Spørgsmål og svar
Find svar på de mest almindelige spørgsmål og svar om medlemskab, løn, rettigheder og uddannelse
Medlemskab og kontingent
Hvis du gerne vil være medlem af SLS, skal du udfylde og indsende indmeldelsesblanket her på hjemmesiden.
Indmeldelsesblanketten finder du her.
Pr. 1. januar 2025 er kontingentet ca. 53 kr. om måneden.
Du betaler kontingentet kvartalsvis – altså 160 kr. for tre måneder ad gangen - i februar, maj, august og november.
Ja.
Se her, hvordan du tilmelder kontingentbetalingen til Betalingsservice.
Hvis du har brug for hjælp, kan du kontakte medlemsservice på telefon 3315 1555.
Du bliver opkrævet kontingent en gang i kvartalet, men du skal være opmærksom på, at første gang der opkræves kontingent, dækker opkrævning kun perioden fra din indmeldelse til kvartalets afslutning.
Hvis du har spørgsmål til din specifikke opkrævning, kan du kontakte DSR's medlemsservice.
Ja, du overgår automatisk til DSR, når du bliver færdiguddannet og går fra at være sygeplejestuderende til at være sygeplejerske.
Hvis du har yderligere spørgsmål vedrørende dette, kan du kontakte DSR's medlemsservice.
Dit medlemsnummer står på bagsiden af fagbladet Sygeplejersken. Hvis du ikke kan finde det, så kontakt din lokale kreds i Dansk Sygeplejeråd, som kan tjekke det.
Du skal udfylde og indsende en online indmeldelsesblanket.
Skriv gerne i bemærkningsfeltet i blanketten, at du tidligere har været medlem af SLS.
Nej. Det sker automatisk via CPR-registeret.
OBS: Hvis du har hemmelig adresse, sker opdateringen ikke automatisk. Kontakt DSR's medlemsservice på telefon 3315 1555.
På grund af postvæsenet kan der være en leveringstid på op til tre uger. Så hav tålmodighed.
Går der mere end tre uger, kan du kontakte os.
Hvis du har mistet din SLS-nål, kan du få en ny. Husk at oplyse dit medlemsnummer.
Du har ret til at være medlem af så mange fagforeninger, som du ønsker, samtidig med medlemskab i SLS. Hvis du ikke længere ønsker at være medlem af din nuværende fagforening, skal du selv melde dig ud. Vær opmærksom på, at du ikke samtidig melder dig ud af din a-kasse.
Hvis du har et studiejob på en arbejdsplads, hvor det f.eks. er FOA, der har overenskomsten, er du dækket af FOA's overenskomst.
Det betyder, at du er sikret de løn- og ansættelsesvilkår, der er aftalt i overenskomsten. FOA har overenskomsten for ufaglært arbejde, assistenter og hjælpere.
Hvis du vil melde dig ud af SLS, skal det ske skriftligt.
Du kan melde dig ud ved at skrive til os.
Udfyld formularen. Vælg emnet "Medlemskab og kontingent".
Du kan ikke være medlem af SLS, hvis du ikke er sygeplejestuderende. Vi får ikke automatisk besked, når du stopper på uddannelsen.
Du skal kontakte os skriftligt for at melde dig ud. Vælg emnet "Medlemskab og kontingent" i formularen.
SLS er ikke en a-kasse og giver derfor ikke rettigheder i forhold til dagpenge.
Vi anbefaler, at du kontakter a-kassen DSA for vejledning. Du kan kontakte DSA på mail dsa@dsa.dk.
Læs om DSA og dagpenge på DSA's hjemmeside www.dsa.dk.
Hvis du ikke har modtaget fagbladet Sygeplejersken, skal du udfylde og indsende denne kontaktformular.
Vælg "Sygeplejersken/redaktion" under modtager.
Uddannelse og praktik
Din uddannelsesinstitution har pligt til at orientere dig om klagemuligheder og give dig klagevejledning.
Hvis du vil sende en klage, så vær opmærksom på, at det skal ske inden for 14 dage efter din prøve. Du skal sende klagen til din uddannelsesinstitution. Klagen kan enten sendes som mail eller som brev. Hvis du sender klagen via mail, så sørg for at bruge den formelle hovedadresse, så den ikke risikerer at blive sendt til en person, der er fraværende. Det er en god ide at sætte de relevante personer CC på mailen, når du sender den til hovedadressen.
Du kan klage over eksaminationsgrundlaget, eksamensforløbet og/eller bedømmelsen. Hvis du får medhold i klagen, er det muligt at opnå tilbud om ny bedømmelse (gælder kun skriftlige prøver) eller tilbud om omprøve. Bemærk, at det i begge tilfælde er muligt at få en lavere karakter, og at det så er den, der gælder.
Det er en god idé at læse regelgrundlaget grundigt igennem, inden du sender en klage. Regelgrundlaget skal fremgå af din semesterbeskrivelse/-plan.
Find eksamensbekendtgørelsen:
Bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser.
Hvis du ikke får medhold i klagen, kan du anke afgørelsen. Din uddannelsesinstitution har pligt til at orientere dig om ankemuligheder.
Hvis det er et fagligt spørgsmål, du vil anke over, skal anken sendes til institutionens ankenævn. Hvis du vil anke over retslige spørgsmål i en afgørelse, så kan den sendes til Styrelsen for Videregående Uddannelser.
Det sker i begge tilfælde ved at sende anken til uddannelsesinstitutionen, hvor du angiver, at den skal sendes videre til enten ankenævn eller ministerium.
Din uddannelsesinstitution skal orientere dig om dine eksamensrettigheder. I udgangspunktet har du ret til 3 prøveforsøg. Det vil sige, at du har ret til 2 reeksamener – men ikke flere end det. Hvis du ikke består dit 3. prøveforsøg, vil din uddannelse som udgangspunkt blive afbrudt.
Du kan søge om dispensation til 4. prøve. Det er uddannelsesinstitutionen, som afgør, om der foreligger særlige forhold, som muliggør 4. forsøg.
Hvis du ikke har bestået en prøve, er det derfor vigtigt, at du gør dig overvejelser om, hvad der skal til, før du kan bestå reeksamen. Tal med studievejlederen.
Har du andre spørgsmål om fx anklage om snyd eller bortvisning fra uddannelsesinstitutionen, kan din kreds hjælpe med at svare på dine spørgsmål.
Din uddannelsesinstitution vil ofte have lavet lokale retningslinjer for, hvornår og hvor meget studievejledning eller faglig vejledning, man kan få. Der er ikke i bekendtgørelsen beskrevet retningslinjer for adgangen til studievejledning eller faglig vejledning.
Som udgangspunkt er studievejledning tilpasset de individuelle behov, og der kan også tages særlige hensyn med hensyn til faglig vejledning.
Få mere viden hos den lokale studievejleder og tjek den lokale studieordning.
Når du er i praktik, er du omfattet af reglerne i den lokale studieordning samt af reglerne i bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje.
På sygeplejerskeuddannelsen er det uddannelsesinstitutionen, der sørger for at lave aftale om praktikpladser (tidligere kliniske uddannelsespladser), herunder at fordele pladserne mellem de studerende.
Hvis du gerne selv vil finde en praktikplads eller gerne vil have et praktiksted, der har en samarbejdsaftale med en anden sygeplejeskole, så kontakt din lokale studievejledning for at høre om mulighederne.
Alle praktikpladser skal leve op til ”kriterier for godkendelse af kliniske uddannelsessteder”, som er beskrevet i kap. 2, §3, i bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje.
Ifølge bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje har du mødepligt, når du er i praktikforløb.
Hvis du har en god begrundelse for dit sygefravær, vil uddannelsesinstitutionen som udgangspunkt være indstillet på at tilrettelægge den resterende del af forløbet, så deltagelsespligten kan overholdes.
Du har ret til at være syg. Det afgørende er, om målene for forløbet er indfriet. Tag eventuelt kontakt til den ansvarlige på skolen.
Uddannelsesinstitutionen kan kræve en lægeerklæring, som du i så fald selv skal betale.
Se bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje
I bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje står der ikke noget specifikt om studiedage. Men når du er i praktik, forventes det, at du har en studieaktivitet på 41 timer om ugen. Heraf forventes det, at 30 timer om ugen er i praktik. Resten kan bruges til opgaveskrivning, selvstudie, læsning m.v.
Se bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje.
Det er din uddannelsesinstitution, der har det overordnede ansvar for din uddannelse, også når du er i praktik. Det er derfor også din uddannelsesinstitution, der godkender praktikstederne.
Som udgangspunkt er det en god idé at tale med den kliniske vejleder om, at du oplever problemer med vedkommende. Det kan være anledning til en gensidig forventningsafstemning, opklaring af misforståelser eller tilrettelæggelsen af en ny samarbejdsform.
Hvis det ikke hjælper at tale med den kliniske vejleder, så kan du tale med den nærmeste leder om problemet.
Hvis det ikke er muligt at finde en god løsning på praktikstedet, kan du kontakte din uddannelsesinstitution for at indgive en klage eller alternativt undersøge, om det er muligt at skifte til et andet praktiksted.
Du kan også kontakte os for at få sparring fra din DSR-kreds. Som modtager vælger du den kreds, hvor dit uddannelsessted er placeret.
Har du problemer med fx dårligt arbejdsmiljø, dårligt samarbejde, uheldige mødetider er det lidt afhængigt at situationen, hvem du skal gå til.
Det er din uddannelsesinstitution, der har det overordnede ansvar for din uddannelse, også når du er i praktik. Det er derfor også din uddannelsesinstitution, der godkender praktikstederne.
Alt efter problemstillingen vil det være hensigtsmæssigt at drøfte problemet med den kliniske vejleder, lederen, tillidsrepræsentanten eller arbejdsmiljørepræsentanten.
Du kan også kontakte uddannelsesinstitutionen, hvis du fx er bekymret for, at det ikke er muligt at opnå det aftalte læringsudbytte. Hvis problemet ikke kan løses tilfredsstillende, kan du undersøge muligheden for at skifte til et andet praktiksted.
Der er en samarbejdsaftale mellem uddannelsesinstitutionen og praktikstedet, som skal efterleves. Hvis der er forhold på praktikstedet, der ikke lever op til aftalen, kan man påpege det.
Bemærk, at den individuelle studieplan skal fastlægges i et samarbejde med den studerende.
Som udgangspunkt tilrettelægges den kliniske uddannelse i dagtimerne på hverdage. Der er ingen regler, der direkte forhindrer, at en mindre del af det kliniske uddannelsesforløb tilrettelægges på andre tidspunkter af døgnet. Kravet er, at der skal være et læringsudbytte at hente for den studerende, uanset hvornår den foregår.
Hvis der foregår klinisk uddannelse på ”skæve” tidspunkter fx på helligdage, så bør det foregå, mens den kliniske vejleder er til stede.
Bemærk, at det kan være en interessant og lærerig oplevelse at være i klinikken på andre tidspunkter end dagtimerne.
Som studerende indgår du ikke i normeringen, og du kan derfor ikke pålægges at tage vagter.
Hvis du er berettiget til SU, findes der studierabatordninger til befordring med offentlig transport. Det gælder også transport til og fra et praktiksted.
Uddannelsesstedet kan i ganske særlige tilfælde give mulighed for, at studerende kan få godtgørelse efter en kilometersats, så det er muligt at køre i egen bil.
Kontakt det lokale SU-kontor eller læs mere på www.su.dk.
Som udgangspunkt har man ikke adgang til skattefradrag for transportudgifter som studerende. Uddannelsesstedet kan i ganske særlige tilfælde give mulighed for, at studerende kan få godtgørelse efter en kilometersats, så det er muligt at køre i egen bil.
For mere information herom: Kontakt studievejledningen på dit uddannelsessted, det lokale SU-kontor. Du kan også finde information på www.su.dk
Som studerende har du på intet tidspunkt selvstændigt ansvar for medicingivning.
Kravet til læringsudbyttet i relation til medicingivning er beskrevet i bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje, bilag 1.
Som studerende skal du være opmærksom på, at kompetencer i forhold til medicingivning er lokalt defineret og bør være beskrevet i den lokale studieordning.
Læs bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje, bilag 1.
Du kan med fordel kontakte din lokale SLS-afdeling for at få råd og sparring om konkrete praktiksteder eller uddannelsesstedets håndtering af praktikker.
Du kan også kontakte din DSR kreds for sparring om en problemstilling.
Hvis du fx ønsker at skifte skole skal du kontakte studievejledningen på dit nuværende uddannelsessted. Vær opmærksom på, at overgangsordninger ikke nødvendigvis er helt ens, hvis du skifter uddannelsessted.
Overflytning inden for samme uddannelse til en anden professionshøjskole kan i udgangspunktet først ske, når studieelementer svarende til 1. studieår på det modtagende uddannelsessted er bestået. Det er derudover en forudsætning, at der er ledige uddannelsespladser på det modtagende uddannelsessted, og at man i øvrigt opfylder de gældende regler for adgang til uddannelsen.
Løn og ansættelse
Nej, DSR har ikke forhandlingsretten, når der er tale om uddannede - dvs. for sygeplejestuderende. Men DSR og SLS har udarbejdet nogle vejledende lønninger, som vi synes er passende i forhold til jobbet og dit studie. Du har ikke krav på disse lønninger, men prøv at gå efter dem alligevel.
Ja, det er der. Du vil være dækket af FOA's overenskomst med arbejdsgiverne Kommunernes Landsforening / Danske Regioner.
Hvis du er ansat på det regionale område (Danske Regioner) vil du blive aflønnet som uuddannet – dvs. du vil blive aflønnet på løntrin 11.
Tryk her for at downloade overenskomsten.
Hvis du er ansat i en kommune, er det som udgangspunkt også på løntrin 11. Men her er det muligt at blive indplaceret på løntrin 18 som plejemedhjælper. Det er arbejdsgiveren som beslutter, om du bliver indplaceret på løntrin 18, men du kan godt ved ansættelsen gøre opmærksom på, at du forventer at blive indplaceret som plejemedhjælper på løntrin 18.
Tryk her for at downloade overenskomsten.
DSR arbejder løbende for en forbedret aflønning i forhold til dine kvalifikationer.
Det er vigtigt, at du får aftalt løn med arbejdspladsen, inden du starter. Det er meget sværere at stille lønkrav, når først man er startet i jobbet. Sørg for at få aftalt, hvilken løn, du skal have og timetallet du skal arbejde, inden du starter.
Få det på skrift, da det ikke er sikkert, du når at få dit ansættelsesbrev, inden du starter. Du har krav på et ansættelsesbrev inden ansættelsestidspunktet, men det kan være svært for arbejdsgiver at nå det i nogle situationer. Under alle omstændigheder skal du have et ansættelsesbrev inden for den første måned efter, at du er startet.
Nej, ingen fagforening må nægte at forhandle for ikke-medlemmer. Men de kan jo argumentere med, at du ikke har funktionen eller kvalifikationen – og derfor får du heller ikke mere i løn. Det er svært at bevise, at det er det manglende medlemskab, der ligger bag.
Hvis du bliver mødt med argumentet om, at det er fordi du ikke er medlem, så bed om at få det på skrift!
DSR vil gerne hjælpe dig i sådan en sag.
Nej, ikke som udgangspunkt, men du skal være opmærksom på, at der er mulighed for at forhandle tillæg for særlige funktioner, hvis der er sådan nogle i jobbet - og/eller for de kvalifikationer, du har.
Hvis du bliver i jobbet under hele studiet, er det relevant at få talt om løn med din leder undervejs, da du jo via studiet forbedrer dine kvalifikationer.
I studiejob er du at betragte som ikke-uddannet, uanset hvor langt du er i uddannelsen.
Hvis du får delegeret en opgave af en sygeplejerske, så er det sygeplejersken, der har det sygeplejefaglige ansvar.
Din løn ændrer sig ikke automatisk – hvis ikke du stiller krav om lønforhøjelse, så bliver du aflønnet med grundlønnen.
Tal med din leder om din løn, hvis din leder vil give dig flere opgaver.
Du kan kun være timelønnet, hvis du er ansat til højest en måneds beskæftigelse. Du har altså krav på at blive månedslønnet, hvis du er ansat i længere tid end en måned, uanset antallet af arbejdstimer.
Som månedslønnet er du blandt andet sikret løn under sygdom. Er du derimod timelønnet, får du kun løn for de timer, du reelt yder. Det er derfor vigtigt, at du sikrer dig, at dit ansættelsesforhold er i orden.
Du kan også være tilknyttet som tilkaldevikar, men så indgår du ikke i den faste planlægning/bemanding i afdelingen, og du kan kun anvendes ved pludseligt opstået behov. Hvis du er tilkaldevikar, og oplever at blive tilkaldt på samme arbejdsplads ofte og over længere tid end en måned, så bør du tale med tillidsrepræsentanten (TR) der, hvor du arbejder. Så kan I sammen undersøge, hvordan du bliver månedslønnet i stedet, evt. for en tidsbegrænset periode.
Hvis du for en kortere periode (fx i sommerferien) aftaler ændrede ansættelsesvilkår, fx flere arbejdstimer pga. kollegers ferie, så er det vigtigt at du sikrer dig et bevis på aftalen. Når det er vigtigt at få bevis eller kontrakt på det øgede timetal, skyldes det, at du sikres løn for alle timerne – også under sygdom. Beviset kan være en mail eller andet på skrift, men det er en god idé med en reel kontrakt, så der ikke opstår misforståelser.
DSR /SLS anbefaler kraftigt, at du forhandler et tillæg til din løn, så det svarer til den gruppe, du skal være vikar for. Arbejdsgiver tilbyder dig jo jobbet, fordi de mener du har kvalifikationerne – ellers ville de vel ikke ansætte dig.
Du skal dog være opmærksom på, at du ikke er autoriseret assistent eller sygeplejerske og derfor ikke kan have det sygeplejefaglige ansvar.
Ja, men vær opmærksom på, at du som udgangspunkt får din sædvanlige løn på ferietidspunktet beregnet i forhold til dit timetal på det tidspunkt du optjente din ferie.
Det betyder, at du med fordel kan afholde den ferie, du har optjent i studiejobbet, før du starter i en ny stilling på et højere timeantal.
Tal med lønafdelingen på din arbejdsplads i god tid inden du starter i den nye stilling.
Hvis du har flere spørgsmål, kan du kontakte din DSR Kreds.
Har du andre spørgsmål til din løn og ansættelse, skal du kontakte din DSR Kreds
Forsikring
Som medlem af SLS er du dækket af en erhvervsansvarsforsikring.
Forsikringen er gratis for sygeplejestuderende, der er medlemmer af SLS og DSR.
Du behøver ikke ansøge om forsikringen separat, som medlem er du automatisk dækket.
Læs mere om, hvad og hvornår erhvervsansvarsforsikringen dækker.
Hvis du - som led i din uddannelse - skal på praktikophold i udlandet, skal du have en erklæring med om, at du er dækket af erhvervsansvarsforsikringen.
For at få denne erklæring skal du kontakte os.
Vi anbefaler, at du indsender formularen, tidligst 2 måneder før og senest 14 dage før du tager afsted.
Hvis der opstår en skade, kan du indhente skadesanmeldelse hos Tryg Forsikring, tlf. 4420 2780 eller på mail national@tryg.dk (Oplys altid police nr. 670-8.036.389).
Barsel og sygdom
Din uddannelsesinstitution har pligt til at vejlede dig vedrørende barsel under uddannelsen.
Du har ret til orlov, som ikke tælles med ved beregning af samlet studietid, jf. uddannelsesbekendtgørelsens kapitel 4. Samme ret gælder også adoption.
For mere information: Kontakt studievejlederen på din uddannelsesinstitution.
Din uddannelsesinstitution har det overordnede ansvar for din uddannelse og har derfor pligt til at vejlede dig vedrørende barsel under uddannelsen. Det gælder, også når du er i praktik.
Er du gravid under uddannelsen, er det en god idé, at du så tidligt som muligt kontakter din uddannelsesinstitution for at få lavet en studieplan, hvor der tages højde for barselsorlov.
I studieplanen aftaler I også mulighederne for at håndtere særlige behov og problemstillinger, der kan være i forbindelse med dine kliniske uddannelsesforløb.
Vi anbefaler, at du undersøger, om dit uddannelsessted har beskrevet særlige regler i den lokale studieordning.
Vær opmærksom på, at det ikke er en rettighed at gå til graviditetsundersøgelser under dit praktikophold. Det betragtes som ulovligt fravær.
For mere viden: Kontakt studievejledningen på din uddannelsesinstitution.
Inden for SU-systemet er der taget højde for barselsorlov, som kan tilrettelægges fleksibelt.
Læs mere på www.su.dk eller tag kontakt til studievejlederen på din uddannelsesinstitution eller en SU-medarbejder på dit uddannelsessted.
Kontakt eventuelt din bopælskommune, hvis du har yderligere behov.
Hvis du har en længerevarende sygdomsperiode, kan det være nødvendigt at få tilrettelagt et uddannelsesforløb, hvor der udarbejdes en konkret studieplan, så du enten indhenter det tabte eller overgår til et nyt hold.
Kontakt studievejlederen på din uddannelsesinstitution for at få mere viden.
Hvis du er syg til eksamen, skal du have mulighed for at gennemføre prøven snarest muligt derefter. Ifølge eksamensbekendtgørelsen skal sygdommen dokumenteres (en lægeerklæring).
Den lokale uddannelsesinstitution kan have beskrevet nærmere regler for dette, så det er en god idé at undersøge det.
Ja. Uddannelsesinstitutionen kan kræve en lægeerklæring, men de er ikke forpligtet på at betale den.
Arbejdsskader
Hvis du kommer til skade under din praktik, vil det kunne anerkendes som en arbejdsskade. En betingelse er, at der er tale om arbejde, der indeholder en nytteværdi for arbejdsgiver, og at du opfylder ulykkesbegrebet i arbejdsskadesikringsloven.
Hvis ulykken anerkendes, har du mulighed for at få godtgørelse for behandlingsudgifter, varigt mén og erhvervsevnetab. Hvis du er kommet til skade under praktiktikken, kan DSR hjælpe dig, hvis du har behov for hjælp til at føre sagen. Skriv til os via formularen.
Udfyld og indsend kontaktformular.
Vælg din lokale DSR-kreds som modtager.
En arbejdsulykke anmeldes på den pågældende arbejdsplads. Du er som udgangspunkt dækket af dit praktiksteds arbejdsskadeforsikring.
Kontakt din arbejdsmiljørepræsentant for hjælp til anmeldelsen. Hvis du pådrager dig en erhvervsbetinget sygdom, vil det oftest være den behandlende læge/speciallæge, der anmelder.
Skriv til os via formularen.
Udfyld og indsend kontaktformular.
Vælg din lokale DSR-kreds som modtager.