Passivt medlemskab
Et passivt (hvilende) medlemskab er et tilbud til dig, der er i en af nedenstående situationer.
Under hvert punkt kan du se betingelser for og ansøgningslink til hvert af medlemskaberne.
Skift til andet erhverv
Du kan søge om passivt medlemskab, hvis du skifter erhverv og
- ikke er ansat inden for sundhedsområdet
- din sygeplejefaglige baggrund ikke er relevant i din ansættelse
Vær opmærksom på, at et passivt medlemskab medfører begrænsede rettigheder. Se hvilke rettigheder, der følger med
Sådan vurderer vi din situation
Du har skiftet erhverv, hvis du arbejder med noget helt andet – fx blomstersælger eller bankrådgiver.
Du har ikke skiftet erhverv, hvis du fx har job inden for et af disse områder:
- Medicinalindustrien – salg, klinisk forskning/kliniske studier
- Forsikringsbranchen/Pensionsselskaber – skadebehandling (også selvom du er ansat på overenskomst med Forsikringsforbundet)
- Kosmetisk sygeplejerske
- Medicotech-branchen
- Underviser på Sygeplejerske/SoSu-uddannelsen
Har du denne type job, opfylder du ikke betingelserne for passivt medlemskab. Du vil til gengæld have mange fordele ved at fortsætte som aktivt medlem med adgang til alt det, DSR tilbyder. Læs om DSR's medlemsfordele
Dokumentation
Du kan blive bedt om at indsende din funktionsbeskrivelse, ansættelseskontrakt og stillingsopslaget på din stilling, når du ansøger om passivt medlemskab.
Søg om medlemskab som ansat i en anden branche
Passivt medlemskab = begrænsede rettigheder
Det passive medlemskab har nedsat kontingent, men begrænsede rettigheder.
Med et passivt medlemskab følger disse rettigheder:
- Du har ret til at bære DSR’s emblem
- Du modtager fagbladet Sygeplejersken
- Du kan blive medlem af enkelte Faglige Selskaber
- Du kan søge enkelte legater
- Du har adgang til DSR´s medlemstilbud: leje af fritidsbolig, rabat på bøger, bank mm. Læs om DSR's medlemsfordele
Som passivt medlem mister du adgang til:
- Rådgivning, vejledning, sagsbehandling og juridisk bistand i forhold til fx løn, ansættelse, kontraktforhandling, faglige forhold, afskedigelse, patientklager, arbejdsskader, karriere og videreuddannelse m.m.
- De fleste kurser, konferencer, temadage og medlemsmøder
- De fleste Faglige Selskaber
- At søge midler via Solidaritetsfonden, Stipendiefonden og de fleste legater
- At stille op som tillidsrepræsentant/fællestillidsrepræsentant
- At stemme og stille op til organisatoriske poster ved valg i DSR og dermed få indflydelse på, hvilken fagforening DSR skal være
Kan jeg selv vælge et passivt medlemskab?
Det er DSR, der vurderer, om du opfylder betingelserne for passivt medlemskab. Du kan sende os din ansøgning ved at benytte linksne øverst på siden.
Spørgsmål til medlemskabet
Har du spørgsmål til dit medlemskab eller om dit kontingent?
Kontakt os på tlf.nr. 3315 1555 eller e-mail dsr@dsr.dk