Lang vej til bedre tilstande

Behandlingspuklen efter konflikten står stadig urørt hen på hospitalerne, og mange afdelinger må lukke senge. Den virkelighed kan vare længe, da der mangler sygeplejersker, og mange ikke længere tager ekstra vagter frivilligt. Nogle vil dog gerne, men tør næsten ikke sige det højt, fortæller fællestillidsrepræsentanter.
Kan du afvise at påtage dig over-/merarbejde?

Ifølge overenskomsten skal du som udgangspunkt arbejde de timer, som du har aftalt med din arbejdsgiver i ansættelsesbrevet. Men derudover skal du påtage dig over-/merarbejde i et rimeligt omfang. Man kan dog afvise at påtage sig pålagt over-/merarbejde, når:

  • Du kan ikke skaffe børnepasning
  • Du er syg
  • Du har ikke transportmulighed til og/eller fra arbejdet, og arbejdsgiver ikke stiller transportmulighed til rådighed
  • Du har væsentlige, familiemæssige begivenheder efter konkret vurdering, f.eks.

                  -    bryllup (eget eller nærtstående)
                  -    runde fødselsdage/fester (udgangspunktet er, at det ikke er en gyldig grund)
                  -    begravelser

Læs mere på dsr.dk/fea

I øjeblikket drifter vi nærmest, som vi gjorde under konflikten.”

Det fortæller fællestillidsrepræsentant Kirsten Nikolajsen om situationen på Odense Universitetshospital knapt tre uger efter, sygeplejerskekonflikten blev afsluttet med et lovindgreb. 

Hverken her eller på mange andre hospitaler er man kommet i gang med afviklingen af de titusindvis af aktiviteter, som er blevet udskudt under den 10 uger lange konflikt.

Og det skyldes bl.a., at sygeplejerskerne afvikler ferie, uddyber Kirsten Nikolajsen. 

”De største behandlingspukler kommer vi nok til at se i forhold til operationer, som er blevet aflyst, fordi bl.a. Afdeling V, Copa Opvågning har haft ca. 60 sygeplejersker i konflikt.

Der findes jo det, jeg med et smil kalder knivglade kirurger, som gerne vil i gang med det samme. Men her har direktionen heldigvis meldt ud, at ferie skal afvikles først.”

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) begrundede netop lovindgrebet med den store behandlingspukkel, som det ifølge Sundhedsstyrelsen vil tage op til to år at afvikle. 

Og tal fra de fem regioner viser, at i alt 91.291 primært ambulante aktiviteter (udredning, forundersøgelser, behandling og kontrol) er blevet udskudt under konflikten. 

Nogle patienter er blevet visiteret til private tilbud, men andre må altså vente, fordi mange hospitaler stadig kører på nedsat kraft, bl.a. også på Aarhus Universitetshospital. 

”Man er slet ikke er kommet i gang med de operationer, der blev udskudt under konflikten. Der er derfor ikke noget overblik over, hvor stor behandlingspuklen er,” fortæller Pernille Dausell Klemmensen, sygeplejerske og tillidsrepræsentant, Bedøvelse og Operation 3, Forberedelse og Opvågning Øst 3. 

Afviser frivillige ”pukkelvagter”

Pernille Dausell Klemmensen var ikke selv udtaget til konflikt, som kollegerne på bl.a. Dagkirurgi 1,2,3,4 og Bedøvelse og Operation 2, der alle skal have holdt deres udskudte sommerferie inden årets udgang.

Det er dog ikke lig med, at hun og kollegerne går fri, hvis der bliver behov for at indgå særlige aftaler om afvikling af udskudte aktiviteter, som det skete dette forår efter corona.

”Her blev f.eks. børn fra Urinvejskirurgisk Afdeling, som havde fået udsat deres operation, planlagt til at blive afviklet ved at kalde ekstra mandskab ind nogle lørdage. Jeg tror sagtens, vi kan ende i en lignende situation igen.”

Skulle det ske, er meldingen fra Pernille Dausell Klemmensen og kollegerne dog klar: 

”Selvom min afdeling ikke har været udtaget til konflikt, har vi sygeplejersker allerede besluttet, at vi ikke vil tage ekstra vagter for at hjælpe med at afvikle en evt. pukkel. Slet ikke hvis de bliver udbudt til samme løn og vilkår som i foråret. Det synes vi, er et vigtigt signal at sende allerede nu,” siger hun.

Ingen kommentar fra sundhedsministeren

Sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har ikke ønsket at medvirke i et interview med Sygeplejersken. Hverken til dette nummer eller snarest muligt derefter. Vi ville gerne have forholdt ham de problematikker, sygeplejerskerne peger på i sundhedsvæsenet. Herunder manglen på sygeplejersker og de konsekvenser, det har for patienterne.

Sengelukninger og pålagte vagter

Dermed er Pernille Dausell Klemmensen sammen med fællestillidsrepræsentant Kirsten Nikolajsen helt enig i den politiske udmelding fra Dansk Sygeplejeråd om, at sygeplejerskerne nu skal være mindre fleksible og arbejde efter deres overenskomst. 

”Vi hverken kan eller skal redde et presset sundhedsvæsen, hvor vi ikke kan rekruttere sygeplejersker, er for få på arbejde og ikke kan få vagtplanen til at hænge sammen. Vi skal en gang for alle få gjort ledelser, direktioner og politikere opmærksomme på, at sundhedsvæsenet på ingen måde hænger sammen. Det kan vi kun ved at være hårde i vores udmeldinger og være mindre fleksible,” siger Kirsten Nikolajsen.

Det ses allerede ved, at man har måttet lukke senge på en række hospitaler.

På Aarhus Universitetshospital er der f.eks. lukket 25 sengepladser.

På Holbæk Sygehus blev der i august nedlagt 22 kardiologiske sengepladser, og i Horsens er fire ud af otte intensivpladser lukket.

Andre steder har man måttet skære ned på antallet af planlagte operationer og på FAM på Odense Universitetshospital er det blevet meget tydeligt, hvor mange huller der er i vagtplanerne.

Men her kan man ikke bare lukke senge. I stedet bliver sygeplejerskerne pålagt ekstra arbejde, fortæller fællestillidsrepræsentant-suppleant Betina Kristensen:

”Det gør, at ingen tager deres telefoner, for så ved de, at de bliver kaldt ind og pålagt arbejde. Så ender det i stedet med, at dem, der er på arbejde, bliver pålagt at blive og tage dobbeltvagter.” 

Det har nu resulteret i, at der er igangsat dialog og møder mellem Dansk Sygeplejeråd og ledelsen på FAM.

Sundhedsvæsenet hænger ikke sammen, og det kan sygeplejerskerne vise ved at være mindre fleksible, mener fællestillidsrepræsentant på OUH, Kirsten Nikolajsen.
Sundhedsvæsenet hænger ikke sammen, og det kan sygeplejerskerne vise ved at være mindre fleksible, mener fællestillidsrepræsentant på OUH, Kirsten Nikolajsen.
Må ikke blive intern kamp

Fællestillidsrepræsentant Kirsten Nikolajsen rejser dog et flag i forhold til sygeplejerskernes fleksibilitet eller mangel på samme. 

”Jeg kan se, at sygeplejerskerne er delte. Nogle vil faktisk gerne tage ekstra vagter frivilligt, andre vil ikke. Nogle føler sig forpligtet til det, mens andre har det lige modsat. Og de, der gerne vil, bliver nærmest kaldt usolidariske af de andre, så de tør næsten ikke sige det højt. Og det er et problem.”

Den problematik ses også andre steder i landet, bl.a. i Varde Kommune, som siden november 2019 har haft en FEA-aftale med Dansk Sygeplejeråd, fortæller fællestillidsrepræsentant Ina Kristensen.

”Den havde vi ønsket os i mange år, og den fungerer fint. Men efter strejken opstod der lidt splittelse i den ene sygeplejerskegruppe mellem dem, der stadig gerne vil tage ekstra vagter frivilligt, og dem, der ser skævt til dem, der gør det. Derfor holdt vi et møde, og vi blev enige om, at det er ok begge dele – både at sige ja og nej,” siger fællestillidsrepræsentant Ina Kristensen.

Kirsten Nikolajsen tilføjer: 

”Der skal være plads til de sygeplejersker, der en gang imellem vil tage en ekstra vagt for en særlig honorering - af lyst eller nød for at få privatøkonomien til at hænge sammen. De skal ikke udskammes. Det må ikke blive en intern kamp, vi må i dialog med hinanden og vores ledelser om, hvorfor vi gør, som vi gør.”

Formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen er ikke bekendt med sygeplejersker, der bliver kaldt usolidariske, fordi de gerne vil tage ekstra vagter frivilligt. 

”Jeg mener fortsat, det er vigtigt, at sygeplejerskerne tænker over deres fleksibilitet og hvor meget, vi sammen kan være med til at lægge et styrket pres på arbejdsgiverne og politikerne. Vi må gøre det tydeligt, at limen, der får sundhedsvæsenet til at hænge sammen, kun er der pga. sygeplejerskerne ekstremt høje fleksibilitet. Og hvad nu hvis limen ikke er der – hvad sker der så?” spørger hun.