Sygeplejersken
Forsmag på fremtiden
Et kig i krystalkuglen giver en forsmag på fremtidens sundhedsvæsen. Flere og flere ældre med ukomplicerede lidelser vil blive behandlet i det nære sundhedsvæsen. Enten i form af telemedicinering, på sygeplejeklinikker eller i eget hjem. Hospitalerne vil rumme specialister og også fungere som central for telemedicinering.
Sygeplejersken 2017 nr. 6, s. 32-33
Af:
Emma Tram, journalist
ILTROBOT
Er udviklet i samarbejde med hospitaler i Region Hovedstaden
En robot overvåger og justerer behandling med ilt til patienter med KOL via en klemme på patientens finger og et armbånd.
Robotten kan frigøre tid til andre opgaver. Samtidig kan den reducere risiko for fejl ved at måle oftere, end man kan manuelt.
TELEMEDICIN
Bruges i hjemmeplejen og på hospitaler.
En sygeplejerske taler med og rådgiver patienter via et video-telefonopkald.
Mindre transporttid for patient og hjemmepleje. Sygeplejersken kan nå at snakke med flere patienter og bedømme nødvendigheden af besøg.
ERGONOMISK DØGNRYTMELYS
Bruges på hospitaler og plejecentre.
Lyset følger døgnets rytme med dagslys, solnedgang og dæmpet natlys. Det kan også bruges til at aktivere eller berolige borgere.
Det hjælper på patienters søvn, er behageligt for personalet at arbejde i og gør det lettere at falde i søvn efter nattevagter.
SENSORER
Sættes op hjemme hos den enkelte borger eller evt. på plejecentre.
Sensorer kan registrere, om borgeren har taget sin medicin, er hjemme, haft åbnet køleskabet etc. De kan også bruges som alarmsystem f.eks. ved fald.
Hjemmeplejen behøver ikke altid køre ud ved f.eks. fald og vil bedre kunne prioritere besøg og starte dialoger om borgeres vaner og helbred.
TEKNOLOGISKE SENGE
Bruges især i ældre- og hjemmeplejen.
Der findes et stort udvalg af senge som f.eks. kan vende, trykaflaste, hjælpe med at komme ind og ud af sengen eller gøre det muligt at få brusebad liggende i sin seng.
Det giver personalet tid til andre opgaver eller sparer penge og tid i hjemmeplejen pga. selvhjulpne borgere.
ROBOTKIRURGI
Bruges på mange hospitaler.
En kirurg styrer robothænder med instrumenter. Det giver præcise og minimalt invasive indgreb.
Det stiller nye krav til sygeplejerskerne når operation skal forberedes, udstyret skal gøres klar, og man skal afgøre hvilken teknologi der skal bruges hvornår.
APPS
Bruges mange steder, og der udvikles hele tiden nye.
Apps til smartphones/tablets, som f.eks. hjælper patienter med at finde vej eller holde styr på kronisk sygdom eller hjælper personalet med at holde styr på medicin og fungerer som opslagsværk.
Apps målrettet patienter gør dem mere selvhjulpne og mindsker unødvendige ambulatoriebesøg. Apps til personalet giver overblik og hurtigt svar på faglige spørgsmål.
INTERAKTIVT BORD
Bruges typisk på plejecentre for demente.
En projektor lyser spil ned på et bord, som demente borgere og evt. pårørende kan lege med. Det kan f.eks. være blade, man kan feje til side og finde mariehøner.
Bordet kan bruges som aflastning for personalet i travle perioder, og det kan bruges for at forhindre uro og rastløshed.
INTELLIGENTE BLEER
Bruges i ældreplejen.
En sensor på bleen giver besked om, hvor fyldt bleen er, og hvornår den sidst blev skiftet.
Sensoren (og evt. tilhørende app) gør det nemmere at finde den rigtige blestørrelse og tilbyde toiletbesøg, når det er relevant.
ROBOTSÆL
Bruges til demente eller udviklingshæmmede i en række kommuner.
En robotsæl, som reagerer, når man f.eks. aer den.
Pleje og omsorg bliver ofte varetaget af sygeplejersker, men sælen kan hjælpe med at berolige oprørte borgere.
TABLETS
Bruges bl.a. i hjemmeplejen.
Tablets (som f.eks. iPads) bruges til at overskue besøg, opdatere journaler, kontakte læge m.m.
Det kan spare tid ved ikke at skulle skrive journalen først i hånden og senere på computer, og borgeren kan selv se med og vide, hvad der bliver skrevet.