Sygeplejerske begik sit livs fejl - nu deler hun sine råd om overgangsalder

Helle Krüger var fyldt 46 år, da det hele begyndte. Hedeture, som kun blev værre og værre. Tørre slimhinder. Skiftetøj i tasken for at imødekomme svedeture. Hjernetåge og ingen søvn om natten. En cocktail, der ikke harmonerede særligt godt med at passe et job som sygeplejerske.

“Min hukommelse var som en si, og jeg lavede ufatteligt mange fejl på arbejde. Jeg lavede mange utilsigtede hændelser. Den værste var, da jeg gav en høj dosis morfin til en forkert patient. Det, tror jeg, var prikken over i'et i, at der var noget helt galt,” fortæller Helle Krüger, der i dag er 56 år og arbejder som sygeplejerske på onkologisk ambulatorium på Sønderborg Sygehus.

Men inden vi hører mere om den fejl, Helle Krüger selv betegner som den værste i sin sygeplejekarriere, så lad os få fakta på plads om overgangsalder.

Læs også: Landsdækkende netværk for menopause-transitionen

Overgangsalderen er perioden omkring den sidste menstruation - også kaldet menopausen. Den indtræffer i gennemsnit omkring 52-årsalderen for kvinder, og i overgangsalderen er det almindeligt med blødningsforstyrrelser, hedeture og svedtendens, mens der med tiden også kan komme knogleskørhed og tørre slimhinder.

Bange for sig selv

Helle Krüger arbejder normalt i dagtimerne i sit ambulatoriejob, men i perioden, hvor morfin-fejlen skete, tog hun også nogle gange vagter på et sengeafsnit. Denne aften var der flere patienter med nogenlunde ens klingende navne på afsnittet, og hun blev bedt om at aflevere medicin til patienten, som lå i isolation. Helle Krüger åbnede døren, satte medicinen og så patienten sluge pillerne. Kort efter ringede klokken og en anden patient spurgte, hvor hendes morfin blev af.

“Så kunne jeg mærke, at alt blod løb fra hovedet. Jeg løb op til min kollega med det samme og sagde, hvem det var, jeg havde givet morfin til,” husker Helle Krüger.

De skyndte sig at ringe til bagvagten, og hele aftenen målte de ekstra værdier og holdt et vågent øje med patienten, som efter Helle Krügers eget udsagn havde en god aften uden problemer.

Læs også: Overgangsalder: Kan jeg få en form for omsorgsdag?

Helle Krüger husker også, at der ikke var nogen mærkat på bægeret med medicinen, ligesom hun også glemte at spørge om CPR-nummer, som hun ellers altid gør. Den dag i dag kan hun stadig ikke forklare, hvordan det kunne gå så galt, men hun tænker, at det har været en kombinationen af træthed og manglende koncentration.

“Efter den morfinfejl stoppede jeg med at tage vagter i sengeafdelingen, fordi jeg blev bange for mig selv.”

Har du tvivlet på, om du kunne passe dit arbejde?

“Ja, det har jeg. Da jeg lavede den morfin-bommert, tænkte jeg, at jeg ikke skulle være sygeplejerske mere, for næste gang så slår jeg én ihjel. Jeg havde virkelig til overvejelse, hvad jeg så skulle, men der var heldigvis en masse mennesker omkring mig, der sagde, at jeg var en god sygeplejerske,” fortæller hun.

DSR: Vi skal sikre bedre rammer

Dansk Sygeplejeråd har flere gange ytret sig om overgangsalder og talt sygeplejerskernes sag. Senest i et fælles indlæg bragt i Berlingske den 20. juni. Her slår Dansk Sygeplejeråd fast, at vi skal turde tale om overgangsalder. I OK26 blev der også sikret en ret til en såkaldt livsfasesamtale, som bl.a. kan bruges til at tale om overgangsalder.

Ifølge Kristina Robins, der er 2. næstforkvinde i Dansk Sygeplejeråd, skal der handling til på flere niveauer, hvis det skal lykkes at hjælpe kvinder i overgangsalderen på arbejdsmarkedet. Det kan f.eks. være ved at få skrevet ind i arbejdsmiljølovgivningen, at der skal tages hensyn til kvinder i overgangsalderen. Hun ser også gerne, at der laves konkrete overgangsalderspolitikker på arbejdspladserne.

“Måske kan der være mulighed for at tage en powernap, få fleksibel arbejdstid eller ændret arbejdsopgaverne i en periode, bare for at nævne et par eksempler. Det er vigtigt, at vi ikke sygeliggør kvinder. Overgangsalderen er et vilkår i vores liv, som vi skal lave nogle bedre rammer for,” siger Kristina Robins og tilføjer, at vi som samfund må være fælles om at nedbryde den stigmatisering, som hænger over overgangsalderen.

Helle Krüger har også selv overvejet ændret arbejdstid som en mulig løsning, men det har hun ikke følt ville harmonere med sit job. For at klare generne har Helle Krüger i en periode været behandlet med hormoner, men hun foreslår også, at man måske kan arbejde med at tildele sygeplejersker i overgangsalderen færre patienter eller færre opgaver.

“Man skammer sig også lidt over det, fordi man er jo ikke syg. Det er vigtigt for mig at sige, at det ikke er en sygdom. Det er en del af livet, en livsfase, som vi skal igennem. Men der er meget, man kan gøre, og det er også at være åben omkring det,” siger Helle Krüger.