Den ene omsorg er ikke bedre end den anden,” siger Ulla Gars. 

Forskningsprojektet Technucation endte ud i den såkaldte TEKU-model, som bl.a. er afprøvet i et udviklingsprojekt i Gladsaxe Kommune (læs også artiklen ”Gladsaxe tager hånd om fremtiden”, red.).

”Her så vi bl.a., at TEKU-modellen kunne bidrage til at styrke hjemmesygeplejerskernes teknologiforståelse. Projektet viste også, hvor vigtigt det er at sætte fokus på og afsætte ressourcer til at reflektere over og diskutere teknologiers indflydelse på professionsfagligheden,” siger Ulla Gars.  

Viden og snilde vigtigt

Kirurgien har i mange år taget meget ny teknologi til sig, bl.a. på Odense Universitetshospital, hvor man i forbindelse med Nyt OUH også kører projektet ”Fremtidens operationsstue”. Efter planen skal 52 operationsstuer stå færdige i 2022. De skal alle være up to date med den nyeste teknologi, og det forventes, at robotkirurgi bliver mere og mere udbredt i fremtiden. Allerede i dag stræber hospitalet dog efter at være udrustet med den bedste og nyeste teknologi, fortæller projektleder Mogens Rasmussen. 

Sygeplejerskerne har også været med til at udvikle Fremtidens Operationsstue, fortæller sygeplejerske og udviklingskonsulent Tina Nissen. 

”De har været vigtige i processen, da de har været med til simulationerne, lavet udstyrslister, givet input til behov, kommet med nye idéer og feedback og sparring. Og så har de et stort engagement,” siger hun. 

Blandt de engagerede sygeplejersker er afdelingssygeplejerske Annette Henriksen fra Gynækologisk Obstetrisk Afdeling D. Teknologi har altid fyldt meget i operationssygeplejerskernes arbejde, men hun husker tydeligt, da afdelingen indførte robotkirurgi i 2012. 

”Operationerne er meget mere nænsomme, vi udfører i dag mange flere kikkertoperationer end åbne operationer, hvilket gør, at patienterne heler hurtigere og kommer hurtigere hjem. Men det kræver teknologisk viden og snilde. Vi skal kunne betjene apparaterne rigtigt, det er vigtigt, at vi ikke kommer til at ødelægge noget, for det er dyrt udstyr,” siger Annette Henriksen. 

Ifølge Annette Henriksen prioriterer ledelsen heldigvis grundig oplæring og løbende uddannelse.

”Det kræver god tid og organisering, og vi har da også fået nye opgaver f.eks. at afprøve udstyret før operation m.m. Men vi skal stadig udføre den samme omsorg og sygepleje – f.eks. sikre os, at patienten er lejret korrekt og ikke udsættes for tryk og kan holde varmen,” siger Annette Henriksen og berører dermed en særlig pointe forholdet ny teknologi og pleje og omsorg, som bl.a. også fremhæves i McKinsey & Companys nye rapport ”A future that works: The impact of automation in Denmark”, der blev offentliggjort sidst i april. 

Kan ikke erstatte sygeplejersker

Ifølge rapporten vil robotter kunne overtage 40 pct. af alle danskernes arbejdstimer. Mens nogle faggrupper som f.eks. maskinoperatører er ret udsatte, da op til 73 pct. af deres arbejdsopgaver kan automatiseres, kan andre faggrupper som sygeplejersker se frem til at bruge mere tid på patientnære og komplicerede opgaver og mindre tid på f.eks. dokumentation og administration.

Også i England er det tvivlsomt, om ny teknologi som den virtuelle sygeplejerske Babylon vil overflødiggøre sygeplejersker i nærmeste fremtid. Britiske BBC News har f.eks. udviklet en funktion på sin hjemmeside, hvor man kan teste, hvor stor risiko der er for, at robotter overtager ens arbejde inden for de næste 20 år. Med jobtitlen ”nurse” er sandsynligheden for dette 1 pct. (link til test: www.bbc.com/news/technology -> skriv ”Will a robot take your job” i søgefeltet).