Sygeplejersken
Nyuddannede bliver syge af at gå på arbejde
ARBEJDSPRES. Hver syvende nyuddannede sygeplejerske har været sygemeldt som følge af det psykiske arbejdsmiljø, viser en ny analyse. Her fortæller tre af dem om hjertebanken, gråd og sygdom pga. manglende introduktion, for meget ansvar og for højt arbejdspres. ”Man driver rovdrift på medarbejderne,” siger næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg.
Sygeplejersken 2018 nr. 3, s. 22-29
Af:
Anne Witthøfft, journalist
Drømmeuddannelsen er i hus. Nålen er fæstnet til uniformen. Det første rigtige job er landet. Virginia Henderson og Kari Martinsen sidder på rygraden. Og idealer om inddragelse, motiverende samtaler og anerkendende kommunikation er klar til at blive ført ud i virkeligheden.
Men for hver syvende nyuddannede sygeplejerske brister illusionerne allerede kort tid efter endt uddannelse. Praksischok kalder nogen det. Et alt for presset arbejdsmiljø siger andre.
Fakta er, at 14 pct. af de sygeplejersker, som har mindre end tre års anciennitet, har været sygemeldt på grund af psykiske arbejdsmiljøfaktorer som f.eks. stress eller mobning. Det viser en ny undersøgelse fra Dansk Sygeplejeråd. Sygemeldingerne har varet fra enkelte dage til flere måneder.
I maj og november 2017 gennemførte DSR Analyse en spørgeskemaundersøgelse blandt de af Dansk Sygeplejeråds medlemmer, der har under tre års anciennitet. 1.713 besvarede undersøgelsen. 14 pct. – svarende til hver syvende – har i deres nuværende eller tidligere arbejde som sygeplejerske været sygemeldt pga. psykiske arbejdsmiljøfaktorer (stress, mobning mv.). Fire ud af fem angiver, at stort arbejdspres i høj eller nogen grad er et problem for dem i deres nuværende arbejde. Tre ud af fem angiver, at høje kognitive krav i høj eller nogen grad er et problem for dem.
84 pct. af respondenterne er ansat i regionerne. 14 pct. i kommunerne. De sidste 2 pct. fordeler sig på stat og privat.
At så mange nyuddannede sygeplejersker bliver syge af arbejdsmiljøet, er fuldstændig urimeligt, siger Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.
"Det er et meget voldsomt tal, at så mange nyuddannede bliver sat i arbejdssituationer, hvor de umuligt selv kan løse problemerne, og at de så udvikler stress og bliver sygemeldt. Det kan jo følge dem resten af deres arbejdsliv," siger hun.
Ifølge psykolog, ph.d. og arbejdsmiljøforsker ved NFA, Malene Friis Andersen, kender man ikke betydningen af at have haft stress i en tidlig alder.
"Men i forhold til angst og depression, som jo er symptomer på stress, ved vi, at jo tidligere du udvikler angst og depression, jo større sandsynlighed er der for gentagne episoder, og jo flere gentagne episoder, jo mere øges risikoen. Så i den henseende ikke særlig smart at udvikle tidligt i livet. Det er jo rigtig mange år, de unge skal trives."
Produktionskrav giver rovdrift
I baggrundsmaterialet for Dansk Sygeplejeråds analyse beretter de nyuddannede om symptomer som dårlig nattesøvn, svimmelhed, trykken for brystet, gråd, hukommelsesbesvær, angst og ondt i maven.
Symptomer, der ifølge sygeplejerskerne skyldes et for højt arbejdspres, overbelægning, underbemandede afdelinger. Omstruktureringer, lav indflydelse og manglende støtte fra nærmeste leder. Vold og trusler. Mobning. Manglende oplæring og et alt for stort ansvar for hurtigt.
I undersøgelsen angiver fire ud af fem, at et stort arbejdspres i høj eller nogen grad er et problem for dem i deres nuværende arbejde. Og tre ud af fem siger, at de er presset af høje kognitive krav, som handler om at kunne overskue mange ting, træffe svære beslutninger, huske meget og få gode idéer, i høj eller nogen grad.
Dorte Steenberg mener, at produktionskravene er en af de store syndere.
"Vi oplever, at målet om et produktivt sygehus gør, at den øverste ledelse nogle gange mener, at målet helliger midlet, hvilket betyder, at man driver rovdrift på medarbejderne," siger Dorte Steenberg.
Hun peger på, at det både er veldokumenteret og også velkendt på ledelsesniveau, at det ofte er de store medicinske enheder, der er problematiske. De har et stort akutindtag, som gør det sværere at planlægge arbejdet. Samtidig med at afdelingerne mange gange også er underbemandede og har et højt antal nyuddannede sygeplejersker.
Manglende introduktion
Et andet problem som dimittendanalysen peger på, er, at selv om langt de fleste arbejdspladser i sundhedsvæsenet i dag har introduktions- og mentorprogrammer for nyansatte, så er det ikke altid, at de gode intentioner bliver ført ud i livet. Heller ikke selv om undersøgelser gentagne gange har påvist, at god og grundig introduktion af nyansatte medfører positive effekter i det psykosociale arbejdsmiljø.
I hvert fald svarer næsten hver tredje (30 pct.) af de nyuddannede sygeplejersker i Dansk Sygeplejeråds dimittendanalyse, at de ikke har haft et længerevarende og struktureret introduktionsforløb.
Og det er ærgerligt, mener arbejdsmarkedsforsker Malene Friis Andersen. Hun fortæller, at det er afgørende for de nyuddannedes trivsel, at arbejdspladsen tager hånd om god oplæring og kollegaorienterede fællesskaber.
Jo mere Dansk Sygeplejeråd ved om dit arbejdsmiljø, trivsel og helbred, jo bedre kan rådet arbejde for at gøre dine forhold bedre.
Så når den tilbagevendende SATH-undersøgelse bliver sendt ud til alle Dansk Sygeplejeråds medlemmer i slutningen af marts 2018, er det afgørende, at så mange som muligt besvarer den.
Den viden, som SATH-undersøgelsen giver, gør Dansk Sygeplejeråd i stand til at sætte dagsordenen og fokus på sygeplejerskers arbejdsmiljø og -vilkår. Det kan være ved møder med folketings- og lokalpolitikere, arbejdsgivere og andre organisationer. Men også i forbindelse med pressearbejde, i debatindlæg og deltagelse i medierne.
Resultaterne fra den seneste SATH-undersøgelse fra 2015 brugte Dansk Sygeplejeråd f.eks. til at argumentere for, at produktionskravet på 2 pct. skulle afskaffes. Og det blev som bekendt besluttet i 2017.
Hun henviser til et stort review fra NFA, som undersøgte, hvilke arbejdspladsindsatser der var med til at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelsen viste, at en af de vigtigste enkeltstående faktorer, som altid havde en positiv effekt på tværs af sektorer, var det gode oplæringsforløb.
"Når man sørger for at få lært de nye, hvad de skal lære, kan de hurtigere levere og føle sig sikre. Og samtidig bliver belastningen for de erfarne mindre," siger Malene Friis Andersen.
Sabrina Guastella er koordinerende psykolog på Arbejdsmedicin Herning og derudover ansvarlig for den personalepsykologiske ordning, der har eksisteret for Region Midtjyllands ansatte siden 2007. Her havde man sidste år uforholdsmæssigt mange henvendelser fra nyuddannede og fra yngre sygeplejersker født i 1990’erne.
Intentionerne skrider
Årsagen skal ifølge Sabrina Guastella findes i et stadigt mere presset sundhedsvæsen.
"Vi hører, at afdelingerne måske har nogle visioner om følgevagter i så og så lang tid, og om, at man ikke skal være ansvarshavende, men så skrider det, og så står de nyuddannede med nogle ting, de ikke er klædt på til. De bliver hurtigere trukket ind i nogle opgaver, de ikke er klar til."
På Rigshospitalet, som også har en intern personalepsykologisk ordning, oplever man også en overvægt af relativt nyuddannede sygeplejersker. Ifølge chefpsykolog og leder af Krisepsykologisk Klinik, Anders Korsgaard, kommer 50-75 pct. af henvendelserne fra relativt nyuddannede sygeplejersker. Og sådan har det været de seneste 8-9 år – med en svag stigning det seneste år.
Det fik Rigshospitalet til i slutningen af oktober sidste år at afholde en temadag for ledende sygeplejersker, tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter for sygeplejersker om arbejdsrelateret stress. Fokus var bl.a. de gode, men også de bæredygtige introduktionsforløb, altså hvordan man sikrer, at den planlagte introduktion bliver til noget – også når der er travlt, eller den medarbejder, der har ansvaret for introduktion, holder ferie.
"Der er ingen tvivl om, at det især er de yngre sygeplejersker, der bliver stressede," siger Anders Korsgaard og beskriver en virkelighed for nyuddannede sygeplejersker med travlhed, høje plejekrav, højteknologiske specialer, flere plejekrævende patienter og afdelinger med ubesatte sygeplejerskestillinger.
To af de nyuddannede sygeplejersker, der deltager i denne artikel, har ønsket at være anonyme. Deres fulde navne er redaktionen bekendt.