"Vi står her i afmagt"

I kølvandet på lovindgrebet har sygeplejersker landet over nedlagt arbejdet for at vise deres utilfredshed. De ved, at arbejdsnedlæggelserne er overenskomststridige og kan resultere i løntræk og en bod. Men nok er nok, lyder budskabet til Christiansborg-politikerne fra bl.a. sygeplejersker på Rigshospitalet.
De overenskomststridige arbejdsnedlæggelser har fået støtte fra mange andre faggrupper, til venstre i billedet med ryggen til ses stilladsarbejder Thomas, som talte til sygeplejerskerne foran Rigshospitalet.

Mens patienter og pårørende begiver sig ind på Rigshospitalet, begynder sygeplejersker i primært hvide, men også grønne og blå uniformer at sive den anden vej. Klokken er 7.45 onsdag den 8. september..

I små grupper tager de opstilling på pladsen foran hovedindgangen. I begyndelsen foregår det i stilhed, men efterhånden som gruppen af sygeplejersker vokser, bliver der klappet hver gang, der kommer sygeplejersker ud.

Snakken begynder at summe hen over kaffekopper og friskbagte boller, som unge repræsentanter fra Revolutionære Socialister corona-venligt deler ud blandt de fremmødte.

Nogle af sygeplejerskerne har lige fået fri fra nattevagt, mens andre er mødt ind kort tid før.

Fælles for dem er, at de er i gang med en timelang overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, den tredje på tre dage.

De slutter sig til sygeplejersker landet over, der siden den 30. august har nedlagt arbejdet en time én eller flere dage i træk for at markere deres utilfredshed med det lovindgreb, der den 27. august afsluttede konflikten uden ekstra penge til sygeplejerskerne. 

Tak for at gå forrest

På Rigshospitalet har intensivsygeplejerske Rasmus Willads Haack lige fået fri. Sammen med nogle kolleger deltager han nu i arbejdsnedlæggelsen.

Alle ved, at den er overenskomststridig og kan resultere i løntræk og bod. 

”Vi er her først og fremmest for at vise vores vrede og frustration over lovindgrebet. Vi er vrede over resultatet, men også generelt over de pressede arbejdsvilkår, der hersker i sundhedsvæsenet. Det her handler om meget mere end løn,” siger han. 

Denne onsdag får sygeplejerskerne opbakning fra bl.a. Jernbanearbejdernes Landsklub, Murer & Murerarbejdsmændenes Faglige Klub København og Jord og Betonarbejderne i København.

Antallet af sygeplejersker foran hovedindgangen vokser og er tæt på 200 på det højeste.

Enkelte står med røde faner, men de fleste har hænderne fri til at klappe ad støttetaler fra bl.a. en uddannelsesvejleder i Københavns Kommune, der takker sygeplejerskerne for at gå forrest i kampen for ligeløn og bedre arbejdsvilkår. 

Vrede rettet opad

Efter ca. 15 minutter stiller sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentant på Rigshospitalet, Diana Jensen Saksulv sig op foran sygeplejerskerne.

Hun fortæller det, sygeplejerskerne allerede ved: at arbejdsnedlæggelsen er overenskomststridig, og at hun på det kraftigste opfordrer sygeplejerskerne til at gå tilbage på afdelingerne og genoptage deres arbejde:

”Der findes andre måder at gøre det her på,” siger hun og henviser til de medlemsmøder, Dansk Sygeplejeråd løbende arrangerer, også i Kreds Hovedstaden.

Også fællestillidsrepræsentantens ord modtages med klapsalver. Men sygeplejerskerne bliver stående. Rasmus Willads Haack siger: 

”Vi får ikke en løn, der svarer til de opgaver og det ansvar, vi har. Vi står her i en form for afmagt. Vores arbejdsdag er presset, og vi har også svært ved at rekruttere. Vi er ikke sure på Dansk Sygeplejeråd, omend jeg mener, der er nogle politiske opgør, der skal tages internt i organisationen. Vi er heller ikke sure på vores afdelings- eller centerledelse. Det er også deres kamp, vi kæmper. Vi er alle interesserede i, at hospitalet kører godt,” siger han og understreger, at vreden er rettet opad – mod politikerne på Christiansborg:

”Nok er nok,” fastslår han. 

Efter en lille time fordeler sygeplejerskerne sig i to lange menneskekæder, som tager opstilling på hver side af den vej, der fører fra Blegdamsvej op til hovedindgangen. Klokken nærmer sig 8.45, og pludselig kommer en lastbil læsset med stilladser og romerlys kørende forbi sygeplejerskerne. Der dyttes, før den til lyden af klapsalver gør holdt foran hovedindgangen. 

En stilladsarbejder ved navn Thomas griber megafonen. Også han giver sin uforbeholdne støtte til sygeplejerskerne og deres frustration. Herefter annoncerer sygeplejerske Luca Pristed arbejdsnedlæggelsen for ovre.

Enkelte sygeplejersker bliver stående i små grupper, mens langt de fleste vender tilbage til deres afdelinger, kolleger og dagens patienter.