Ledende psykolog: Se stress som en UTH

Ansvaret for en stress-sygemelding placeres ofte hos den enkelte sygeplejerske. Eller forklares som praksischok. Ledende psykolog, Pia Ryom, opfordrer til, at stress betragtes som en utilsigtet hændelse. Ellers lærer ingen noget. Og arbejdsmiljøet producerer blot nye stressramte.

Perfektionistiske og ambitiøse 12-tals-unge, som får "praksischok" bruges tit som forklaring på, at så mange nyuddannede bliver syge af deres arbejde.

Men den forklaring er for letkøbt, mener Malene Friis Andersen, psykolog, ph.d. og arbejdsmiljøforsker i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, NFA.

"Det er selvfølgelig nogle sårbare år, når man er nyuddannet," siger hun. "Men netop derfor er det rigtig vigtigt, at arbejdspladsen tager hånd om god oplæring og kollegaorienterede fællesskaber."

"Alt for ofte er der en tendens til, at når den stressramte medarbejder kommer ind på kontoret, så lægger man hovedet lidt på skrå og siger "Bettina, det lyder da ikke så godt, sådan skal du ikke have det. Du får en psykolog, og måske kan du også lære at blive bedre til at sige fra og være mindre perfektionistisk," siger hun.

Praksischok: Myte eller sandhed?

"Praksischok" er et velkendt begreb og en tilbagevendende årsagsforklaring på psykiske belastningssymptomer og sygemeldinger blandt f.eks. sygeplejersker. Spørgsmålet, der stilles, er, om uddannelsen er for akademisk, og om den videnskabsteori, sygeplejerskerne lærer, er brugbar ude i virkeligheden. Sygeplejersken har spurgt formand for Danske Professionshøjskoler og rektor på Professionshøjskolen, Stefan Hermann.

"Jeg synes egentlig ikke, at det er en stærk årsagsforklaring. For det første er der ingen tvivl om, at der blandt arbejdsgivere og nyuddannede er enorm høj forventning om, at det skal gå hurtigere og hurtigere med introduktionen," siger han og peger på produktionspresset som en forklaring på det opskruede tempo.

"Og for det andet er det altså en uddannelse med 40 pct. praktik – alene det giver mulighed for massiv tilvænning til det arbejdsliv, der venter," påpeger han.

Det gælder både, når det er nyuddannede, men også for ældre, erfarne sygeplejersker, som får at vide, at de må de sænke ambitionsniveauet.

Malene Friis Andersen og andre eksperter oplever, at placering af ansvaret hos det enkelte individ, er en faldgrube, som ledere ryger i, når de mangler viden, indflydelse eller overskud til at gøre noget ved de arbejdsforhold, der har gjort medarbejderen syg.

"Det kan umiddelbart synes lettere at placere årsag og løsning hos den enkelte, men man får bare ikke knækket stresskurven. Så finder der ikke læring sted på arbejdspladsen, og man får ikke set på de rammer, strukturer, vaner og kollegadynamikker, som har været medvirkende årsager."

Ifølge tal fra NFA så oplever de fleste stressramte, at arbejdet har spillet en rolle i udviklingen af deres stress. I NFA’s undersøgelse "Arbejdsmiljø og helbred i Danmark 2016" svarer kun 5 pct., at arbejdet ikke har noget med deres stress at gøre.

Samme resultat/konklusion er FTF, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, kommet frem til en ny undersøgelse, der viser, at ni ud af 10 stressramte FTF’ere angiver, at arbejdet er en væsentlig kilde til stress.

"Og det peger på, at vi skal fokusere på arbejdet som arena," siger Malene Friis Andersen.

"Selvfølgelig kan det også være relevant at kunne sige fra. Men der sker en forskydning, når løsningen er i individet, for så er vi også med til at placere årsagen her. Og hvis det er håndteringsstrategien, så sker der en individualisering af løsningen. Det er problematisk og medvirker til tabuisering. Så kan man krydse fingre for, at Bettina lærer noget – men arbejdspladsen lærer ikke noget."

Lær af sygemeldingerne

Ved Arbejdsmedicinsk Klinik på Aalborg Universitetshospital opfordrer ledende psykolog, Pia Ryom, til, at man tager stress-sygemeldinger langt mere alvorligt.

"Jeg synes, man skal betragte stress som en UTH."

"Man burde se mere på, hvad det siger om afdelingen, at en medarbejder er blevet syg, og så undersøge, hvad det er for nogle skævheder, der skal rettes op på. I stedet for at stigmatisere den enkelte medarbejder kunne man udvinde læring," siger hun.

"På den måde ville man kunne forebygge flere stress-sygemeldinger. Det er katastrofalt, at man ikke i højere grad lærer af det, der er sket," siger hun.

Arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Sygeplejeråds Kreds Midtjylland, Jette Wied, oplever også, at der er en tendens til at placere aben hos medarbejderne.

"Vi oplever, at lederne er pressede og ofte ikke ved, hvordan de skal løse problemerne, når sygeplejersker henvender sig individuelt. Og så bliver den enkelte sygeplejerske bærer af problemet. Men de fleste ledere vil gerne, hvis de har redskaberne," siger hun.

Hun fortæller, at man i Kreds Midtjylland prøver at flytte fokus væk fra individet og i stedet til arbejdsmiljøet ved at bruge arbejdsmedicinernes vejledning for tilbagevenden til arbejdspladsen:

"Når det er en uvildig myndighed som arbejdsmedicinsk klinik, der er afsender af budskabet, virker det rigtig godt. Lederne får konkrete forklaringer og løsninger på stress. Det ser vi både som en vej til at komme i dialog med lederne og en måde, hvorpå vi kan være med til at ændre på arbejdsmiljøet."

Organisationens ansvar

Flere andre steder, som Sygeplejersken har været i kontakt med, har fokus på at bidrage til, at der sker en ændring fra symptombehandling af det enkelte individ til reelle ændringer i arbejdsmiljøet.

Derfor er psykologerne på f.eks. Arbejdsmedicinsk Klinik i Odense fra 1. januar i år for første gang begyndt at registrere både erhvervsgrupper og arbejdssted, når de får en patient med arbejdsrelateret stress.

Og på Arbejdsmedicinsk Klinik Herning er man i gang med et pilotprojekt, fortæller koordinerende psykolog Sabrina Guastella:

"Det kan være rimelig frustrerende, hvis vi igen og igen ser medarbejdere blive henvist fra samme afdeling. Det er jo ikke rimeligt."

Pilotprojektet skal supplere den eksisterende aftale med regionens HR-afdeling om at rapportere viden om særligt udsatte afdelinger, når det kan gøres uden spor tilbage til den enkelte medarbejder.

Og det består i en ny feedback-model, hvor lederen også bliver en del af det, når en medarbejder bliver henvist til arbejdsmedicinsk. Rådgivningen bliver rettet mod det organisatoriske – ikke mod ledelsesstilen. Og formålet er at forebygge sygemeldinger, f.eks. via længere introduktionsperioder, mentorordninger eller en anden måde at kommunikere på.

"At have fokus på det organisatoriske er en kæphest for os. Vi vil gerne undgå individualiseringen af stress, for nogle gange oplever vi en tendens hos ledere, nemlig at man forsøger at forklare det med personligheden eller forhold i personens privatliv – uden at man er så interesseret i at kigge på det organisatoriske," siger Sabrina Guastella, der opfordrer til, at der i højere grad bliver taget ansvar længere oppe i systemet.

spl3-2018_tema_stresstrappen

Emneord: