Aktører og organisationer har mange holdninger til en kommende sundhedsreform, men har de noget at skulle have sagt?

Rygtet vil vide, at regeringen i løbet af september vil komme med sit udspil til en ny sundhedsreform. En sundhedsreform, som mange interesseorganisationer i sundhedsvæsenet har en holdning til, hvordan skal se ud – eller ikke skal se ud.

Men hvor meget kan de forskellige aktører påvirke regeringens planer om at reformere sundhedsvæsnet? Hører Christiansborg efter, når f.eks. Danske Regioner og KL slår sig i tøjret over Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger, eller vil SVM-regeringen køre sit eget løb?

Det har Sygeplejersken spurgt sundhedsøkonom og professor emeritus ved Syddansk Universitet Jes Søgaard om.

Hans svar er: Både ja og nej.

Modeller er hasardspil

Inden vi lader Jes Søgaard komme til orde, tager vi først en meget hurtig opsamling på, hvad der er sket over sommeren. Har man fulgt med i de mange høringssvar og debatoplæg om den kommende sundhedsreform, er det nemlig tydeligt, at der er mange interesser i spil.

Siden Sundhedsstrukturkommissionen i juni fremlagde sin rapport, der bl.a. indeholdt tre mulige modeller for, hvordan det danske sundhedssystem fremover kan komme til at se ud, har en lang række forskellige aktører og interesseorganisationer nemlig fulgt trop med deres egne anbefalinger, bekymringer og indspark.

Danske Regioner, KL, Dansk Sygeplejeråd, FOA, Lægeforeningen, PLO, Psykiatrifonden, Ældre Sagen, Danske Patienter, Danske Handicaporganisationer og DI er blot et lille udpluk af de parter, der har meldt sig ind i debatten. Dansk Sygeplejeråds holdning til Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger kan du læse her.

Flere aktører har været kritiske. Bl.a. er Danske Regioner langt fra tilfredse med kommissionens tre modeller, hvilket de har givet udtryk for i et høringssvar og en pressemeddelelse.

”Der er ingen af de tre modeller, som skaber den sammenhæng, borgerne har brug for, uden at spille hasard med kvaliteten på hospitalerne. Vi foreslår en fjerde model, der samler ansvaret for flere af sundhedsopgaverne i de nuværende fem regioner,” udtalte formand Anders Kühnau i en pressemeddelelse i starten af juli.

En kommunalreform ad bagdøren

Dermed kridtede formanden for Danske Regioner endnu en gang banen op til, at regionerne skal overtage en række sundhedsopgaver fra kommunerne. En idé, som Danske Regioner har luftet flere gange før.

Den idé har KL dog været imod fra starten, og er det stadig. De er derfor også kritiske over for kommissionens modeller, hvor to af dem indbefatter, at opgaver i sundheds- og ældreplejen skal flyttes væk fra kommunerne.

”Kommunerne er kritiske over for kommissionens anbefalinger, da en så markant centralisering, som der lægges op til, vil betyde mindre demokratisk legitimitet og øget bureaukratisering – og dermed på sigt udfordre den danske velfærdsmodel,” skriver KL i sit høringssvar, der kalder en sundhedsreform baseret på sådan en model for en ”kommunalreform ad bagdøren.”

”En flytning af hele eller store dele af det kommunale sundheds- og ældreområde (…) vil i praksis reducere det kommunale prioriteringsrum betragteligt og gøre kommunerne mindre robuste,” lyder det desuden i høringssvaret.

Bange for store armbevægelser

Lytter regeringen så overhovedet til aktørernes kritik og input? Ja ... på en måde, mener Jes Søgaard.

”Det tror jeg faktisk de gør, men de lytter nok mere politisk end fagligt, hvis man kan sige det sådan. Regeringen befinder sig i en presset situation, fordi ingen af de tre partier ligger godt i meningsmålingerne. Det sidste, regeringen har brug for, er en ny ”Store Bededag,” så derfor er de bange for at lave for store armbevægelser eller omvæltninger, som kan gøre dem endnu mere upopulære og som af aktørerne kan blive udlagt som en alt for yderligtgående centralisering af sundhedsvæsnet, hvor man lader ydre- og landområder i stikken,” forklarer han.

Jes Søgaard ser det derfor som stærkt usandsynligt, at regeringen kan finde på at følge de første to forslag til modeller, som Sundhedsstrukturkommissionen har foreslået, hvor regionerne nedlægges og ansvaret for store dele af det kommunale sundheds- og ældreområde flyttes væk.

”Det vil skabe et oprør hos en lang række borgmestre fra både Venstre og Socialdemokratiet, fordi kommunerne vil blive truet på deres levebrød,” siger han og henviser til, at en udflytning af de kommunale opgaver på sundheds- og ældreområdet vil betyde, at kommunerne vil miste op mod 70 mia. kroner.

”Derfor tror jeg simpelthen ikke, at regeringen tør gå så vidt, det vil give alt for meget ballade i baglandet. Det er det, jeg mener, når jeg siger, at de nok lytter til aktørernes input mere politisk end de lytter fagligt. Regeringen er formentlig mest optaget af, hvad de forskellige modeller vil koste dem rent politisk, og ikke så meget af de faglige argumenter for det ene eller det andet,” konkluderer Jes Søgaard.

Den fjerde løsning

Analyser, ekspertudsagn og lytten på vandrørene har antydet, at det da også med al sandsynlighed bliver en helt fjerde model, som regeringen vil basere sit udspil til en sundhedsreform på, med afsæt i kommissionens anbefalinger.

Det tror Jes Søgaard også bliver resultatet.

”Jeg er selv ambivalent om de to første modeller. Evidensgrundlaget er svagt for en så omfattende reform, men jeg er da påvirket af, at tre meget store interesseorganisationer for patienter og borgere (Ældre Sagen, Danske Patienter og Danske Handicaporganisationer, red.) så entydigt støtter forslaget om at samle al sundhed og pleje under samme jurisdiktion. De kender deres medlemmer,” siger Jes Søgaard.

”Men måske overdriver vi problemerne med sammenhæng. Jeg tror godt, man kan sikre et sammenhængende sundhedsvæsen med en mindre indgribende model,” siger han.