Sygeplejersken
God opstart lønner sig
Overgangen fra studerende til sygeplejerske er svær for mange, især hvis de ikke får en ordentlig introduktion til deres første stilling. Faktisk er der målbar forskel på både fastholdelse, arbejdsglæde og sygemeldinger afhængigt af omfanget af oplæringen. Halvdelen af dem, der ikke får et introduktionsforløb, regner med at skifte job i løbet af få år, viser ny analyse.
Sygeplejersken 2020 nr. 3, s. 20-23
Af:
Andreas Rasmusen, journalist
Velkommen til dit nye job.
Nyuddannede sygeplejersker, der får en god og grundig introduktion til deres første stilling, er mere tilbøjelige til at blive i jobbet. Hvis de får styrket deres faglige viden i forbindelse med jobstarten, har de nemlig en højere jobtilfredshed.
nyuddannede sygeplejersker får introduktionsforløb, når de starter i deres første job. Men der er stor forskel på indhold og længde. Nogle forløb varer få uger, andre op til to år.
Det viser Dansk Sygeplejeråds dimittendundersøgelse fra 2019.
Omvendt viser undersøgelsen også, at 20 pct. af de nyuddannede sygeplejersker, der ikke har været eller skal igennem et introduktionsforløb, har en lav (13 pct.) eller meget lav (7 pct.) jobtilfredshed. 48 pct. af dem forventer ikke at være i samme job om tre år.
Ser man på de tilsvarende tal for sygeplejersker, der har været eller skal igennem et introduktionsforløb, så har så få som 5 pct. lav og 2 pct. meget lav jobtilfredshed og kun 34 pct. forventer at skifte job i løbet af de næste tre år.
Introduktionsforløbene gør altså en tydelig forskel.
Mentorer betyder også meget for både jobtilfredshed og fastholdelse. De sygeplejersker, der blev tilknyttet en mentor/vejleder fra starten, er både mere tilfredse i jobbet og regner med at arbejde det samme sted om tre år, end de, som ikke fik en mentor tilknyttet.
Mange arbejdsår går tabt
At det forholder sig sådan, bekræfter Jakob Kjellberg. Han er professor på VIVE, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd, og har undersøgt sundhedsområdet i mere end 15 år.
”Nyuddannede sygeplejersker bør sikres et ensartet introduktionsforløb, uanset om deres første job er på et sygehus eller i en kommune. Introduktionsforløb for nyuddannede sygeplejersker bør være systematiske, omfatte hele den organisatoriske enhed og have en længere varighed på op til to år med fokus på læring og kompetenceudvikling. De nyuddannede bør flyde oven på normeringen i de første seks måneder.”
Sådan lyder en af de anbefalinger Dansk Sygeplejeråd fremlagde på et møde med finansministeriet i begyndelsen af februar om at uddanne og ansætte flere sundhedsmedarbejdere.
Læs også artiklen ’Engageret oplæring fastholder nyansatte’ om introduktionsforløbet ’Godt i gang’ på Bispebjerg Hospital fra Sygeplejersken nr. 10/2019.
“Der er udfordringer med at finde de sygeplejersker, der er brug for, og der er en udfordring med stresssygemeldinger og frafald i de første år efter ansættelsen som sygeplejerske. Hvis man mister dem i begyndelsen af deres arbejdsliv, så er det rigtigt mange arbejdsår, der går tabt,” siger han.
Han peger på, at overgangen fra skole til sygehus kan være meget stor:
“For mange er sygeplejerske jo en drømmeuddannelse, men der er et højt frafald fra personalegruppen alligevel. Det er relevant at se på, hvad der skal til for at de nyuddannede får en positiv indgang til arbejdet, så kontrasten ikke bliver alt for voldsom,” siger han.
Som sygeplejerske bliver man nemlig kastet for løverne med det samme og kan sjældent holde sig til de opgaver, som man føler sig tryg ved:
“Du er meget på. Du indgår i et fuldt vagtrul og skal præstere, for du står jo med patienterne. Det er svært at få den glidende indgang, som man nemmere kan i andre sektorer med f.eks. kontorarbejde, hvor man måske i højere grad starter med at lave de ting, som man er god til,” siger Jakob Kjellberg.
Giver færre sygemeldinger
Dansk Sygeplejeråds dimittendundersøgelse viser også, at ordentlig oplæring kan begrænse sygefraværet.
Blandt de 48 pct. af de nyuddannede sygeplejersker som vurderer, at introduktionsforløbet ”i høj grad” gav dem en god start på arbejdet, har kun 4 pct. været sygemeldt pga. det psykiske arbejdsmiljø.
Midt under udarbejdelsen af dette tema kom nyheden om, at regeringen med bred opbakning i Folketinget har afsat 44 millioner kroner til “initiativer, der kan bidrage til at styrke overgangen mellem studie- og praktikperioder på sygeplejerskeuddannelsen”. Midlerne er et led i regeringens mål om at ansætte 1.000 ekstra sygeplejersker i løbet af i år og næste år.
Til gengæld er andelen af sygemeldte pga. det psykiske arbejdsmiljø næsten fire gange højere for de 13 pct., som vurderer, at introduktionsforløbet kun ”i mindre grad” eller ”slet ikke” gav dem en god start.
Desuden er andelen af sygemeldte som følge af det psykiske arbejdsmiljø lavere blandt de nyuddannede sygeplejersker, som først har fået ansvar for at løse opgaver alene, da de følte sig parate til det.
DSR: En langsigtet investering
Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, peger på, at der, udover de menneskelige perspektiver, også er helt åbenlyse økonomiske gevinster ved at hjælpe nyuddannede godt i gang på arbejdsmarkedet.
"Det er en god idé at se et godt introduktionsforløb som en langsigtet investering. De unge, som har gennemført en videregående uddannelse, skal helst have lyst til at arbejde med faget i mange år. Derfor bør alle nyuddannede sygeplejersker have garanti for en god og struktureret start på karrieren. Men det er også en effektiv ressourceudnyttelse, da det såvel menneskeligt som økonomisk er alt for omkostningstungt med hyppige opsigelser og/eller stressrelaterede sygemeldinger,” siger hun og tilføjer:
Der står i Arbejdsmiljøloven, at arbejdsgiveren har pligt til at sikre ordentlig introduktion til stillingens indhold. Den relevante paragraf er §17 stk. 2., der lyder: “Arbejdsgiveren skal endvidere sørge for, at de ansatte får nødvendig oplæring og instruktion i at udføre arbejdet på farefri måde.”
“Gode introduktionsforløb bliver bedre, når der er erfarne sygeplejersker i afdelingen. Derfor hænger gode introduktionsforløb også sammen med generelle fastholdelsestiltag som f.eks. et godt arbejdsmiljø, løntillæg og mulighed for videreuddannelse."
Når der nu er enighed blandt eksperter og sundhedsfaglige om, at de systematiske oplæringsforløb har god effekt, hvorfor er de så ikke er udrullet i hele sundhedsvæsnet? Det har Jakob Kjellberg et bud på:
“Det er et kulturspørgsmål. Det har man bare ikke gjort. Kulturen har været, at man kommer ind på arbejdspladsen og er autoriseret, og så forventes det, at man kan det, man skal, og at man udfylder sin plads. Og når det har været kulturen og forventningen, at man gør sådan, så er det sådan man gør,“ siger han.
