Robot eller sygeplejerske

Forestil dig en døende, som ligger derhjemme. Den syge borger ligger i en seng, der automatisk vender ham hver time. Hans temperatur, puls og åndedræt registreres af sensorer, og sundhedspersonale kan overvåge ham via et kamera sat op i hjemmet. 

Dette scenarie ville sagtens kunne lade sig gøre med den teknologi, som findes i dag. Men ifølge sygeplejerske og cand.mag. i filosofi Solveig Fjordside, er det et skrækscenarie, som er åbenlyst uetisk, fordi det er et brud på værdighed, og det forstærker ensomhed og isolation.  

”Hvis velfærdsteknologi implementeres med omtanke og med fokus på den, det handler om, så tror jeg, at velfærdsteknologi er en god ting,” siger hun.

Kold teknologi og varme hænder

I debatten om velfærdsteknologi støder man ofte på udtrykket kold teknologi overfor varme hænder. Men ifølge Solveig Fjordside kan hænder sagtens være kolde og teknologien varm:  

”Med teknologien kan en patient være hjemme og have kontakt med en sygeplejerske på webcam og få en god snak. Det kan være mere varmt end en sygeplejerske, som kommer i hjemmet, men har utrolig travlt, ” siger hun. 

Derfor mener Solveig Fjordside, at sygeplejersker bør afveje, hvornår det er negativt og positivt at bruge teknologien. Hun påpeger samtidig, at sygeplejersker på dette punkt vil blive voldsomt udfordret:

”Det bliver vanskeligt, fordi vi ikke kan opstille en retningslinje om, hvorvidt f.eks. virtuelle samtaler til enhver tid er gode eller dårlige. Det er en afvejning i de konkrete situationer,” siger Solveig Fjordside.  

Henrik Schärfe forsker i robotter og menneskers forhold til maskiner og er bl.a. blevet kendt for at have fået lavet en robot, som ligner ham selv på en prik. Han er enig i, at det er vigtigt at finde ud af, hvornår det er i orden, at maskiner overtager opgaver, og hvornår det skal være et menneske: 

”Der er en række forhold i vores samfund, hvor svaret ikke kun er objektivt og beregneligt, men hvor det også er nødvendigt med et menneskeligt skøn. Det kan f.eks. være i vurderingen af patientforløb,” siger han. 

Derfor har Henrik Schärfe svært ved at forestille sig, at sygeplejerskers arbejde vil blive overtaget af robotter, selvom basisfunktioner som medicindosering kan automatiseres. Men hvor går grænsen så for, hvad man kan bruge robotter og teknologi til? Ifølge Henrik Schärfe er der ikke noget entydigt svar, og grænsen vil hele tiden være til forhandling: 

”Derfor er det vigtigt, at man har den her type samtale på mange forskellige niveauer i samfundet, også i fagmiljøerne. Man kan som sygeplejerske eller læge ikke bare ignorere teknologiens begrænsninger, man er nødt til at være aktiv, tage stilling til det og selv sætte det på dagsordenen,” siger han.