Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

TR: Din tillidsrepræsentant

DSR’s tillidsrepræsentant (TR) på din arbejdsplads kan hjælpe dig, når der fx er fejl på lønsedlen, eller du skal forhandle ansættelseskontrakt ved jobskifte. Se, hvad du kan bruge din tillidsrepræsentant til, og find navnet på din TR.

56888076

Foto:

Søren Svendsen

Din fagforening tæt på dig

Som medlem af DSR har du altid din fagforening lige ved hånden, nemlig en af dine kolleger, som er uddannet tillidsrepræsentant, også kaldet TR.

Din TR taler din og kollegernes sag på jeres arbejdsplads.

Når du arbejder som sygeplejerske, er din TR altid fra DSR, fordi DSR forhandler sygeplejerskers overenskomster som den eneste faglige organisation.

Det kan din TR hjælpe med

Din tillidsrepræsentants vigtigste opgave er at sikre, at overenskomsten bliver overholdt på arbejdspladsen, så du og kollegerne får den rigtige løn, og jeres arbejdsvilkår er beskyttet.

Brug din TR, hvis du har spørgsmål til fx:

  • Afskedigelse
  • Ansættelsesbrev / kontrakt
  • Dit medlemskab af DSR
  • Ferie / særlige fridage
  • Løn
  • Overenskomst og arbejdstid
  • Uddannelse og orlov

Det bruger TR sin tid på

Din tillidsrepræsentant har mange forskellige opgaver og hjælper fx dig og dine kolleger ved at:

  • Vejlede og forhandle om løn og ansættelsesforhold

  • Arbejde for at sikre fagligheden

  • Forbedre arbejdsmiljøet i samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanten (AMiR)

  • Varetage medlemmers interesser i forhold til fx normeringer, besparelser og omstruktureringer

  • Assistere medlemmer ved samarbejdsproblemer og afskedigelse

  • Deltage i samarbejdsudvalg / MED-udvalg

  • Samarbejde med andre faggruppers tillidsrepræsentanter

  • Informere om DSR’s aktiviteter
dsrlogo_500x500

Sådan kan du bruge din TR

Et DSR-medlem fik hjælp til at tjekke lønsedlen og opdagede en lønfejl - fik 50.000 kr. og et permanent lønløft.

TR er uddannet til at tale din sag

DSR har ca. 1.300 tillidsrepræsentanter og fællestillidsrepræsentanter over hele landet. De har alle gennemgået en grundig TR-uddannelse, så de er parate til at kunne hjælpe dig og dine kolleger på arbejdspladsen.

Find din TR

Log ind og se navnet på din TR

Mange sygeplejersker ved, hvem deres tillidsrepræsentant er. Som ny i faget, eller hvis du er studerende, er det ikke sikkert, du har talt med din TR endnu. Måske ved du ikke, hvem det er?

Log på medlemsprofil og se TR

TR har tavshedspligt

Din tillidsrepræsentant har tavshedspligt, så du kan trygt henvende dig med spørgsmål, eller hvis du har brug for råd og vejledning.

Sådan får I en TR på arbejdspladsen

Sådan vælges en TR

Du og dine kolleger kan vælge en tillidsrepræsentant, hvis der minimum er ansat 5 sygeplejersker på arbejdspladsen.

Kollegerne vælger TR for 4 år

En TR vælges af kollegerne, og valgperioden er 4 år.

Hvem kan stille op som TR?

Du skal være medlem af DSR og have været ansat på arbejdspladsen i mindst 6 måneder for at kunne stille op til et TR-valg.

Er rollen som TR noget for dig?

Drømmer du om at være den, som taler din og kollegernes sag?

Bliv en DSR-tillidsrepræsentant
Emblem fra Dansk Sygeplejeråd.
Bliv medlem i dag
Meld dig ind ligesom flere end 70.000 af dine kolleger. Med et medlemskab af Dansk Sygeplejeråd står du stærkere som sygeplejerske.