"Arbejdsgiverne burde være glade for vores protester"

Mandagen efter regeringens strejkeindgreb nedlagde mere end 100 sygeplejersker arbejdet på Aarhus Universitetshospital. Det satte gang i en bølge af overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. To sygeplejersker fortæller, at de gjorde det af omsorg.
Tabita Krogstrup Gallacher og Anni Mølgaard Andersen håber, at de med de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser har fået politikernes opmærksomhed
Foto: Mikkel Berg Pedersen

Mandag morgen d. 30. august klokken 7.45 stoppede Tabita Krogstrup Gallacher og Anni Mølgaard Andersen med at arbejde.

Sammen med flere end 100 andre sygeplejersker forlod de deres respektive afdelinger på Aarhus Universitetshospital. De gik ud foran Indgang J, hvor de stillede sig på rad og række – og her blev de stående. En time senere genoptog de arbejdet.

Arbejdsnedlæggelsen var overenskomststridig, men var ifølge sygeplejerskerne ment som en fredelig aktion: En protest mod den måde, som den netop overståede konflikt var blevet afsluttet på, fortæller Anni Mølgaard Andersen.

”Dagen efter regeringens indgreb stod vi tilbage med en følelse af vrede og total ydmygelse. Det føltes i virkeligheden som om, at strejke bare er noget, vi leger. Regeringen kunne jo have grebet ind fra dag 2, men i stedet lod de os løbe linen ud i 10 benhårde, udmattende og dyre uger,” siger hun.

Kuglerne til dét, som de to anæstesisygeplejersker kalder for en ”protestaktion,” blev derfor med det samme lagt i støbeskeen. De vil dog ikke tage æren eller ansvaret for planlægningen, men deltog ikke desto mindre i alle tre overenskomststridige arbejdsnedlæggelser i Aarhus, der forløb fra 30. august til 1. september. 

Et stærkt signal til Christiansborg  

På tredjedagen havde flere end 200 sygeplejersker samt flere medlemmer fra hospitalets andre faggrupper sluttet sig til dem.

Efterfølgende har sygeplejerskerne efter eget udsagn set begejstret til, imens arbejdsnedlæggelserne som ringe i vandet har bredt sig til andre hospitaler, afdelinger og arbejdspladser i landet. (Se den fulde oversigt her).

”Det var jo lige præcis dét, vi havde håbet, ville ske,” siger Tabita Krogstrup Gallacher, og tilføjer:

 ”Vi har på intet tidspunkt haft forventninger om, at arbejdsnedlæggelserne ville ændre på noget her og nu, men det er heller ikke dét, det handler om. Det handler om at sende et stærkt signal til Christiansborg.”

Omsorg for det syge sundhedsvæsen

Dansk Sygeplejeråd har fra første dag kraftigt opfordret sygeplejerskerne til at vende tilbage til arbejdet og har flere gange understreget, at nedlæggelserne er i strid med reglerne på arbejdsmarkedet.

Arbejdsnedlæggelserne har da heller ikke været uden konsekvenser. Arbejdsretten har henholdsvis d. 9. og d. 16. september pålagt de medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, der har deltaget i de overenskomststridige arbejdsnedlæggelser at genoptage arbejdet og holde dette normaliseret. 

I Aarhus er de sygeplejersker, der deltog i arbejdsnedlæggelserne, af deres arbejdsgiver blevet bedt om at skrive sig på en liste. De er desuden blevet oplyst om, at de vil blive trukket i løn – men det lader sygeplejerskerne sig ikke mærke med.

”Vi synes jo sådan set, at arbejdsgiverne bør være glade for vores protester, for de udspringer af omsorg for vores syge sundhedsvæsen. Vi har jo ikke strejket eller nedlagt arbejdet for sjov. Vi har strejket, fordi vi er alvorligt bekymrede for fremtiden,” siger Anni Mølgaard Andersen.

En følelse af samhørighed

Selvom arbejdet på Aarhus Universitetshospital atter er blevet normaliseret, er de to anæstesisygeplejersker stolte over at have været med til at starte en bølge, der har bredt sig ud til andre dele af landet.

”Vi synes, vi har en god sag. Under de tre dage, vi nedlagde arbejdet her i Aarhus, har ingen patienter været i fare. Vi har kunnet varetage akutte funktioner. Vi fik positive tilkendegivelser fra alle patienter, der kom forbi.

Det har været en stille og rolig protestaktion, som har givet et sammenhold på tværs af afdelinger,” siger Anni Mølgaard Andersen.

”Det har også givet de sygeplejersker, der ikke har været udtaget til strejke en mulighed for at få luft for deres frustrationer. Det har jo faktisk også været svært for dem at skulle fortsætte med at arbejde normalt og se på, at vi andre blev slidt i knæ af konflikten. Det har givet en stærk følelse af samhørighed,” siger Tabita Krogstrup Gallacher:

”Jeg får faktisk helt kuldegysninger af at tænke på, at vi har været med til at sætte gang i sådan en bølge. Jeg synes, det er vildt sejt, at vi står skulder ved skulder på den her måde.”

Nu ser begge anæstesisygeplejersker fremad – og de er ikke færdige med at kæmpe.

”Vores næste træk er, at vi ikke i så høj grad vil arbejde flere timer, end vi er ansat til – og som vi ellers har gjort i mange år for at få sundhedsvæsnet til at hænge sammen. Den dér pukkelafvikling, som sundhedsministeren taler om, den kan han i hvert fald godt glemme,” siger Anni Mølgaard Andersen.