Dorthe Boe Danbjørg - forkvinde i Dansk Sygeplejeråd

Efter at Grete Christensen valgte at stoppe som formand i DSR, udpegede DSR's medlemmer med den højeste stemmeprocent nogensinde, 44,8 %, i 2023 deres nye politiske leder.

I alt 30.918 medlemmer stemte ved valget (inkl. brevstemmer), som blev afgjort 29. september 2023.

Dorthe Boe Danbjørg fik 50,73 % af de afgivne stemmer, svarende til 15.685 stemmer.

Læs nyheden, hvor Dorthe Boe Danbjørg udtaler sig om valgresultatet

Kandidater ved valget til forperson i 2023

5 sygeplejersker stillede op som forperson i Dansk Sygeplejeråd:

• Anne Marie Holst Sommer, kredsforkvinde i DSR, Kreds Sjælland
• Camilla Duus Guldberg Smith, 1. kredsnæstforperson i DSR, Kreds Syddanmark
• Dorthe Boe Danbjørg, tidl. 2. næstforkvinde i DSR blev valgt som ny forkvinde i DSR
• Irene Charlotte Hesselberg, forkvinde i Lederforeningen i DSR
• Thomas Markvart Sørensen, kredsbestyrelsesmedlem i DSR, Kreds Hovedstaden

Kandidater vises alfabetisk efter fornavn.

Sådan fordelte stemmerne sig

• Dorthe Boe Danbjørg: 50,73 %, 15.685 stemmer
• Anne Marie Holst Sommer: 28,64 %, 8.855 stemmer
• Thomas Markvart Sørensen: 8,93 %, 2.762 stemmer
• Irene Charlotte Hesselberg: 5,42 %, 1.676 stemmer
• Camilla Duus Guldberg Smith: 5,12 %, 1.584 stemmer
• Blank stemme: 1,15 %, 356 stemmer

Samlet stemmetal inkl. brevstemmer: 30.918, 44,82 %.

Løn, fag og fællesskab

Med din stemme på mig som forperson får du en ildsjæl med lige dele klinisk erfaring, høj faglighed og politisk gennemslagskraft. Jeg evner den vedholdende tålmodighed ved forhandlingsbordene, som skal til for at skabe egentlige forbedringer af din løn og dine arbejdsvilkår som sygeplejerske.

I fagbevægelsen ved vi, at løn og rettigheder ikke kommer dumpende ned fra himlen. At sygepleje overhovedet er et selvstændigt fag, er et resultat af 125 års hårdt arbejde i DSR og med sygeplejersker af alle slags i front.

Der er stadig urimeligt lang vej til en rimelig løn og ordentlige arbejdsvilkår. Kampen begyndte ikke ved sidste overenskomstforhandling, og den vil heller ikke være vundet efter den næste.

Men sammen har vi opnået et helt nyt gennembrud de seneste år: Vi har fået politikerne til at erkende åbent, at sygeplejersker skal have mere i løn. Det er et momentum, som jeg vil arbejde for at udnytte med fasthed og omtanke.

Løn er vores vigtigste kamp lige nu

For os sygeplejersker er en bedre løn langt fra det eneste udestående, vi har med arbejdsgivere og politikere. Vi skal også have bedre arbejdsvilkår, faste normeringer og bedre uddannelser.

Vi har desværre set, hvordan mange bliver syge af at gå på arbejde. Derfor vil jeg arbejde for, at vi får en fastsat normering – én af vejene frem mod et mere sundt og sikkert arbejdsmiljø, hvor man som sygeplejerske føler sig tryg og har tid til at udføre sygepleje.

Men lige nu er kampen for en mere retfærdig løn min førsteprioritet. Det er vildt uretfærdigt, at vi hver dag redder liv for en løn, der er 5.000 kroner lavere end en skolelærers – kun fordi vi arbejder i et traditionelt kvindefag.

Frem mod trepartsforhandlinger og OK24 har vi skabt et momentum for bedre løn, der skal udnyttes. Det er yderligere forstærket af den alvorlige mangel på sygeplejersker.

Vi ved godt, at en bedre løn vil give os flere kolleger. Og vi ved, at flere vil vælge at uddanne sig i vores fag. Nu skal vi have politikerne overbevist om det samme. De og danskerne har brug for os som aldrig før.

Vores fag rummer nøglen til fremgang

Vi sygeplejersker brænder for vores fag. Vi kan lide vores job, fordi vi giver livsvigtig pleje og omsorg til patienter i sårbare situationer i deres liv.

Men vi kan også lide vores job, fordi det kræver, at vi hver eneste time udfører højt specialiserede opgaver. Opgaver, som kun kan udføres af sygeplejersker på et grundlag af enorme mængder af viden, dømmekraft og erfaring.

Kampen for uddannelse og anerkendelsen af sygepleje som et autoriseret fag bandt os sammen for 125 år siden, da DSR blev stiftet.

Men fordi der nu er alvorlig mangel på sygeplejersker, ønsker arbejdsgivere og politikere at udhule vores faglighed. Man vil flytte rundt på os som ludobrikker og få andre til at udføre vores job. Sammen med jer vil jeg sætte en stopper for det!

Sygepleje kræver mere end et ”kvindeligt omsorgsgen”. Men så længe dét er den udbredte fordom om sygepleje, er det for nemt for politikere og arbejdsgivere at gennemføre skadelige lappeløsninger. Derfor vil jeg kæmpe hårdt for at komme af med netop den fordom!

DSR – et fællesskab, der kæmper for alle sygeplejersker

For mange har de senere år meldt sig ud af DSR. Vi skal have samlet sygeplejersker om vores fælles sag igen. Det er afgørende, at vi styrker vores fællesskab og nytænker de måder, vi arbejder sammen på og skaber engagement. Sammen med jer vil jeg arbejde for, at vi finder den rigtige vej frem.

Den danske model er ikke perfekt, men den har været med til at sikre os indflydelse og medbestemmelse – ikke kun til overenskomstforhandlinger, men hver eneste dag på den enkelte arbejdsplads.

Alle sygeplejersker skal kunne se sig som en del af fællesskabet i DSR og føle sig repræsenteret af DSR. Det er min ambition!

Læs Dorthe Boe Danbjørgs svar på 3 spørgsmål fra Lederforeningen om, hvordan hun vil arbejde særligt for de ledende sygeplejersker, hvis hun blev valgt som forperson i DSR.

Spørgsmål fra Lederforeningen:

Ledende sygeplejersker ser helt naturligt sundhedsindsatsen fra en lidt anden vinkel som ledere. Hvor ser du eventuelle forskelle i interessevaretagelsen af ledende sygeplejersker og basissygeplejersker – og hvad er fagforeningens rolle i interessevaretagelsen?

Svar fra Dorthe Boe Danbjørg:

Jeg mener ikke, der er forskel på at varetage sygeplejerskers og ledende sygeplejerskers interesser. Det er Dansk Sygeplejeråds formål at samle danske sygeplejersker og varetage deres faglige, løn og ansættelsesmæssige, arbejdsmiljømæssige, organisatoriske og sundhedspolitiske interesser. Det er et fælles mål for alle i Dansk Sygeplejeråd.

Når det er sagt, har ledere en særlig dobbeltrolle som ledere, arbejdsgivere og ansatte. Dermed har I både nogle særlige vilkår og muligheder, som vi skal have blik for.

Lederforeningen og DSR skal sammen arbejde for, at sygeplejersker overalt bliver en del af topledelsen i vores sundhedsvæsen – i stat, regioner, kommuner – og i Sundhedsstyrelsen.

Vi skal i DSR understøtte jer, da I igennem jeres ledende positioner kan være med til at sikre, at sygepleje tænkes ind overalt, når der træffes beslutninger om sundhedsvæsenets fremtid.

Spørgsmål fra Lederforeningen:

Lederforeningen repræsenterer i alt omkring 4000 ledende sygeplejersker. Som mulig kommende forperson i DSR, hvad vil du så gøre for og med Lederforeningen?

Svar fra Dorthe Boe Danbjørg:

Kun sammen kan vi skabe en stærk fagbevægelse. Med mere end 70.000 medlemmer tilsammen kan vi virkelig rykke noget, men det kræver, at vi formår at engagere både sygeplejersker og lederne. Det skal vi gøre gennem handlekraftige fællesskaber med fagligheden i fokus, så vi kan få et stærkt og synligt fag, der gennem faglige argumenter kan vinde de politiske kampe om anerkendelse af sygepleje og sygeplejersker, ligeløn og vilkår.

Det vil jeg arbejde for, at vi gør sammen, for jeg tror på, at det er fagligheden, der binder os sammen i DSR.

Lederforeningen kom til verden for at sikre den særlige interessevaretagelse af ledernes løn og arbejdsvilkår, men vi har stadig fælles mål, som vi skal arbejde for. Vi skal arbejde for, at sygeplejerskers betydning i sundhedsvæsenet anerkendes, at vi som sygeplejersker er med til at sætte retning for fremtidens sundhedsvæsen, og at der bliver tid til sygepleje - også selvom der mangler sygeplejersker nu og i fremtiden.

Spørgsmål fra Lederforeningen

Som mulig kommende forperson i DSR, hvad er dine mærkesager for lederområdet i DSR, som du vil arbejde for som forperson?

Svar fra Dorthe Boe Danbjørg:

Mine mærkesager for lederområdet:

Mindre ledelsesspænd. Vi ved, at det har negative konsekvenser, hvis ledelsesspændet er for stort. Vi skal arbejde for mindre ledelsesspænd.

Når jeg siger, at det starter med lønnen, så gælder det ikke kun om vores grundløn. Vi skal også arbejde for, at I får ligeløn for lige ledelse.

Anerkendelse og faglighed. Jeres rolle som ledere skal anerkendes. Vi ved fra forskningen, at I som ledere har direkte indflydelse på rekruttering og fastholdelse af sygeplejersker. Det skal anerkendes, og I skal sikres gode vilkår, så I har de bedste betingelser for at skabe gode resultater.

Vi skal arbejde for, at I som ledere er med, hvor der træffes beslutninger om sygepleje I kan være med til at sætte retning for fremtidens sundhedsvæsen ved at udøve forandringsledelse på
fagets præmisser.

Læs Dorthe Boe Danbjørgs svar på 3 spørgsmål fra SLS (Sygeplejestuderendes Landssammenslutning) om, hvordan hun vil arbejde særligt for de sygeplejestuderende, hvis hun blev valgt som forperson i DSR.

Spørgsmål fra SLS:

Mange fravælger uddannelsen på grund af arbejdsvilkårene. Der er overenskomstforhandlinger lige rundt om hjørnet. Hvad vil du prioritere i forhandlingerne, for at få flere til at kunne se sig selv arbejde som sygeplejerske i fremtiden?

Svar fra Dorthe Boe Danbjørg:

Vi ved, at rigtig mange unge er tiltrukket af sygeplejefaget, men at løn og arbejdsvilkår trækker ned, så de ender med at fravælge uddannelsen. Derfor er det en bunden opgave at få sikret bedre løn og vilkår, hvis vi skal kunne tiltrække de unge nu og fremover. Jeg går til både trepartsforhandlinger og overenskomstforhandlinger med det mål, at vi får hævet grundlønnen. Derudover vil jeg arbejde for, at vi får en fastsat normering. Vi ved, at bedre normeringer gavner både arbejdsvilkår og patientsikkerhed. Det viser både international forskning og erfaring.

Spørgsmål fra SLS:

Manglen på sygeplejersker påvirker i høj grad vores praktikforløb som studerende, og fører til, at 74% af de studerende oplever at få mindre end 2 timers vejledning om ugen. Hvordan vil du arbejde for, at vi sygeplejestuderende har den nødvendige tid og plads til læring, og ikke sættes til opgaver uden at få den nødvendige vejledning?

Svar fra Dorthe Boe Danbjørg:

Som studerende har I ret til, at der skal være tid til læring og vejledning. Det er rettigheder, SLS og DSR har kæmpet for. Dem skal I argumentere med, hvis I oplever, at I ikke har ordentlige praktikforløb. I skal bruge jeres lokale SLS-repræsentant for sparring og gode argumenter. Det er det, vi i SLS og DSR er her for.

Dernæst kan vi kæmpe for at, at jeres kliniske vejledere får bedre rammer for deres arbejde. Det har DSR besluttet på vores seneste kongres. I SLS har I selv vedtaget Praktikløftet, som jeg vil glæde mig til at samarbejde med jer om at realisere.

Sidst men ikke mindst arbejder jeg også for, at der kommer praktikpladser i hele sundhedsvæsenet. Helt konkret bør der åbnes for muligheden for praktik i almen praksis. Det vil give flere praktikpladser, og jeg er ret sikker på, at det også vil give bedre vilkår, da der vil være flere steder at fordele praktikpladserne på.

Spørgsmål fra SLS:

Vi ser fortsat en skæv kønsfordeling på sygeplejerskeuddannelsen, samtidig med at vi mangler sygeplejersker i Danmark. Hvordan vil du, i rollen som forperson, fremme at sygepleje er et menneskefag, som tiltaler - og har plads til - alle køn?

Svar fra Dorthe Boe Danbjørg:

Valg af uddannelse skal træffes på baggrund af evner og interesser. Derfor skal vi arbejde aktivt for at nedbryde fordomme om fag, kønsbaserede kompetencer og præferencer.

For at ændre det, er vi nødt til at tale om køn, uddannelser og fag på helt andre måder, end vi gør i dag. Fx bør uddannelsesvejledning være kønsneutralt.

En fordom om sygeplejefaget er, at det er et kvindefag – et feminint fag. Og vi ved desværre, at unge mænd fravælger feminine fag, fordi de er bange for at blive set ned på. Sygeplejefaget er det fag, der opfattes som mest feminint af flest mænd. Den fordom skal vi have gjort op med, men det handler også om den måde, sygeplejefaget værdisættes og omtales. For det skaber ikke prestige, at sygeplejersker får lavere løn end sammenlignelige fag, som er mandsdominerede. Heller ikke, at sygeplejersker omtales som noget, alle kan blive, eller at der sættes lighedstegn mellem omsorg og et særligt kvindeligt omsorgsgen.