"Jeg er ikke en lille pige, du skal kigge på"

Sygeplejersker oplever (også) sexisme og krænkende seksuel adfærd. Et hierarkisk sundhedsvæsen og en seksualiseret kultur skaber grobund for krænkelser. Ifølge sociolog Cecilie Nørgaard går der en lige linje mellem umiddelbart harmløse kønsladede udsagn til grovere seksuelle krænkelser, ulighed og uligeløn.
”Jeg var til en personalefest, hvor en overlæge forinden havde spurgt alle ansatte, om man havde tatoveringer nogen steder. Man skulle så gætte, hvem der havde hvilke tatoveringer, hvor - også på intime steder,” fortæller Emilie Haug Rasch.
Foto: Søren Svendsen
15 pct. af sygeplejerskerne oplever uønsket seksuel opmærksomhed

En analyse fra Dansk Sygeplejeråd fra december 2019 viser, at

  • 15 pct. af sygeplejerskerne inden for det seneste år har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed på deres arbejdsplads.
  • hver fjerde har kendskab til, at en kollega på arbejdspladsen har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed.
  • opmærksomheden i langt de fleste tilfælde er verbal i form af sjofle vittigheder og opfordringer til seksuelt samkvem. Men 16 pct. af de, der har oplevet uønsket seksuel opmærksomhed, har oplevet den i form af fysisk kontakt og kropsberøring.
  • i 90 pct. af tilfældene står en borger eller patient bag den uønskede seksuelle opmærksomhed.
  • i 7 pct. af tilfældene er det en kollega. 
  • i 1 pct. af tilfældene står en leder bag.

Smil nu  lidt mere,” siger portøren. 

”I unge sygeplejersker ved jo ikke så meget om livet,” siger overlægen. 

”Du er så smuk” og ”Der er så mange søde piger at kigge på her – det er så dejligt,” siger patienterne.

Emilie Haug Rasch, 28 år, har mange gange måttet lægge øre til kommentarer som disse – både i sin praktiktid og nu også som relativt nyuddannet sygeplejerske.

Hverdagssexismen irriterer hende, som en summende flue hun vifter væk igen og igen. 

”Sygeplejersker er i forvejen seksualiserede, og hele den her måde, hvor man bliver gjort opmærksom på sit køn, er superirriterende, når man er på arbejde,” siger Emilie Haug Rasch.

”Jeg er ikke en lille pige, du skal kigge på. Jeg er på arbejde. Og nej, jeg gider ikke have, at du siger, jeg skal smile. Jeg er et fagligt dygtigt menneske og gider ikke degraderes til et menneske, der skal smile for dig,” siger hun.

Vidnesbyrd

Emilie Haug Rasch står ikke alene med sine oplevelser. I december 2019 viste en analyse fra Dansk Sygeplejeråd, at 15 pct. af sygeplejerskerne har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed inden for det seneste år – primært fra patienter og borgere, men også kolleger og ledere (se boks side 25). 

Den seneste måned har Sygeplejersken desuden indsamlet vidnesbyrd fra sygeplejersker, der oplever sexisme, uønsket seksuel opmærksomhed og seksuel chikane fra både kollegaer og patienter.

Det er vidnesbyrd om kommentarer møntet på udseendet, bryster, undertøj, tatoveringer osv. Vidnesbyrd om at få et klap i numsen, blive kaldt kuvøseguf eller modtage et to sider langt brev med seksuelle fantasier.

Der er overlægen, der ud af det blå siger: ”Hiv op i blusen og gnid dine bryster mod ruden, så kommer patienten hurtigt”. Der er historier om at blive forfulgt, trængt op i en krog, hevet ind i et soveværelse, blive kysset på, taget på og opfordret til sex. Om borgeren, der skriver et to sider langt brev med seksuelle fantasier, eller patienten, der siger: ”Sut den af på mig, så bliver jeg nok hurtigere rask”. 

Selv om langt de fleste vidnesbyrd omhandler krænkelser begået af mænd, er der også eksempler på kvinder, der krænker kvinder, og kvinder, der krænker mænd. 

Nogle oplever, at kollegaer eller ledelser tager det alvorligt og tager affære, mens andre oplever, at der bare bliver grinet, eller det bliver slået hen med et ”sådan er det bare”. 

Flere sygeplejersker har skrevet, at de oplever hverdagssexisme i form af den løn, de får.

Rød tråd til uligeløn

Selv om eksemplerne ligger i forskellige ender af spektret, så handler det i bund og grund om det samme, mener kønssociolog Cecilie Nørgaard, der gennem 20 år har beskæftiget sig med køn og ulighed.

”Al form for sexisme er spundet over samme fortælling. Alle de historier, der kommer frem, har den samme bagvedliggende kønsopfattelse og det samme menneskesyn,” siger hun. 

”Som løsrevne eksempler kan en hånd på låret eller det at blive bedt om at smile virke latterlige, men de er en del af samme mønster, samme struktur og samme kønsstereotype grundfortælling. Der løber en tydelig rød tråd mellem ”smil lidt mere” og de mere alvorlige tilfælde af seksuel chikane, sexisme og ulige løn,” siger hun.

”I vores kultur er det legitimt at have en stereotyp opfattelse af, at køn grundlæggende er en forskelssættende kategori for adfærd. At piger og drenge, kvinder og mænd har forskellige interesser, drømme, evner og seksualitet. Det skaber forskellige kønsstereotype privilegier og barrierer, som skaber ulighed,” siger Cecilie Nørgaard. 

”Meget af den kønssocialisering sker på et ubevidst plan, fordi vi tror, at vi har ligestilling.” 

Hun peger på, at man ser konsekvenser af stereotyp kønssocialisering mange steder, f.eks. i vores stærkt kønsopdelte arbejdsmarked, hvor kun 3,5 pct. af sygeplejerskerne er mænd, og en pct. af elektrikerne er kvinder. Ligesom langt de fleste af samfundets magtpositioner bestrides af mænd. Og ligesom traditionelle kvindefag er dårligere lønnet end traditionelle mandefag, også selv om kvinderne har taget en længere uddannelse.

Forudindtagede holdninger

Forskning viser, at både mænd og kvinder har mange bias (forudindtagede holdninger). Mange af dem er usynlige og kommer til udtryk, uden vi er klar over det. 

”Men vores kønsbias kommer til udtryk, når vi dømmer en adfærd som positiv, når mænd gør det, men negativ, når kvinder gør det. Det skaber ulige adgang til forskellige liv,” siger Cecilie Nørgaard.

”F.eks. har mænd lettere adgang til magt, fordi det er en kønsstereotyp forestilling, at mænd er bedre til at lede,” siger hun med henvisning til en ny stor undersøgelse fra i år, ’The Gender Social Norm Index’, som viser, at ni ud af 10 er biased i forhold til mænd og kvinder og politik og økonomi. 

”De fleste af os – også kvinder – mener simpelthen, at mænd er bedre til politik og økonomi. Det er vores kønsstereotype verdensopfattelse.”

Utrygt miljø

Den sexisme, der generer Emilie Haug Rasch mest, er den, der kommer fra kollegaer. 

”Når lægen siger, ”I unge sygeplejersker ved jo ikke så meget om livet”, så ved jeg ikke, om det er fordi, jeg er ung, kvinde eller sygeplejerske. Men jeg får i hvert fald indtryk af, at mit faglige synspunkt og det, jeg var ved at sige, ikke var vigtigt.”

Det er en problematisk kultur, mener Eva Gemzøe Mikkelsen, forsker og lektor i arbejds- og organisationspsykologi på Syddansk Universitet. Hun har skrevet ph.d. om mobning på arbejdspladsen. Derudover har hun arbejdet som konsulent arbejdet med forebyggelse og håndtering af mobning og krænkende handlinger i mere end 20 år – også i sundhedssektoren. 

”Hvis der er manglende psykologisk tryghed, hvor man ikke tør give udtryk for sin mening, sit faglige synspunkt eller tale om svære ting, vil både personer, der krænkes og vidnerne, være mindre tilbøjelige til at fortælle om deres oplevelser,” siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

”Det skaber en kultur, hvor seksuel chikane i højere grad kan finde sted.

Sociolog Cecilie Nørgaard er helt enig: 

”Når man legitimerer den milde form for sexisme, skaber man samtidig grobund for den alvorlige.”

Hold nu op

Både Emilie Haug Rasch og flere af de andre sygeplejerskers oplevelser vidner om, at det kan være svært at påtale grænseoverskridende adfærd.

”Hvis man prøver at sige fra over for de her hverdagsting, bliver man ofte mødt med et ”Hold nu op, det er jo bare for sjov”. Så bliver man den, der ikke er med på joken, den, der er en killjoy,” 
siger hun.

Mange andre kvinder i den offentlige debat, der har fortalt deres historier, er blevet mødt med kommentarer som: ”Nu må det være nok med alle de historier”, ”Hvorfor siger de ikke bare fra”, eller ”Må vi slet ikke have noget sjov?” 

Til det siger kønssociolog Cecilie Nørgaard:

”Når nogle ikke lytter til det, der bliver sagt, eller affærdiger kritikken, handler det om de indlejrede kønsnormer, vi er vokset op med. Hvis man pludselig begynder at lytte, svarer det til at stille spørgsmålstegn ved, hvem man selv er, og hvordan man relaterer til andre,” siger hun. 

”Det svarer til at få revet tæppet væk under sig. Vores kønsopfattelse fylder og betyder meget i vores kultur og har også afgørende betydning for vores identitet og selvopfattelse.” 

”Desuden er der mange kvinder, der gerne vil være ”one of the boys”, og det er da også fedt at være, for det er jo der, der er status.”

”Men når man ikke lytter og affærdiger kvindernes historier, overser man, at man samtidig er med til at opretholde de gamle normer, og så er man ligeglad med, at det undertrykker nogle grupper af mennesker, og at nogle har det rigtig skidt med det,” siger Cecilie Nørgaard.

Konsekvenser

Indtil nu har konsekvenserne af sexisme og seksuelle krænkelser mest ramt den enkelte medarbejder (se boks). 

Hverken Dansk Sygeplejeråd, fællestillidsrepræsentanterne eller ledende medarbejdere i sundhedsvæsenet kender til særlig mange sager, der har været rejst, selv om de alle erkender, at det finder sted.

Og netop derfor har det stor betydning, at Københavns overborgmester Frank Jensen blev tvunget til at gå af, mener Cecilie Nørgaard.

”Indtil nu har vi måttet fortælle vores døtre og sønner, at folk er blevet i deres job alligevel. Det er det samme som at sige, at det ikke er vigtigt og heller ikke problematisk at opføre sig grænseoverskridende over for andre, og at du må bide det i dig og acceptere det. Men Frank Jensen-sagen betyder, at normerne flytter sig, fordi vi oplever, at det faktisk får konsekvenser.” 

 

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Køn