Sygeplejersken
De sagde op
Dårlige arbejdsvilkår, ringe løn og frustrationer over politikere, der ikke lytter, har fået en række sygeplejersker til at sige deres job op efter regeringsindgrebet. To af dem fortæller hvorfor, og hvad der kan få dem tilbage.
Sygeplejersken 2021 nr. 11, s. 32-34
Af:
Kristine Jul Andersen, journalist
I februar 2021 foretog Megafon en analyse blandt 2.400 medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, der viste, at:
- En ud af 20 sygeplejersker i beskæftigelse (5 pct.) har søgt job som andet end sygeplejerske inden for den seneste måned.
- Hver tiende sygeplejerske i beskæftigelse (10 pct.) har søgt et nyt job som sygeplejerske inden for den seneste måned.
- Sygeplejersker, som svarer, at arbejdstempoet altid eller ofte er så højt, at det påvirker kvaliteten i arbejdet, har oftere søgt andet job som sygeplejerske (15 pct.) eller som andet end sygeplejerske (10 pct.).
Opsigelsen har givet ro
Hun er sygeplejerske og tillidsrepræsentant på Lungemedicinsk Afdeling på Slagelse Sygehus, hvor hun har arbejdet, siden hun blev uddannet i 2016. Ved udgangen af september stopper hun.
”Det handler om patientsikkerhed. Jeg synes ikke, at man tager os seriøst, når vi siger, at det sejler. De arbejdsvilkår, vi har, går ud over patienternes sikkerhed,” siger hun.
Da Camille Christensen som tillidsrepræsentant var med til at forhandle nødberedskab forud for strejken, ville ledelsen ikke for langt ned i antal sygeplejersker i dagvagt, da den ikke mente, det ville være patientsikkert.
"Men da vi måtte stoppe strejken, fordi vi ikke var nok til at stille det aftalte nødberedskab, arbejdede vi mange dage hen over sommeren med færre sygeplejersker end det nødberedskab, vi havde forhandlet. Fordi vi ikke var nok til at dække vagterne og ikke kunne få vikarer," fortæller hun og fortsætter:
"Men her fik man følelsen af, at ledelsen nu pludselig var ligeglad med patientsikkerheden, og så blev problemet bare skubbet over på os. Jeg føler, at regeringen og regionerne jokker på os. De kan godt finde penge til andre ting, men de blødere værdier, er de ligeglade med.”
Camille Christensen ved ikke, hvad hun skal nu. Hun har meldt sig til et privat vikarbureau for sygeplejersker. Hun vil ikke ansættes i regionens eget vikarbureau.
Hun overvejer, hvad hun skal på sigt. Måske lægepraksis. Måske noget helt andet.
Hun har svært ved at se, hvad der kan få hende tilbage til et fast job på sygehuset.
”Sundhedsvæsenet er så udsultet nu. Vi vil gerne have bedre arbejdsvilkår, men vi er ikke nok. Så der er brug for en bedre løn, hvis man vil rekruttere. Ellers er det ikke realistisk,” siger Camille Christensen og fortsætter:
”Vi står med et kæmpe ansvar hver dag, overtager flere og flere lægeopgaver og får ikke penge for det. Og der er ikke nok speciallæger. Der er mange ting at være irriteret over, og det gider jeg ikke mere. Faktisk har opsigelsen givet mig en helt anden ro.”
Camille Christensen bor i et hus sammen med sin mand og deres to børn. Hun håber, at de kan få økonomien til at løbe rundt, efter hun har sagt sit job op.
”Men ellers ved jeg, at jeg altid kan få et nyt job, for der er masser af ledige sygeplejerskestillinger,” slutter hun.
Selvstændig motorikvejleder
Pernille Ellegaard Jensen har fået nok. Af politikere, der ikke lytter, og et job, hvor der kun er udsigt til to lønstigninger. Samme dag som regeringsindgrebet blev en realitet – uden forbedringer til sygeplejerskerne løn – meldte hun sig ind på en ny uddannelse.
”Jeg er kun 30 år. Jeg vil ikke være i et fag de næste 40 år, hvor løn og arbejdsvilkår ikke hænger sammen,” siger Pernille Ellegaard Jensen, der er sygeplejerske på børneafdelingen på Kolding Sygehus – og lige nu på barsel med sin nyfødte datter.
”Det hele begyndte faktisk tilbage ved overenskomstforhandlingerne i 2018, hvor jeg blev rigtig sur på Sophie Løhde (V) (dengang minister for offentlig innovation, red.) og de ting, hun sagde. Siden har jeg sparet op, så jeg havde mulighed for at læse til motorikvejleder,” fortæller hun og fortsætter:
”Men jeg ville lige give den røde regering en chance. Men nu er det nok. Jeg starter på uddannelsen efter min barsel, og så er det min plan at blive selvstændig motorikvejeleder.”
”Jeg er sygeplejerske dybt ind i hjertet. Men jeg forstår ikke, at politikerne ikke lytter til os. At de ikke forstår, hvor stor mangel, der er på sygeplejersker. Og hvor kritisk vores sundhedsvæsen har det. Det er som om, de vil tie problemerne ihjel. Men hvis de ikke vil lytte, så må de føle,” siger Pernille Ellegaard Jensen og understreger:
”Der er ingen grund til at drukne med den synkende skude.”
Løn kan fastholde
Hun er selv på en afdeling med en okay normering, men det er på bekostning af aflønningen, da en del tillæg ikke må udbetales, men i stedet skal afspadseres. At hun nu har fået barn, ville også have konsekvenser for lønnen, hvis hun kom tilbage.
”Jeg ville ikke kunne holde til fortsat at arbejde fuld tid i skiftende vagter efter at have fået en baby, så jeg ville være "tvunget" til at gå ned i tid,” siger Pernille Ellegaard Jensen.
Hvis hun skal arbejde som sygeplejerske, vil hun have bedre muligheder for at avancere i løn. Hun mener, det ville kunne fastholde flere erfarne sygeplejersker og give bedre muligheder for at rekruttere nye. Også dem, som har forladt faget netop pga. lønnen.
”Det er som om, det der udbud og efterspørgsel kun er noget, der findes i privat regi. Men det holder ikke. Jeg tror, at vi i den yngre generation er mere egoistisk opdraget. Vi synes, vi er mere værd,” siger hun og fortsætter:
”Men det går ikke kun ud over mig. Det går ud over hele Danmarks befolkning, der ikke har et ordentligt sundhedsvæsen. Og det rammer især de sårbare, der ikke har råd til at forsikre sig selv.”
