"Det største gennembrud"

Forslaget om en lønkomité nedsat af regeringen viser, at vi har flyttet diskussionen fra at diskutere, om der er et ligelønsproblem til, hvordan vi løser det.”

Med så få ord kan formand for Dansk Sygeplejeråd Grete Christensen forklare, hvorfor hun sammen med en enig hovedbestyrelse og et flertal i kongressen anbefaler et ja til det mæglingsforslag, som i øjeblikket er til urafstemning blandt sygeplejersker og radiografer. Urafstemningen løber frem til den 13. juni, og Grete Christensen håber på en høj stemmeprocent, da vigtige beslutninger som denne skal træffes på et solidt demokratisk grundlag. 

Hun uddyber anbefalingen for et ja:

”Under forhandlingerne i Forligsinstitutionen har jeg sammen med hovedbestyrelsen hele tiden overvejet, hvad der tjener os bedst. Vi har længe haft et stærkt ønske om at bane vejen til det politiske system, så vi er sikre på, at der kommer til at ske noget reelt med lønstrukturen i den offentlige sektor. Med hele fagbevægelsen i ryggen – både de offentlige og private forbund – har vi sammen med arbejdsgiverne formået at lægge et pres på regeringen. Det er det største gennembrud, jeg har oplevet i min tid i Dansk Sygeplejeråd,” siger hun og tilføjer: 

”Det er første gang, at både en siddende regering, den samlede fagbevægelse og arbejdsgiverne i kommunerne og regionerne anerkender, at der er behov for at se på lønstrukturerne.” 

Kassen var lukket

Mæglingsforslaget fra forligsmanden indeholder ikke flere lønkroner. Sygeplejerskerne kan fortsat se frem til en generel lønstigning på 5,02 pct. over de næste tre år. Og der er heller ikke kommet flere penge i de særlige puljer. 

Det har gjort flere vrede og skuffede, hvilket især er kommet til udtryk på sociale medier som Facebook. For sygeplejerskernes løn er og bliver kardinalpunktet for mange, hvilket Grete Christensen anerkender til fulde. 

”Efter nej’et lovede jeg, at vi ville gå tilbage og arbejde for to store elementer i Forligsinstitutionen: En større lønmæssig anerkendelse af sygeplejerskerne samt ønsket om, at vi sammen med arbejdsgiverne kunne rette en fælles appel til Folketinget og regeringen om at tage ansvar for den uretmæssige lønindplacering, vi har haft i mange år,” siger Grete Christensen. 

Det første punkt viste sig dog svært at opnå, fortæller hun: 

”Det viste sig hurtigt, at det var lige så svært at få kanaliseret nye lønmidler ind i forhandlingerne, som vi havde frygtet. Især når man som os og radiograferne sidder som de to eneste organisationer i Forligsinstitutionen, mens alle de andre har sagt ja. Vi prøvede virkelig, men kassen var hermetisk lukket.”  

Bred opbakning til lønkomité 

Forhandlingerne førte dog til overenskomstforbedringer på yderligere tre andre områder (læs mere på side 35). Og så altså det allerede omtalte resultat på det politiske spor, nemlig forslaget fra Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) om, at regeringen, efter de offentlige overenskomstforhandlingerne er afsluttet, skal nedsætte en komité, der skal analysere lønstrukturerne i den offentlige sektor.

Komitéens arbejde skal bygge oven på eksisterende viden og analyser og have afsluttet sit arbejde senest ved udgangen af maj 2022 med en samlet rapport, som skal indeholde både anbefalinger og konklusioner. 

”Normalt ønsker vi jo ikke en sammenblanding af politiske beslutninger og overenskomstforhandlinger i Forligsinstitutionen, så vi begyndte først for alvor at diskutere det politiske spor, da vi var færdige med alt det andet,” siger Grete Christensen og tilføjer:

”Vi har haft mange diskussioner om emnet internt i fagbevægelsen gennem årene. For mig er det stort, at vi endte med, at FH opfordrer regeringen til at nedsætte denne komité, og at vi har de offentlige arbejdsgiveres opbakning hertil. Og efterfølgende også har fået regeringens ord for, at de synes, det er en god ide.  Regeringen vil derfor arbejde videre med at udforme kommissoriet, når vores forhandlinger er afsluttet.”

Opgør med strukturel sexisme 

Hun understreger, at Dansk Sygeplejeråd de seneste 50 år har kæmpet for et opgør med Tjenestemandsreformen og det lønefterslæb, den har resulteret i for bl.a. sygeplejersker og andre offentligt ansatte i kvindedominerede fag. Gang på gang har det vist sig umuligt at rette op på skævheden ved overenskomstforhandlingerne, lige som flere forsøg på at få politikerne på Christiansborg i tale har været forgæves.

”Denne gang lykkedes det os at komme skridtet videre og for alvor at få bragt emnet ind på Christiansborg, bl.a. med hjælp fra mange af vores egne medlemmer og aktivister på tværs af faggrupper, som har været med til at skabe pres på politikerne og fornyet fokus på Tjenestemandsreformen og dens lønubalancer,” siger hun og tilføjer: 

”Jeg siger ikke, vi har nået målet. Og jeg tror heller ikke, at vi kommer til at indhente lønefterslæbet i et hug. Men det at man for alvor begynder at kigge på, om offentligt ansatte får løn i forhold til den uddannelse, de opgaver og det ansvar, de har, uanset hvad man arbejder med, kan være med til at sætte en hel anden ramme omkring lønninger til offentligt ansatte, så de ikke er baseret på en historisk beskrivelse af, hvem der var forsøger i hjemmet,” siger hun og tilføjer: 

”Det er jo strukturel sexisme, at faggrupperne bliver indplaceret, som de gør den dag i dag. Det er det, vi skal have gjort op med, og i den kamp ser jeg lønstrukturkomitéen som en milepæl.”

Strejke indhenter ikke lønefterslæb 

Grete Christensen erkender, at ikke alle sygeplejersker har taget godt imod mæglingsforslaget. En ting er status quo på lønstigningerne. Men flere sygeplejersker er også bekymrede for, at komitéen bliver en syltekrukke, som ikke fører til handling blandt hverken arbejdsgiverne eller politikerne på Christiansborg. De vil derfor stemme nej velvidende, at forkaster sygeplejerskerne mæglingsforslaget, er næste skridt strejke.

”Jeg kan sagtens forstå sygeplejerskernes mange bekymringer og frustrationer. Men hvis vi aldrig tør at gå ind på en vej, hvor vi håber og tror på, at her kommer der til at ske noget, kommer der i hvert fald ikke til at ske forandringer,” siger Grete Christensen. 

Hun tilføjer med det samme: 

”Vi må også bare konstatere, at det ikke bliver ved de almindelige overenskomstforhandlinger, vi får løst problemet med den urimelige lønindplacering. Vi kan ikke strejke os til at indhente vores lønefterslæb. Det her er meget større end vores strejke og vores forhandlinger. Løsningen hører hjemme et helt andet sted, og derfor er det nødvendigt, at vi samlet set bliver ved med det engagement, vi har set de seneste måneder,” siger hun og uddyber: 

”Sammen med komitéens anbefalinger og konklusioner er mit håb, at det pres kan være med til, at regeringen rent faktisk sætter penge af, så vi kan indhente noget af lønefterslæbet ved overenskomstforhandlingerne i 2024.”