Ikke tid til kernepleje

Frustrerede pårørende, en fysisk og psykisk kamp for at nå at passe og pleje patienterne og en følelse af konstant brandslukning. Det var den virkelighed, Marie Møllenborg trådte ind i, da hun 1. oktober 2017 begyndte at arbejde som sygeplejerske på Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus. Hun blev ansat til at passe og pleje patienterne på det afsnit, der tager sig af mennesker, der er ramt af apopleksi.

Det er patienter, der har brug for genoptræning med det samme, for at de kan komme godt videre. Det er også patienter, der ofte ikke kan udtrykke sig ordentligt, så skal man sikre, at de er smertedækket ordentligt, at de ikke er forstoppet, og at de får nok mad og drikke, så det kræver tid. Tid til at se dem og forstå dem.

"Jeg havde ikke tid til at sikre mig, om det var okay blot at give patienten nogle panodiler, eller om det var noget andet, patienterne havde brug for. Mad eller drikke. Jeg kunne ikke nå at se ordentligt på dem og lytte til dem. Og jeg havde ikke tid til at måle blodtryk på alle dem, jeg skulle. Og så skete det, at vi først fik hjulpet dem, når de var blevet rigtig dårlige."

Marie Møllenborg husker en situation, hvor hun fik en yngre apopleksipatient ind.

"Jeg stod med nogle pårørende, der var i dyb krise. Samtidig havde fru Jensen brug for at få mad, og det kunne jeg ikke bare udsætte, for så var der andre ting, jeg skulle. Hvad skulle jeg prioritere? siger Marie Møller og fortsætter:

"Jeg er tit gået hjem og har været usikker på, om jeg gjorde det rigtige. Om det var det rigtige, at jeg målte blodtryk på den patient og sprang over en anden. Jeg fik en indre uro og usikkerhed på, om det, jeg gjorde, var okay. Man blev nødt til at skære hjørner af, men gjorde jeg det de rigtige steder?"

Hun har skrevet breve til ledelsen, regionsrådet og sundhedsministeren, talt med adskillige politikere, været i medierne og arrangeret underskriftsindsamling for at gøre opmærksom på problemerne.

"Jeg har råbt højt, for det kan patienterne ikke selv. De bliver taget som gidsler. Patienterne har krav på ordentlig sygepleje. De skal ikke risikere komplikationer eller i værste fald at dø, fordi vi laver fejl i travlhedens navn. De fortjener bedre," mener Marie Møllenborg.

Midt i januar havde hun en mareridtsweekend med underbemanding, overbelægning og en patient, der slog en kollega. I slutningen af måneden indgav hun sin opsigelse. Efter fem måneders kamp siger hun stop.