Når sygehuset bliver farligt

Holbæk Sygehus/Nødsygepleje. Alarmerende rødt. Sådan har det interne ”trafiklys” på Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus set ud i over et år. Farven fortæller, at personalet kun kan nå det allermest nødvendige. ”En ledelsesmæssig falliterklæring” kalder næstformand i DSR, Dorte Steenberg, situationen
Arkivfoto: iStock

Syv sygeplejersker har med udgangen af februar forladt deres arbejde på Medicinsk Afdeling på Holbæk. De har fået nok af at arbejde under urimelige forhold, hvor ikke kun patienternes helbred bliver sat på spil, men også sygeplejerskernes eget.

De flygter fra en afdeling, der i over et år har været præget af stor udskiftning i personalet, mange sygemeldinger og underbemanding, samtidig med at afdelingen har haft en konstant overbelægning i halvandet år. I løbet af 2017 har 1.008 patienter overnattet på gangen på Medicinsk Afdeling i Holbæk. Alene den 31. januar i år var der 28 patienter, der havde plads på gangen.

Det har betydet, at patienters basale behov ikke længere bliver dækket. De får ikke nok mad og drikke. Der bliver ikke ført væske- og kostskemaer. Patienter vaskes kun ved synligt snavs. De får ikke børstet tænder, bliver ikke informeret om undersøgelser og planer. Og døende har måttet ligge alene og dø, selvom de var utrygge. Det fremgår bl.a. af et brev, sygeplejerskerne på afdelingen har skrevet til ledelsen sidste sommer. Og det er ikke blevet bedre, fortæller flere sygeplejersker, Sygeplejersken har talt med.

Susanne Grøndahl har som pårørende oplevet de kritisable forhold, da hendes far var indlagt på Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus i januar i år.

"Jeg har aldrig haft så dårlig en oplevelse med sundhedsvæsenet. Hvis min far skal indlægges igen, bliver det ikke på Holbæk Sygehus. Det nægter jeg. For så tror jeg, vi mister ham," siger Susanne Grøndahl.

Aase Bjerring er vicedirektør og sygeplejefaglig chef på Holbæk Sygehus. Hun ønsker ikke at kommentere den konkrete patientoplevelse og påpeger, at afdelingen både har afsnit, der er pressede, og afsnit, som fungerer godt.

"I den periode, der har været lidt turbulent for os, har jeg også fået breve fra patienter, der har været tilfredse med den behandling, de har fået, og som ikke forstår den dårlige omtale," siger hun og fortsætter:

"Men vi har faktisk ikke oplevet, at det har været patientkritisk på den måde, og der er ikke sket en stigning af modtagne klager over behandling og plejeforløb."

Opråb

Medarbejderne på den medicinske afdeling har dog en helt andet oplevelse og har derfor længe forsøgt at råbe ledelsen op. Få dem til at forstå, at de har mere end "bare travlt", og at der skal gøres noget. Det er sket med breve fra sygeplejerskerne og andre medarbejdergrupper hen over sommeren i 2017, og i november gik 11 fagforbund, der repræsenterer sundhedspersonalet på sygehuset, sammen i et åbent brev og krævede handling.

"Vi har modtaget breve fra medarbejderne, og hver gang har vi taget det alvorligt og snakket med dem, der har været involveret. Dog reagerede vi ikke på det brev, vi modtog fra de 11 organisationer, da vi anså det for at være en del i valgkampen. Og faggrupper er faldet fra i forhold til den skrivelse, " siger Aase Bjerring.

Antallet af fejl stiger

I februar er der sket en stigning i antallet af utilsigtede hændelser på Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus. Det erkender den ledende overlæge på afdelingen, Henrik Ancher Sørensen, over for sn.dk. i forbindelse med, at endnu en patient står frem og fortæller om sin dårlige oplevelse på afdelingen, da hun var indlagt i uge 6.
Det er 32-årige Katja Sophia Vinther, der til sn.dk blandt andet fortæller, at hun er blevet fejlbehandlet med en dobbelt dosis morfin, mens hun var indlagt.

Henrik Ancher Sørensen kommenterer ikke den konkrete sag, men siger til sn.dk:
"Hvis der er sket en sådan fejl, er det selvfølgelig rigtig, rigtig beklageligt."

Men personalet har ikke følt, at de er blevet hørt i en grad, hvor de mærkede nogen ændringer i deres pressede dagligdag.

"Kommunikation er en svær øvelse. Jeg kan godt følge, at der var usikkerhed omkring, hvor vi var på vej hen. Vi har forsøgt at melde ud via medarbejdersystemet og ledelsessystemet, men vi har godt kunnet mærke, at det ikke helt er gået igennem. Det har vi taget til os og vurderet, hvordan vi kan gøre det bedre. For det er rigtig ærgerligt, at medarbejderne ikke kender til, hvad der sker, og hvad der er gang i," siger Aase Bjerring.

Rødt lys i et år

I slutningen af januar i år stod det dog så grelt til på afdelingen, at Dansk Sygeplejeråd valgte at skride ind og udruste sygeplejerskerne på Medicinsk Afdeling med en erklæring, som de kan give ledelsen, hvis de møder op på arbejde og kan se, at der er for lidt personale og for mange patienter til, at det er muligt at udføre deres arbejde fagligt forsvarligt.

"Den fratager ikke sygeplejerskerne det faglige ansvar, men gør ledelsen opmærksom på situationen, så hvis der opstår komplikationer eller fejl, fungerer den som en slags beskyttelse af sygeplejerskerne," forklarer Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.

Medicinsk Afdeling har et såkaldt trafiklyssystem, hvor grøn betyder, at man kan klare alt, gul betyder, at man må skære noget fra. Rød betyder, at man kun kan nå det allermest nødvendige.

"Her taler vi om en afdeling, der har været i rød gennem et helt år. Vi er ude, hvor patienter har været i fare, hvor de har fået unødvendige komplikationer og fået længere forløb, fordi de ikke har fået den rette sygepleje og behandling i tide," understreger Dorte Steenberg og fortsætter:

"Det et en ledelsesmæssig falliterklæring. Ledelsen tager ikke ansvar for problemerne. De lader det være op til den enkelte sygeplejerske at vurdere, hvad de skal gøre. Det er fuldstændig urimeligt," siger Dorte Steenberg.

"Det synes jeg er rigtig bekymrende, og det kan jeg ikke nikke genkendende til. Jeg vil anerkende, at der er gået lang tid, men vi har hele tiden været i dialog med regionshuset om de mange patienter, og vi har løbende haft møde med Dansk Sygeplejeråds lokalkreds om de tiltag, vi har gjort, siger Aase Bjerring.

Dansk Sygeplejeråd har desuden anmeldt Holbæk Sygehus til Styrelsen for Patientsikkerhed.

Ekstra penge

Umiddelbart efter at Dansk Sygeplejeråd udstyrede sygeplejerskerne med erklæringen, holdt politikerne i Region Sjælland et ekstraordinært forretningsudvalgsmøde 5. februar og bevilligede i den forbindelse 10,8 mio. kr. til den nødstedte afdeling på Holbæk Sygehus. Penge, der skal gå til seks ekstra senge på ortopædkirurgisk afdeling, to senge og fire natsenge på akutafdelingen, og penge til at rekruttere personale.

Helle Dirksen, kredsformand i Dansk Sygeplejeråd, Kreds Sjælland, glæder sig over, at der er sendt penge til Holbæk, men tvivler på, at det overhovedet er muligt at få ansat nye sygeplejersker på afdelingen på kort sigt, da der generelt er et stort problem med at rekruttere sundhedspersonale i Region Sjælland.

"I første omgang handler det om at få ro på og tage hånd om det personale, der er, så de ikke også rejser. Der bør lukkes for nye patienter i en periode, og så skal personale og hospital organiseres på en måde, der kan klare patientpresset, der ikke bliver mindre de kommende år," siger Helle Dirksen.

Aase Bjerring mener dog, at de mange tiltag, der allerede er taget på sygehuset, og pengene fra regionen kan skabe den ro, der er nødvendig. Hun fortæller, at den lokale afdeling af DSR har været inddraget i flere møder gennem det sidste år, og hun har haft en oplevelse af, at begge parter var enige om mål og planer for at løse opgaven i fællesskab. Hun fortæller også, at der har været flere arrangementer for at rekruttere sygeplejersker. Man har gjort en stor indsats for at udnytte sengekapaciteten i hele huset ved at placere medicinske patienter på andre afdelinger, hvor det fagligt set også giver mening. Samtidig er der ansat ca. 20 ekstra social- og sundhedsassistenter for at fylde varme hænder i hullerne på de ca. 30-35 ubesatte sygeplejerskestillinger på sygehuset.

Vicedirektøren fortæller desuden, at der har været udskiftninger på ledelsesposter i afdelingsledelsen og de afsnit, der har været hårdest ramt. Der er ligeledes blevet justeret i sengeantal og fritaget for al overbelægning på det hårdest ramte afsnit med størst sygeplejerskemangel. Sengene er i stedet blevet flyttet til de øvrige medicinske afsnit.

"Vi har ikke klandret nogen for den kritik, der har været. Alle har ret til at ytre sig, men vi synes faktisk, vi har gjort rigtig meget for at løse de problemer, der er," siger Aase Bjerring, der påpeger, hvor ærgerlig hun er over den dårlige omtale af medicinsk sygepleje, som hun mener gør det sværere at rekruttere nye sygeplejersker til de afsnit.

Regionsrådet i Region Sjælland tager på et møde 5. marts endelig stilling til, om Holbæk Sygehus får de 10,8 mio. kr.

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø