Eksperter: Ligeløn får bedre odds med komité

Bliver lønstrukturkomitéen den milepæl for ligelønnen, som formand for Dansk Sygeplejeråd, Grete Christensen, har udråbt den til at være? Eller ender komitéen som en politisk syltekrukke, som mange sygeplejersker på sociale medier frygter?

Ifølge de eksperter, Sygeplejersken har talt med, ligner komitéen mere en milepæl end en syltekrukke. Historiker og postdoc ved Aarhus Universitet Astrid Elkjær Sørensen siger:

”Forhandlingerne i overenskomstsystemet er en låst arena, hvorimod en politisk komité er en mulighed for at kigge på uligelønsproblematikken i et mere åbent forhandlingsrum, hvor der kan komme nye løsninger på bordet, fordi man ikke sidder fast i overenskomstsystemet.” 

Mæglingsforslaget fra forligsmanden indeholder ikke mere i løn, men til gengæld en tilkendegivelse fra arbejdsgiverne om, at de bakker op om forslaget fra Fagbevægelsens Hovedorganisation om at nedsætte en politisk lønstrukturkomité. Forslaget har desuden opbakning fra regeringen, og både formanden for FOA og Dansk Sygeplejeråd kalder det en milepæl i kampen for ligeløn. 

”Man kan godt sige, at lønkomitéen er en milepæl for sygeplejerskerne. De har strejket så mange gange uden at få noget særligt ud af det. Med lønkomitéen får de noget, som forholder sig specifikt til ligelønsproblemet,” siger Laus Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet.

Astrid Elkjær Sørensen synes dog, det er for tidligt at kalde det en milepæl:

”Jeg vil sige, at det er en åbning af en arena, hvor de kvindedominerede fag har fået bedre odds, men jeg synes ikke, at man allerede nu kan sige, at den politiske komité fører til en løsning eller er en løsning i sig selv.”

Kampen om komitéen

Det, der gør det svært at afsige en dom over den politiske komité, er, at kommissoriet for komitéen ikke er udarbejdet, og dens opgaver og sammensætning endnu ikke er beskrevet. 
Formand for FH, Lizette Risgaard, siger:

”Det, komitéen skal, er at undersøge, om der er tale om uligeløn i dele af den offentlige sektor samt eventuelle udfordringer og barrierer for at ændre det inden for det system, der er. Og så komme med anbefalinger til at løse dem. Det giver et fælles grundlag at arbejde videre ud fra,” siger hun og fortsætter:

”Vi har anbefalet, at komitéen bl.a. skal bestå af folk fra de offentlige organisationer og FH, der skal stille op med repræsentanter fra både det offentlige og det private område.”

”Løndannelsen sker på baggrund af mange ting, og hvis man går ind og ændrer på noget, påvirker det det øvrige arbejdsmarked,” påpeger hun.  

Det er dog op til regeringen at beslutte den endelige sammensætning.

Til det siger Nana Wesley Hansen, arbejdsmarkedsforsker ved Københavns Universitet:

”Sammensætningen er vigtig, hvis det skal lede til langvarige løsninger, og hvis man ikke ønsker at sprænge Forhandlingsfællesskabet. Det bliver bestemt ikke nemt.” 

Samlet opråb får politikere til at lytte

At det netop er en samlet FH-fagbevægelse, der går til regeringen og beder om at se på lønspørgsmålet, har også en betydning for lønkomitéens styrke. 

”Det er et stærkt signal, at det stort set er hele fagbevægelsen, der står bag. Og derfor lytter politikerne på Christiansborg. Der er bred enighed om, at der er et problem, og at det ikke kun handler om sygeplejerskerne,” siger Laust Høgedahl. 

Dertil er det i mæglingsforslaget fra forligsmanden sikret, at arbejdsgiverne i KL og regionerne også bakker op om lønkomitéen. Og det er helt afgørende, mener Laust Høgedahl.

”Normalt blander politikerne sig ikke i overenskomstforhandlingerne. Men hvis begge parter – arbejdsgiver og arbejdstager – retter en fælles appel til regeringen, kan regeringen ikke sidde det overhørig. Det er et virkelig stærkt greb, fordi de sammen siger: Vi har et problem, vi skal have hjælp til at løse,” siger han.

Ingen anden vej

Den sparsomme viden om den politiske komités kommissorium har gjort flere sygeplejersker usikre på, hvad de egentlig stemmer om.

”Det er en låst situation. Den politiske sektor venter på, at sygeplejerskerne har stemt om overenskomstforslaget, mens sygeplejerskerne afkræver konkrete svar fra politikerne,” siger Astrid Elkjær Sørensen.

Hun ser ikke en vej uden om komitéen.

”Jeg tror ikke, at man kan se en løsning, uden at der kommer en komité af en slags. Der er jo nødt til at være nogen, der sætter en tidshorisont, afsætter nogle penge og finder ud af, hvilke kvindedominerede fag, der skal have hvad. De spørgsmål er nødt til at blive besvaret først. Komitéen er et nødvendigt onde for at finde svar på de spørgsmål,” siger Astrid Elkjær Sørensen. 

Svært at strejke alene

Stemmer sygeplejerskerne nej til mæglingsforslaget fra forligsmanden, vil arbejdet med en lønkomité fortsat blive iværksat. Men det vil også udløse en konflikt, og 10 pct. af sygeplejerskerne går i strejke. Herfra er der forskellige muligheder. Sygeplejerskerne kan strejke, til de ikke orker mere, eller strejkekassen er tom. De kan få arbejdsgiverne tilbage til forhandlingsbordet. Arbejdsgiverne kan komme med lockout. Eller der kommer et regeringsindgreb.

”I 2008 gik parterne tilbage til forhandlingsbordet efter mange uger med strejke. I dag er det mere sandsynligt pga. coronakrisen, at der kommer et lovindgreb. Her vil det være kutyme, at regeringen ophøjer mæglingsforslaget fra forligsmanden til lov,” siger Laust Høgedahl. 

Nana Wesley er enig.

”Det er svært at forestille sig, at politikerne kan finde en løsning, der kun passer til sygeplejerskerne – for der er flere andre faglige organisationer, der står med de samme problematikker,” siger hun.

OK24 kan sige bang

Hvis den politiske komité ikke munder ud i brugbare løsninger, men kommer til at syne af en syltekrukke, spår Astrid Elkjær Sørensen endnu større utilfredshed og protester – både blandt sygeplejersker og andre kvindedominerede fag.

”Hvis komitéen falder til jorden, siger det bang ved næste overenskomstforhandling,” siger hun og fortsætter:

”Flere af de faglige interesseorganisationer, som er engageret i ligelønssagen, har valgt at satse på den politiske proces. Der ligger et kæmpe forventningspres. Man risikerer en bred strejke ved næste overenskomstforhandling.”

Astrid Elkjær Sørensen peger på endnu en grund til at få gjort noget ved lønproblematikken.

”Hvis man så også kigger på fastholdelses- og rekrutteringsproblemerne, så skal der jo ske noget. Det kan politikerne i regioner og kommuner godt se. De er også interesseret i at finde en løsning – ikke nødvendigvis på grund af ligestilling – men fordi ellers hænger det ikke sammen. Der er kommet et meget større pres på, at der kommer en løsning,” siger hun.

Og fra afsenderen på forslaget bag den politiske lønkomité, FH-formand Lizette Risgaard, lyder det:

”Det er min store ambition, at vi ikke stadig diskuterer det her om 5-10 år. Der ligger et stort omfattende arbejde foran os for at vise, at det her altså ikke er en syltekrukke. Derfor har vi også sat det ambitiøse mål, at komitéen skal fremlægge sit arbejde om et år.”  

Astrid Elkjær Sørensen er postdoc ved Aarhus Universitet, finansieret af midler fra blandt andre Dansk Sygeplejeråd.