Der mangler en plan for de iranske sygeplejersker

 De seneste fem år har Danmark inviteret internationalt uddannede sygeplejersker til landet, fordi der har været mangel på danske sygeplejersker. Mange har taget imod invitationen, og heraf udgør de iranske sygeplejersker den største gruppe. Op mod 2.500 iranske sygeplejersker er siden 2021 kommet til Danmark for at få dansk autorisation som sygeplejerske. 

Men størstedelen af de iranske sygeplejersker har svært ved at opnå dansk autorisation, inden deres treårige opholdstilladelse udløber. De får nemlig sjældent den nødvendige forberedelse, der kan sikre, at den evalueringsstilling, de kan blive tilbudt, bliver en succes. Og som er adgangsbilletten til dansk autorisation. 

Det bør der laves om på, mener Trine Gro Riktrup, der er specialkonsulent i Center for Sundhed ved Professionshøjskolen Absalon i Roskilde. Her har hun bl.a. selv arbejdet for at få lavet et landsdækkende prækvalificeringskursus, der kunne forberede iranske sygeplejersker til en evalueringsstilling. 

Taber faglige kompetencer

Trine Gro Riktrup peger på, at den manglende prækvalificering kan have afgørende betydning for, at flere kommuner og hospitaler er endt med slet ikke at slå evalueringsstillinger op. Så nu glimrer stillingerne ved deres fravær. 

Hvis de iranske sygeplejersker ikke når at gennemføre ansættelsen, inden deres treårige midlertidige opholdstilladelse udløber, må de rejse ud af Danmark igen, søge asyl eller f.eks. forsøge at søge job som social- og sundhedshjælper i kommunen for måske at få lov til at blive.

Pga. den aktuelle situation i Iran vil udrejsefrister til Iran dog pt. blive forlænget og asylsager er sat i bero.

“Men vi har ikke en plan og står ikke klar til at prækvalificere, før vi placerer. Derfor når vi ikke i mål, inden deres autorisationsvisum udløber. Vi taber simpelthen sygeplejefaglige kompetencer på gulvet,” siger Trine Gro Riktrup og tilføjer:

“Jeg kan derfor se et stort potentiale i et fælles nationalt prækvalificerende forløb til evalueringsansættelser.”

Kursus i værdier og begreber

Sådan et kursusforløb har sygeplejerske Bettina Lunde Skov Christensen udviklet. Hun har 30 års erfaring som bl.a. intensivsygeplejerske og sygeplejerske med fokus på kompetenceudvikling. De sidste tre år har hun arbejdet med at udvikle iranske sygeplejerskers kompetencer. Først som frivillig hos Integrationsforeningen NIIS i Aarhus, siden som konsulent, og nu som projektsygeplejerske i Syddjurs Kommune, hvor hun kvalificerer iranske sygeplejersker til dansk autorisation. Hun har erfaret, at det er vidt forskelligt fra region til region, internt i nogle regioner og også kommunalt, hvordan sygeplejerskerne kvalificeres til evalueringsstillingerne.

“I mit forløb er fundamentet tryghed, sikkerhed og samarbejde, som er det vigtigste i det danske sundhedsvæsen. Det fundament påvirkes både af utilstrækkelige dansksproglige kompetencer og af, at sygeplejerskerne ofte ikke indføres i de kulturforskelle, der er. Sprogskole alene, hvor de typisk har fem timer om ugen, kvalificerer slet ikke målgruppen til evalueringsansættelse. Det er afgørende, at underviserne har sygeplejefaglige og sundhedskulturelle kompetencer,” siger Bettina Lunde Skov Christensen, der kalder sit kursus for ‘SKS-forløb for Sproglig, Kulturel og Sygeplejefaglig kvalificering.’

Forløbet, som hun udviklede og ledte gennem to år hos NIIS, starter med en screening, der afgør den enkeltes videre forløb. Hvis der er behov for det, deltager sygeplejersken i en sprogcafé for at blive sprogligt kvalificeret til et kursus på 60 timer, som giver en indføring i alt fra sundhedsvæsenets organisering og værdier til begrebsafklaring og sygeplejefaglig teori. Efter de 60 timers kursus fortsætter forløbet med en fagsprogscafé, hvor sygeplejerskerne omsætter kursets indhold gennem rollespil med frivillige figuranter. Og sideløbende vejleder hun dem i at søge job og blive ansat.  

 ”Formålet er, at sygeplejerskerne kan indgå effektivt og hensigtsmæssigt i det danske sundhedsvæsen, så evalueringsansættelsen kan gennemføres på seks måneder,” siger hun. 

Sprog og kulturforståelse begrænser

Størsteparten af de sygeplejersker, der kommer til Danmark og stammer fra lande uden for EU og EØS, har hjemland i Iran. Fra 2021-2025 har op mod 2.500 iranske sygeplejersker – efter at have fået godkendt deres iranske sygeplejerskeuddannelse – forsøgt at få dansk autorisation som sygeplejerske. Kun 335 af dem har i de fem år opnået autorisationen, viser de seneste tal fra Styrelsen for Patientsikkerhed.

Ifølge styrelsen er ca. 120 sygeplejersker med uddannelse fra Iran nu i gang med en evalueringsansættelse. Til sammenligning er der lige nu ca. 1.200 iranske autorisationsansøgere.

De mange iranske sygeplejersker uden dansk sygeplejeautorisation har ført politiske ændringer og tiltag med sig. Fra oktober 2025 har et politisk flertal i Folketinget f.eks. valgt at stoppe for ansøgninger om autorisation som sygeplejerske fra lande uden for EU og EØS, fordi der i øjeblikket ikke er generel mangel på sygeplejersker. Stoppet varer foreløbig til udgangen af 2026.

Tidligere sundhedsminister Sophie Løhde (V) har udtalt, at det kan være svært for de iranske sygeplejersker at få autorisation – men at de måske alligevel har mulighed for at blive i Danmark, hvis de f.eks. kan blive ansat i ældreplejen i kommunerne som sosu-hjælpere.

Men skal det lykkes at få sygeplejerskerne ud at arbejde som sygeplejersker, så skal de rustes bedre til det, mener Bettina Lunde Skov Christensen.

“De iranske sygeplejersker er sygeplejefagligt skarpe. Men deres utilstrækkelige dansksproglige kompetencer og kulturforståelse begrænser det faglige niveau. Derfor skal de på forhånd have de kompetencer, som både sygeplejerskerne og praksis efterspørger,” siger hun og fortsætter:

“De skal forstå og indføres i, at patientrollen og sygeplejerskerollen er en helt anden her sammenlignet med i Iran. De kan være meget autoritetstro og vil ikke tabe ansigt. Derfor kan nogle af sygeplejerskerne lade som om, de har forstået, hvad en kollega siger. Det kan have konsekvenser for patienternes sikkerhed og samarbejdet, og derfor er det vigtigt at arbejde med, inden de kommer ud i ansættelserne.”

National prækvalificering mangler

Bettina Lunde Skov Christensen nåede at have 31 iranske sygeplejersker igennem prækvalifikationskurset hos NIIS. Heraf har 19 nu dansk autorisation og 4 er stadig i gang med evalueringsansættelse.

Men i 2025 lukkede forløbet hos NIIS, selvom ca. 150 sygeplejersker stod på venteliste til det gratis forløb. Det lykkedes nemlig ikke at opnå politisk opbakning eller fondstøtte. Det ærgrer Bettina Lunde Skov Christensen. For ifølge hende kan sygeplejerskerne efter deltagelse i hendes kursusforløb fra første dag indgå effektivt i arbejdet som sygeplejerske.

“De kommunikative udfordringer, hvor ethvert ord må forklares, belaster ikke afsnittene i samme grad. Og sandsynligheden for, at de gennemfører evalueringsansættelsen på de seks måneder, er langt større, end hvis de ikke deltager i et godt prækvalificerende forløb,” siger hun og understreger behovet for en national plan.

”Vi har behov for en plan for de iranske sygeplejersker i landet. Vi skal behandle dem ordentligt og give dem det, de blev lovet.”