"Jamen, skulle vi ikke i medicinrummet?"

Det værste var lægen, der fulgte efter hende ind i medicinrummet. Men han var ikke den eneste, der overskred Emilie Marqvorsens grænser. Og så er det vigtigt at huske på, at det ikke kun handler om køn, men mere om magtrelationer mellem mennesker, siger den 30-årige sygeplejerske.

Hun har selv oplevet gentagne seksuelle krænkelser, men har også været vidne til krænkelser mod andre. Bl.a. har hun flere gange set mandlige sosu-assistenter blive udsat for seksuelt krænkende adfærd fra sine sygeplejerskekollegaer.

Herunder følger hendes eksempler:

”En patient blev dårlig en aften, hvorefter jeg ringede til mellemvagten og bad ham om at tilse patienten. Vi blev enige om, at der skulle gives noget ekstra medicin. Da jeg kom ud til medicinrummet, fulgte lægen med mig derind. Jeg spurgte ham, hvad han ville, hvorefter han gav mig elevatorblikket, trådte et skridt nærmere og smilende sagde: “Jamen, skulle vi ikke i medicinrummet?” Jeg sagde meget bestemt fra og forlod rummet hurtigt igen.

Da jeg senere fortalte en kollega om episoden, blev der grinet, og jeg fik at vide, at der blandt de yngre læger ofte blev talt om, at hvis man skulle have noget på den dumme, skulle man gå op på vores afdeling og spørge, om der var nogen, der havde brug for noget i medicinrummet. Jeg fortalte også min nærmeste leder om det. Hendes respons var: Så må du jage ham ud.”

”En ældre kvindelig kollega havde for vane at give os andre – især unge nye sygeplejersker samt studerende - et klap i røven, specielt hvis vi havde klaret en opgave godt. Det var tydeligt, at hun ikke mente noget ondt eller seksuelt med det, men det var stadig virkelig ubehageligt.”

”En mandlig kollega kiggede mig en dag dybt i øjnene, slikkede sig om munden og spurgte, om jeg skulle med en tur i linnedrummet.”

”En mandlig læge kom til aftenstuegang. Da det blev ”mine” patienters tur, satte lægen sig foran computeren, klappede sig på lårene og sagde “kom lille du, sæt dig på mit skød, så får vi sgu ordnet det hele på en gang”.”

”En mandlig patient skulle have hjælp til at blive vasket i sengen. Da jeg var ved at vaske ham forneden, stønnede han og bemærkede, hvor rart det føltes.”

”Jeg har også set mange mandlige kollegaer – primært sygeplejersker og sosu-assistenter – blive udsat for sexisme af kvindelige kollegaer.”

I dag arbejder Emilie Marqvorsen ikke længere som sygeplejerske men er i gang med at skrive en ph.d. på Københavns Universitet.

”De ting, jeg oplevede, er ikke hovedårsagen til, at jeg stoppede som almindelig sygeplejerske. Men det er en væsentlig årsag til, at jeg ikke har lyst til at vende tilbage,” siger hun om de gentagne seksuelle krænkelser, hun oplevede under sit arbejde som sygeplejerske på en nu nedlagt afdeling, som generelt var plaget af mange problemer og et stort personaleflow.