"Troen på, at man får sprøjtet en chip i kroppen, eksisterer"

Flere end fire mio. danskere er vaccineret. Det betyder, at 85 pct. af alle, der er inviteret til vaccination, har fået første stik, og der mangler derfor kun fem pct., før målet om 90 pct. er indfriet. 

De sidste procenter kan dog tage lidt længere tid. Antallet af påbegyndte vacciner falder støt, især fordi det er sværere at få børn, unge og grupper i udsatte boligområder til at lade sig vaccinere. 

Det forklarer professor og overlæge ved Indvandrermedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital, Morten Sodemann. 

“Mange vil gerne overbevises om, at vaccine er det rigtige. Men der er helt klart en utryghed hos nogle: Påvirker det fertiliteten? Får jeg en blodprop? Der er myter, der florerer, og som kan være svære at få bugt med,” forklarer Morten Sodemann. 

Han bakkes op af sin kollega, sygeplejefaglig professor Dorte S. Nielsen, der ser sygeplejerskernes rolle som meget væsentlig: 

“Der er en stor og vigtig opgave med at prøve at forstå folks frygt for en vaccine,” forklarer Dorte S. Nielsen. 

Sejlivede myter

Hun understreger, at mange af de patienter, som hun møder på Indvandrermedicinsk Klinik, rent faktisk har valgt at blive vaccineret. Når der alligevel er flere, der ikke er, handler det om, at de fortsat ikke er trygge ved at sige ja. 

“Flere er bange for bivirkninger. Myterne er sejlivede, og de har fået lov til at florere for lang tid i de her miljøer, der alt for sent har fået korrekte informationer på egne præmisser, f.eks. på eget modersmål,” forklarer Dorte S. Nielsen og uddyber: 

“Nogle, og jeg understreger, at der kun er tale om nogle, har svært ved at tage imod vaccinen, fordi den bliver talt ind i et religiøst perspektiv. De omtaler det blandt andet som at få “sprøjtet djævlen ind i kroppen,” fortæller Dorte S. Nielsen.

Sundhedsplejersker kan gøre en forskel

Hendes erfaring er, at det har hjulpet at få oversat forskellige materialer til andre sprog end dansk, men at det samtidig ikke virker på alle. Det mest effektive, som hun ser det, er at rykke ud i områderne. Især de dialogmøder, der har været afholdt, og hvor folk har kunnet stille spørgsmål, har været gode.

Men hun fremhæver især sundhedsplejerskerne som dem, der for alvor kan gøre en forskel. 

“Sundhedsplejerskerne er uvurderlige i den her sammenhæng. Det er jo dem, der har den personlige kontakt til borgerne i deres hjem i udsatte boligområder,” siger Dorte S. Nielsen. 

Basal ikke-viden hos familier 

En af de sundhedsplejersker, der har sin daglige gang i et af landets udsatte boligområder og som derfor har tæt kontakt til nogle af de familier, der fortsat ikke er vaccinerede, er sundhedsplejerske Mette Freuchen. 

I godt to år har hun været sundhedsplejerske i blandt andet Vollsmose i Odense, som er et af de områder i Danmark med den laveste vaccinedækning. Hun kan bekræfte, at myterne om infertilitet og pludselig død er udbredt blandt flere familier. Men at det ikke udelukkende er blandt familier med anden etnisk baggrund. 

“Troen på, at vaccinerne gør børn syge, og at man får sprøjtet en chip ind i kroppen, eksisterer lige så meget blandt etnisk danske familier som familier med anden etnisk baggrund,” understreger Mette Freuchen. 

Der, hvor der er forskel, er i den helt grundlæggende viden om sundhed og forebyggelse.

“Flere familier med anden etnisk baggrund har enten meget lidt eller slet ingen viden om f.eks. vaccinationsprogrammet i Danmark. Der er en helt basal ikke-viden hos nogle af de her familier: De forstår ikke, hvorfor man skal vaccineres, og hvad der sker, hvis de ikke lader deres børn vaccinere, eller hvis de ikke selv lader sig vaccinere mod corona,” fortæller Mette Freuchen. 

Tidlig kontakt til familierne

Hun fortæller, at hun ud over at være sundhedsplejerske også er vaccineambassadør. En af dem, der af Sundhedsstyrelsen er blevet bedt om at tale for vaccination, og det gør hun gerne. Det væsentlige er, hvordan hun vælger at gøre det. 

“For mig handler det om dialogen. Den anerkendende dialog er vejen til forandring, for så oplever jeg, at de pludselig kan sige: Nå, er det sådan, det hænger sammen? Det giver mening. Det ser jeg som min fornemste opgave: For når det giver mening for dem, så rykker det for alvor,” forklarer Mette Freuchen. 

Hun ser det desuden som en gave, at hun som sundhedsplejerske bliver lukket tidligt ind i familierne. 

“Vi har direkte adgang til familierne tidligt og over mange år. Det er et virkelig godt udgangspunkt for en stærk og tillidsfuld relation. Og tilliden er jo altafgørende, hvis man skal rykke noget,” forklarer Mette Freuchen. 

Hun fortæller, at hun bringer emnet om vaccination på banen fra første besøg hos f.eks. en gravid kvinde. Vaccination er med andre ord et emne, der er sidestillet med andre emner som f.eks. familiedannelse, opdragelse og, når barnet er født, trivsel og udvikling. 

“Det er vores fornemste opgave lige nu i Vollsmose at fortælle kvinderne, at det er sikkert at blive vaccineret mod corona, mens man er gravid og når man ammer,” fortæller Mette Freuchen. 

Ingen frygt for ny bølge

Dorte S. Nielsen pointerer desuden, at formålet med en nysgerrig, anerkendende dialog med familier i f.eks. udsatte boligområder, for hende ikke kun handler om at få flere med på vaccineholdet. 

“For mig handler det også om at blive klogere på vores patienter: Hvad motiveres de af? Hvad gør dem trygge? Det stiller os bedre som sygeplejersker at få en større kulturel forståelse,” siger Dorte S. Nielsen. 

Fra Morten Sodemann lyder det desuden, at der på trods af grupperne af ikke-vaccinerede, ikke er grund til frygt for en mulig tredje bølge. 

“Vi står et godt sted lige nu. Der er tale om et restproblem. Ingen grund til panik,” understreger han. 

Læs også

Danskerne gør sig fem overvejelser om covid-19-vaccinen