Fik nok

Holbæk Sygehus/Nødsygepleje. Anja Pedersen var så presset, at hun til sidst ikke hørte efter, hvad patienterne sagde.
”Som sygeplejerske kom jeg i en etisk konflikt med mig selv. Jeg ville gerne bruge min faglige viden og hjælpe patienterne bedst muligt, men rammerne var der bare ikke,” fortæller Anja Pedersen.
Foto: Claus Bech

"Jeg hørte ikke efter, hvad patienterne sagde"

"Vi havde længe håbet på, at der ville ske noget. At det ville blive bedre. Vi havde ikke forestillet os, at det skulle blive værre. Men det var dødsstødet."

Det var sådan, Anja Pedersen oplevede det, da der lige inden sommerferien sidste år skete en voldsom økonomisk opbremsning på hendes arbejdsplads, Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus, der bl.a. betød, at de ikke længere måtte bruge vikarer, og der blev indført ansættelsesstop.

Anja Pedersen har gennem 10 år været sygeplejerske på den medicinske afdeling og oplevet, hvordan belastningen langsomt er blevet større og større, indtil hun stoppede i november 2017.

"Vi stod ofte i et dilemma i forhold til, hvor vi skulle hjælpe. Når jeg havde aftenvagt, og vi kun var fire på arbejde i stedet for fem, betød det, at jeg som ansvarshavende var én ud af to, der skulle passe halvdelen af afsnittet. Men jeg kunne bruge al min tid på at modtage nye patienter samtidig med, at jeg vidste, at min kollega havde brug for min hjælp et andet sted," fortæller Anja Pedersen.

Fakta

Medicinsk patienter, der har overnattet på gangen i 2017:

  • Slagelse: 560
  • Nykøbing Falster: 508
  • Køge: 7
  • Holbæk: 1.008

I alt: 2.083

Det pressede hende.

"Når jeg vidste, at tre patienter stod i kø for at blive modtaget, tog jeg mig i ikke at høre ordentligt efter. Jeg skulle bare have den information, jeg skulle sætte ind i systemet, så jeg kunne komme videre. Så jeg risikerede at overse vigtige informationer om, hvorfor de blev indlagt."

Manglen på hænder betød også, at der ikke var tid til at tilse patienterne løbende.

"Nogle gange opdagede vi først sent, at en patient var blevet dårlig. For det er ikke alle, der kan råbe op og sige, at de får det skidt. Så så vi det først næste gang, vi kom med medicin, hvor patienten havde fået høj feber og slået over i atrieflimren, som vi ikke havde opdaget, fordi vi havde haft for travlt. Det var så utilfredsstillende," fortæller Anja Pedersen.

Hun og kollegerne prøvede at finde opgaver, de kunne sløjfe, men altid med en risiko for, at noget blev værre.

"Vi blev nødt til at lade være med at mobilisere alle patienterne, fordi akutte patienter optog det meste af personalet. Og jeg fik ikke sat mig ned og talt forløb igennem med patienterne. Det var uværdigt for patienterne, og som sygeplejerske endte jeg i en etisk konflikt med mig selv, når rammerne gør, at jeg ikke kan hjælpe patienterne bedst muligt."

Anja Pedersen husker også, hvordan presset gav merarbejde.

"Så er der lige en, der hiver fat i en, når man er på vej ud for at hente en panodil, og så er der en anden, der lige har brug for hjælp, og så glemmer man panodilen og må løbe en gang til. Vi måtte undskylde hele tiden, fordi vi konstant var bagud."

Usikkerheden om, hvorvidt hun havde glemt noget, gjorde, at hun begyndte at dobbelttjekke ting.

"Der var også flere kollegaer, der begyndte at ringe ind, efter de var taget hjem, for at tjekke, om de havde husket forskellige ting. Og det blev hverdag, at nogle brød sammen og begyndte at græde."

Anja Pedersen fik søvnproblemer og koncentrationsbesvær og glemte ting. Ikke kun på arbejdet, men også derhjemme. Til sidst blev hun sygemeldt. Ganske som hun oplevede, flere af sine kolleger blev det. I november 2017 blev Anja Pedersen valgt til kredsnæstformand i Dansk Sygeplejeråd Kreds Sjælland og forlod jobbet på Holbæk Sygehus.

Emneord: