Spørgsmål og svar

Find svar på de mest almindelige spørgsmål om medlemskab, løn, rettigheder og uddannelse.

Spørgsmål for studerende

Som medlem af SLS kan du få hjælp og vejledning til de spørgsmål, som vedrører din uddannelse og dine rettigheder. 

Hvad handler dit spørgsmål om? Vælg herunder det tema, som dit spørgsmål hører under.
 

Medlemskab af SLS

Uddannelse og klinik

Løn og arbejdsvilkår

 

Medlemskab og kontingent

 

Hvordan melder jeg mig ind i SLS?

Du skal udfylde og indsende en indmeldelsesblanket.
 

Hvad koster det at være medlem af SLS?

Pr. 1. januar 2018 er kontingentet 48,34 kr. om måneden - 145,00 kr. i kvartalet.
Kontingentet opkræves kvartalsvis - altså for tre måneder ad gangen.
Læs mere om kontingent og kontingentbetaling.
 

Kan jeg tilmelde min kontingentbetaling Betalingsservice?

Ja.
Se her, hvordan du tilmelder kontingentbetalingen til Betalingsservice.
Hvis du har brug for hjælp, kan du kontakte medlemsservice på telefon 3315 1555.
 

Jeg forstår ikke den regning, jeg har fået. Hvad gør jeg? 

Kontingentopkrævning sker en gang i kvartalet, men du skal være opmærksom på, at første gang der opkræves kontingent, dækker opkrævning kun perioden fra din indmeldelse til kvartalets afslutning.
Hvis du har spørgsmål til din specifikke opkrævning, kan du kontakte medlemsservice på mail medlemsregisteret@dsr.dk eller på telefon 3315 1555.
 
 

Hvad sker der med mit medlemskab af SLS, når jeg afslutter min uddannelse – overgår jeg automatisk til DSR?

Du overgår automatisk til DSR. Hvis du har yderligere spørgsmål vedrørende dette, så kontakt DSR's medlemsservice på mail medlemsregisteret@dsr.dk.
Du kan også kontakte medlemsservice på telefon 3315 1555.


Jeg har før været medlem af SLS men været udmeldt i en periode - hvordan genindmelder jeg mig?

Du skal udfylde og indsende en online indmeldelsesblanket.
Skriv gerne i bemærkningsfeltet nederst på blanketten, at du tidligere har været medlem af SLS: 


Jeg er flyttet. Skal jeg melde adresseændring?

Nej. Det sker automatisk via CPR-registeret.


Hvordan får jeg velkomstmaterialet, som jeg ikke har modtaget efter min indmeldelse?

Kontakt medlemsservice på mail medlemsregisteret@dsr.dk, som kan sende nyt velkomstmateriale ud.


Hvordan bliver jeg medlem af SLS, når jeg er medlem af en anden fagforening?

Du har ret til at være medlem af så mange fagforeninger, som du ønsker, samtidig med medlemskab i SLS. Hvis du ikke længere ønsker at være medlem af din nuværende fagforening, skal du selv melde dig ud. Vær opmærksom på, at du ikke melder dig ud af din a-kasse.


Kan jeg overføre anciennitet fra anden fagforening til SLS/DSR?

Nej.


Kan det betale sig for mig at forblive medlem hos FOA, mens jeg læser?

Hvis du har et studiejob på en arbejdsplads, hvor det f.eks. er FOA, der har overenskomsten, er du dækket af FOAs overenskomst. Det betyder, at du er sikret de løn- og ansættelsesvilkår, der er aftalt i overenskomsten. FOA har overenskomsten for ufaglært arbejde, assistenter og hjælpere.


Jeg vil melde mig ud af SLS - hvad gør jeg?

Udmeldelse skal ske skriftligt.
Du kan melde dig ud ved at sende en mail til medlemsregisteret@dsr.dk.
Husk at oplyse dit navn og CPR- eller medlemsnummer. Har du brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte medlemsregisteret.

 

Medlemsfordele

 

Kan jeg deltage i et førstehjælpskursus?

Kontakt din SLS-lokalbestyrelse
 

Holder SLS arrangementer?

SLS afholder løbende medlemsarrangementer.
 

Hvilke andre medlemsfordele har jeg?


Håndbog for sygeplejersker
Når du melder dig ind i SLS, får du tilsendt et gratis eksemplar af Håndbog for Sygeplejersker.
Hvis du har spørgsmål vedrørende håndbogen, kan du kontakte SLS på mail sls@dsr.dk.

Bauta Forsikringsselskab
Læs om Bauta Forsikring på selskabets hjemmeside www.bauta.dk.

Bolig gennem PKA
Når du har været medlem af SLS i 6 måneder, kan du søge bolig gennem PKA.
Læs mere på http://www.findbolig.nu/PKA.aspx 

Køb af lærebøger
Du får rabat på sygeplejefaglige bøger, der er udgivet af Munksgaards Forlag og af FADL's forlag.
Se her, hvordan du får rabat, når du køber bøger hos de to forlag.

Lån & Spar Bank
Læs om Lån & Spar Banks tilbud  på www.lsb.dk.

Forbrugsforeningen
Som medlem af SLS kan du blive medlem af Forbrugsforeningen.
Læs om Forbrugsforeningen på www.forbrugsforeningen.dk.

 

Legater og økonomisk støtte

 

Kan jeg søge legater/ fonde gennem SLS og DSR?

Du kan ikke søge legater, stipendier eller fonde gennem SLS, men DSR administrerer en række fonde, der henvender sig til sygeplejestuderende, der søger støtte til studieophold i udlandet.
Læs om fonde, legater og stipendier på DSR's hjemmeside.
 

Hvordan søger jeg om legater til studieophold og studiebesøg i udlandet?

Læs om stipendier til studieophold på DSR's hjemmeside.
 

Kan jeg søge støtte ved kritisk sygdom?

Nej, ikke specifikt.
Se på DSR's hjemmeside, hvilke legater, du evt. kan søge.
 

Er der mulighed for støtte fra DSR ved afslutning af uddannelse (indtil udbetaling af første løn/dagpenge)?

Nej.

 

Sygeplejersken, dsr.dk og merchandise

 

Hvem skal jeg kontakte, når jeg ikke har modtaget Sygeplejersken?

Kontakt udeblevetblad@dsr.dk.
 

Hvad gør jeg, når jeg ikke kan logge på DSR's hjemmeside?

Følg vejledning om login på siden 'Ofte stillede spørgsmål om DSR'.
 

Hvad gør jeg, når jeg har mistet mit medlemsnummer?

Dit medlemsnummer står på bagsiden af Sygeplejersken. Hvis du ikke kan finde det, så kontakt din DSR kreds, som kan tjekke det.
 

Hvordan får jeg et nyt SLS-medlemsemblem?

Send en mail til sls@dsr.dk


Kan jeg købe SLS-merchandise?

Nej.

 

Prøver og eksaminer

 

Hvordan gør jeg, hvis jeg vil klage over karakter, opgave m.m.?

Hvis du vil sende en klage, så vær opmærksom på, at det skal ske inden for 14 dage efter din prøve. Klagen sendes til uddannelsesinstitutionen. Klagen kan enten sendes som mail eller som brev. Hvis du sender klagen via mail, så sørg for at bruge den formelle hovedadresse, så den ikke risikerer at blive sendt til en person, der er fraværende. Det er en god ide at Cc mailen til de relevante personer.

Du kan klage over eksaminationsgrundlaget, eksamensforløbet og/eller bedømmelsen. Hvis du får medhold i klagen, er det muligt at opnå tilbud om ny bedømmelse (gælder kun skriftlige prøver) eller tilbud om omprøve. Bemærk, at det i begge tilfælde er muligt at få en lavere karakter, og det så er den, der gælder.

Læs om hvad du kan klage over, frister, anke og afgørelser m.m. i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser.
 

Jeg har fået afslag på min klage og vil anke - hvad gør jeg?

Hvis du ikke får medhold i klagen, kan du anke afgørelsen. Hvis det er et faglig spørgsmål, du vil anke over, skal anken sendes til institutionens ankenævn. Hvis du vil anke over retslige spørgsmål i en afgørelse, så kan den sendes til Styrelsen for Videregående Uddannelser. Det sker i begge tilfælde ved at sende anken til uddannelsesinstitutionen, hvor du angiver, at den skal sendes videre til enten ankenævn eller ministerium.

Læs om hvad du kan klage over, frister, anke og afgørelser m.m. i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser.
 

Jeg er dumpet til eksamen - hvad gør jeg?

Tal med din studievejleder.

Du har ret til 3 prøveforsøg. Det vil sige at du har ret til 2 reeksamener – men ikke flere end det. Hvis du ikke består dit 3. prøveforsøg, vil din uddannelse som udgangspunkt blive afbrudt. Det er dog muligt at få ekstra prøveforsøg, hvis det af uddannelsesinstitutionen vurderes, at der foreligger særlige forhold.

Hvis du ikke har bestået en prøve, er det derfor vigtigt, at du gør dig overvejelser om, hvad der skal til, før du kan bestå reeksamen.

Læs mere i bekendtgørelse om prøver i erhvervsrettede videregående uddannelser.
 

Jeg har andre spørgsmål om prøver og eksamener - hvem skal jeg kontakte?

Du skal kontakte din DSR kreds.
 

Hvornår kan jeg få studievejledning - og hvor mange timer kan jeg få?

Tjek den lokale studieordning, og kontakt dit uddannelsessted, hvis du har spørgsmål til studievejledning.

 

Rettigheder i klinik

 

Hvor finder jeg generelle oplysninger om mine rettigheder i klinikken?

Du er omfattet af reglerne i den lokale studieordning samt af reglerne i bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje.
 

Må jeg selv finde en klinikplads?

På sygeplejerskeuddannelsen er det uddannelsesinstitutionen, der sørger for at lave aftale om kliniske uddannelsespladser, herunder fordele pladserne mellem de studerende.

Hvis du gerne selv vil finde en klinikplads eller gerne vil have et klinisk uddannelsessted, der har en samarbejdsaftale med en anden sygeplejeskole, så kontakt din lokale studievejledning for at høre om mulighederne.

Alle klinikpladser skal leve op til ”kriterier for godkendelse af kliniske uddannelsessteder”, som er beskrevet i kap. 2, §3, i bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje.
 

Hvordan forholder jeg mig til sygefravær, når jeg er i klinikforløb?

Du har mødepligt, når du er i klinik. Opfyldelse af mødepligten er en forudsætning for, at du kan gå til den afsluttende prøve i klinikken.

Hvis du har et for højt sygefravær, vil det fremgå af den lokale studieordning, hvordan man skal forholde sig til det. Hvis der er en god begrundelse for sygefraværet, vil uddannelsesinstitutionen som udgangspunkt være indstillet på at tilrettelægge den resterende del af forløbet, så deltagelsespligten kan overholdes.

Se § 8 i bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje.

Undersøg, om sygefravær / manglende deltagelse i klinikken er beskrevet yderligere i studieordingen på dit uddannelsessted. Ellers kontakt studievejledningen på dit uddannelsessted.

 

Hvad er reglerne omkring inddragelse af studiedage?

Inddragelse af studiedage kan være en løsning for og et tilbud til den studerende, så det er muligt at opfylde deltagelsespligten i de kliniske uddannelsesforløb. DSR opfordrer til, at eventuel inddragelse af studiedage bør bero på en forhandling mellem klinikken og den studerende med fokus på opnåelse af læringsudbytte og tilfredsstillende deltagelse for den pågældende kliniske periode.

Ifølge bekendtgørelsen om uddannelse til professionsbachelor i sygepleje er der mødepligt i de kliniske forløb, så du skal tjekke den lokale studieordning eller kontakte dit uddannelsessted.

 

Hvad gør jeg, hvis jeg har problemer med klinisk vejleder?

Som udgangspunkt er det en god idé at tale med den kliniske vejleder om, at du oplever problemer med vedkommende. Det kan være anledning til en gensidig forventningsafstemning, opklaring af misforståelser eller tilrettelæggelsen af en ny samarbejdsform. Hvis det ikke hjælper at tale med den kliniske vejleder, så kan du tale med den nærmeste leder om problemet.

Hvis det ikke er muligt at finde en god løsning på det kliniske uddannelsessted, kan du kontakte sin uddannelsesinstitution for at undersøge, om det er muligt at skifte til et andet kliniksted.

Du kan også kontakte din DSR Kreds for at få hjælp.

 

Hvad gør jeg, hvis jeg har problemer med kliniksted (dårligt arbejdsmiljø, dårlige samarbejde, uheldige mødetider)?

Alt efter problemstillingen vil det være hensigtsmæssig at drøfte problemet med den kliniske vejleder, lederen, tillidsrepræsentanten eller arbejdsmiljørepræsentanten.

Du kan også kontakte til uddannelsesinstitutionen, hvis du f.eks. har en bekymring for, at det ikke er muligt at opnå det aftalte læringsudbytte.

Der er en samarbejdsaftale mellem uddannelsesinstitutionen og det kliniske uddannelsessted, som skal efterleves. Hvis der er forhold på klinikstedet, der ikke lever op til aftalen, kan man påpege det.

Du kan også kontakte din DSR Kreds for at få råd og sparring om, hvordan du griber en problemstilling konstruktivt an.

 

Kan det kræves, at jeg tager aften-, natte- eller weekendvagter, når jeg er i klinik?

Som udgangspunkt tilrettelægges den kliniske uddannelse i dagtimerne på hverdage. Der er ingen regler, der direkte forhindrer, at en mindre del af det kliniske uddannelsesforløb tilrettelægges på andre tidspunkter af døgnet. Kravet er, at der skal være et læringsudbytte at hente for den studerende, uanset hvornår den foregår.

Såfremt der foregår klinisk uddannelse på ”skæve” tidspunkter, så bør det foregå, mens den kliniske vejleder er til stede. Bemærk, at det kan være en interessant og lærerig oplevelse at være i klinikken på andre tidspunkter end dagtimerne.

Den studerende indgår ikke i normeringen og kan derfor ikke pålægges at tage vagter.

 

Hvordan er reglerne for godtgørelse af (store) udgifter til transport ved tildeling af kliniksteder langt fra bopæl?

Hvis du er berettiget til SU, findes der studierabatordninger til befordring med offentlig transport. Det gælder også transport til og fra et klinisk uddannelsessted.

Uddannelsesstedet kan i ganske særlige tilfælde give mulighed for, at studerende kan få godtgørelse efter en kilometersats, så det er muligt at køre i egen bil. Kontakt det lokale SU-kontor eller læs mere på www.su.dk.
 

Hvad gør jeg med befordringsudgifter og kørselsfradrag (på selvangivelsen) i forbindelse med klinik?

Som udgangspunkt har man ikke adgang til skattefradag for transportudgifter som studerende. Uddannelsesstedet kan i ganske særlige tilfælde give mulighed for, at studerende kan få godtgørelse efter en kilometersats, så det er muligt at køre i egen bil.

Kontakt studievejledningen på dit uddannelsessted eller det lokale SU-kontor for mere information. Du kan også finde information på www.su.dk

 

Hvordan er reglerne omkring medicingivning i klinikken?

Som studerende har du på intet tidspunkt selvstændigt ansvar for medicingivning.

Du kan læse mere i lovbekendtgørelse nr. 990 af 18-08-2017 om autorisation af sundhedspersoner og sundhedsfaglig virksomhed.

Du skal være opmærksom på, at kompetencer i forhold til medicingivning er lokalt defineret og bør være beskrevet i den lokale studieordning.

Reglerne for medicingivning er ikke så detaljeret beskrevet i den nye bekendtgørelse, der er det den lokale studieordning, der er gældende.
 

Jeg har andre spørgsmål om klinikforløb - hvem skal jeg kontakte?

Du skal kontakte din DSR kreds.

 

Overflytning til andet uddannelsessted

Kontakt dit nuværende uddannelsessted eller det uddannelsessted, du ønsker at blive overflyttet til.
 

Løn og ansættelse

 

Har DSR ikke en overenskomst for studerende?

Nej, DSR har ikke forhandlingsretten, når der er tale om uuddannede. 

Men DSR og SLS har udarbejdet nogle vejledende lønninger, som vi synes er passende i forhold til jobbet og dit studie. Du har ikke krav på disse lønninger, men prøv at gå efter dem alligevel. 

Læs mere om at få den løn, du er værd.
 

 

Jeg har fået job på et plejehjem/medicinsk afdeling hver anden weekend – er der en overenskomst på området?

Ja, det er der. Du vil være dækket af FOAs overenskomst med Kommunernes Landsforening / Danske Regioner og vil blive aflønnet som uuddannet – dvs. du vil blive aflønnet på løntrin 11.



Hvad skal jeg være opmærksom på, inden jeg starter i mit studiejob?

Det er vigtigt at du får aftalt løn med arbejdspladsen, inden du starter – det er meget sværere at stille lønkrav, når først man er startet i jobbet. Så sørg for at få aftalt, hvilken løn, du skal have og timetallet du skal arbejde, inden du starter.

Og få det på skrift, da det ikke er sikkert, du når at få dit ansættelsesbrev, inden du starter. Du har krav på et ansættelsesbrev inden ansættelsestidspunktet, men det kan være svært for arbejdsgiver at nå det i nogle situationer. Under alle omstændigheder skal du have et ansættelsesbrev inden for den første måned efter, at du er startet.
 

Jeg er ret langt i mit studie – skal jeg så stadig være på løntrin 11?

Ja, det skal du som udgangspunkt – men du skal være opmærksom på, at der er mulighed for at forhandle tillæg for særlige funktioner – hvis der er sådan nogle i jobbet - og/eller for de kvalifikationer, du har.

Hvis du bliver i jobbet under hele studiet, er det relevant at få talt om løn med din leder undervejs, da du jo via studiet forbedrer dine kvalifikationer.
 


Min leder vil give mig flere opgaver, da jeg nu er nået længere i studiet – hvad sker der med min løn?

Din løn ændrer sig ikke automatisk – hvis ikke du stiller krav om lønforhøjelse, så bliver du aflønnet med grundlønnen.
 


Jeg arbejder 16 timer om ugen – skal jeg så være timelønnet?

Nej – ligesom uddannede – så har du også krav på at blive månedslønnet, hvis du arbejder mere end 8 timer i gennemsnit om ugen i mere end en kalendermåned. Som månedslønnet er du sikret løn under sygdom. Er du derimod timelønnet, får du kun løn for de timer, du reelt yder. Det er derfor vigtigt, at du sikrer dig, at dine ansættelsesforhold er i orden.
 


Jeg har fået tilbudt flere timer i sommerferieperioden – er der noget jeg skal være opmærksom på?

Hvis du i forvejen arbejder som timelønnet, skal du være opmærksom på, om du får så mange timer, så du er berettiget til at blive månedslønnet (se ovenfor). Der er intet i vejen for, at du får en tidsbegrænset ansættelse, der dækker sommerperioden, og du derefter går tilbage i den ”gamle” ansættelse. Også selvom du er månedslønnet i forvejen, skal du sikre dig at få bevis på, at der er aftalt flere timer i sommerperioden. Altså også her kan man ansætte på flere timer i en tidsbegrænset periode – for så at gå tilbage til det ”gamle” timetal. Når det er vigtigt at få kontrakt på det øgede timetal, skyldes det, at du sikres løn for alle timerne – også under sygdom.
 


Jeg har fået tilbudt et sommerjob som vikar for sosuhjælperne / sosuassistenterne – hvad skal jeg så have i løn?

DSR /SLS anbefaler kraftigt, at du forlanger at blive aflønnet svarende til den gruppe, du skal være vikar for. Arbejdsgiver tilbyder dig jo jobbet, fordi de mener du har kvalifikationerne – ellers ville de vel ikke ansætte dig. Så helt klart:

  • Skal du vikariere for en hjælper, så er det hjælperløn
  • Skal du vikariere for en assistent, så er det assistentløn
     

Gælder det samme, hvis jeg skal vikariere for en sygeplejerske?

Nej – det gør det ikke. Du kan og må nemlig ikke udføre sygeplejerskeopgaver selvstændigt, da du ikke er autoriseret. Du skal stille krav om at få assistentløn.
 


Kan FOA nægte at forhandle min løn, hvis ikke jeg er medlem der?

Nej, ingen fagforening må nægte at forhandle for ikke-medlemmer. Men de kan jo argumentere med, at du ikke har funktionen eller kvalifikationen – og derfor får du heller ikke mere i løn. Det er svært at bevise, at det er det manglende medlemskab, der ligger bag.

Hvis du bliver mødt med argumentet om, at det er fordi du ikke er medlem, så bed om at få det på skrift! DSR vil gerne hjælpe dig i en sådan sag.
 


Jeg har andre spørgsmål om løn og ansættelse, hvem skal jeg kontakte?

Kontakt din DSR kreds.

 

Forsikring og pension

 

Hvordan er jeg dækket af erhvervsansvarsforsikring under klinisk uddannelse i Danmark og i udlandet?

Som medlem af SLS er du dækket af en erhvervsansvarsforsikring. Du er omfattet af denne forsikring, når du er i klinik og under udførelse af praktiske øvelser i undervisningen.

Forsikringen er gratis for sygeplejestuderende medlemmer af DSR. Du behøver ikke ansøge om forsikringen separat, som studerende medlem er du automatisk dækket. 

Læs mere om, hvad og hvornår erhvervsansvarsforsikringen dækker.

Hvis du - som led i din uddannelse - skal på klinikophold i udlandet, skal du have en erklæring med om, at du er dækket af erhvervsansvarsforsikringen.

For at få denne erklæring skal du kontakte medlemsservice på mail medlemsregisteret@dsr.dk, i god tid, inden du skal af sted. Det anbefales, at du kontakter medlemsservice 2 måneder før, du tager afsted.

Hvis der opstår en skade, kan du indhente skadesanmeldelse hos Tryg Forsikring, tlf. 4420 2780 eller på mail national@tryg.dk (Oplys altid police nr. 670-8.036.389).
 

Er jeg dækket af forsikring ved kritisk sygdom?

Nej.
 

Er jeg dækket af en kollektiv ulykkesforsikring, når jeg er medlem af SLS?

Nej.
 

Har jeg pensionsordning som medlem af SLS?

Nej.

 

Barsel og sygdom

 

Har jeg ret til barselsorlov under studiet?

Du har ret til sorlov, som ikke tælles med ved beregning af samlet studietid, jf. uddannelsesbekendtgørelsens § 15. Samme ret gælder også adoption.

For mere information: Kontakt studievejlederen på din uddannelsesinstitution.

Læs om økonomi under barsel på www.su.dk.

 

Hvordan er forhold omkring barsel i forbindelse med klinik?

Er du gravid under uddannelsen, er det en god idé så tidligt som muligt at tage kontakt til dit uddannelsessted med henblik på, at der udarbejdes en konkret studieplan, hvor der tages højde for barselsorlov, og hvor der er mulighed for at håndtere særlige behov og problemstillinger i forbindelse med kliniske uddannelsesforløb.

Det anbefales, at du undersøger, om dit uddannelsessted har beskrevet særlige regler i den lokale studieordning.

Vær opmærksom på, at det ikke er en rettighed at gå til graviditetsundersøgelser under dit klinikophold. Det betragtes som ulovligt fravær.

For mere information: Kontakt studievejledningen på din uddannelsesinstitution.

 

Hvordan forholder jeg mig under barsel med hensyn til økonomi?

Inden for SU-systemet er der taget højde for barselsorlov, som kan tilrettelægges fleksibelt.

Læs mere om økonomi under barsel på www.su.dk

Du kan også kontakte studievejlederen på dit uddannelsessted eller en SU-medarbejder på dit uddannelsessted. Se her:

http://www.su.dk/kontakt/kontakt-du-laeser-i-danmark/du-har-spoergsmaal-om-su/su-kontorerne-paa-uddannelsesstederne/


 

Hvordan forholder jeg mig til sygdom under mit uddannelsesforløb?

Hvis du har en længerevarende sygdomsperiode, kan det være nødvendigt at få tilrettelagt et uddannelsesforløb, så du enten indhenter det tabte eller overgår til et nyt hold. Kontakt studievejlederen på din uddannelsesinstitution for at få mere viden.

Hvis du er syg til eksamen, skal du have mulighed for at gennemføre prøven snarest muligt derefter. Jf. eksamensbekendtgørelsen skal sygdommen dokumenteres (lægeerklæring).

Den lokale uddannelsesinstitution kan have beskrevet nærmere regler for dette, så det er en god idé at undersøge det.

 

Jeg er blevet afkrævet en lægeerklæring. Skal jeg selv betale den?

Ja. Uddannelsesinstitutionen kan kræve en lægeerklæring, men de er ikke forpligtet på at betale den.
 

 

Arbejdsskader

 

Hvad er arbejdsskadesikring?

På DSR’s hjemmeside er der information om arbejdsskader, arbejdsskadebegreber, anmelderegler, erstatningsydelser og link til aktører på arbejdsskadeområdet.

Se mere om arbejdsskader på www.dsr.dk ”Arbejdsskader”.
 

Kan jeg få dækket udgifter i forhold til arbejdsskade i forbindelse med klinisk uddannelse?

Hvis du kommer til skade under din kliniske praktik, vil det kunne anerkendes som en arbejdsskade. En betingelse er, at der er tale om arbejde, der indeholder en nytteværdi for arbejdsgiver, og at du opfylder ulykkesbegrebet i arbejdsskadesikringsloven. Hvis ulykken anerkendes, har du mulighed for at få godtgørelse for behandlingsudgifter, varigt mén og erhvervsevnetab. Hvis du er kommet til skade under den kliniske praktik, kan DSR være dig behjælpelig, såfremt du har behov for hjælp til at føre sagen.

Kontakt din DSR kreds.

 

Hvordan anmelder jeg en arbejdsskade?

En arbejdsulykke anmeldes på den pågældende arbejdsplads. Du er som udgangspunkt dækket af dit kliniske praktisksteds arbejdsskadeforsikring. Kontakt din arbejdsmiljørepræsentant for hjælp til anmeldelsen. Hvis du pådrager dig en erhvervsbetinget sygdom, vil det oftest være den behandlende læge/speciallæge, der anmelder.
 

Jeg er kommet til skade i et fritidsjob – hvad gør jeg?

Hvis du kommer til skade i dit fritids-/studiejob, er der mulighed for at få hjælp til at føre din arbejdsskadesag hos det forbund, du er organiseret under i det pågældende studie-/fritidsjob.
 

Jeg har andre spørgsmål om arbejdsskader, hvad gør jeg?

Du skal kontakte din DSR kreds.

 

A-kasse

 

Kan jeg opnå ret til dagpenge ved afslutning af mit studium, hvis jeg har meldt mig ind i SLS som studerende?

SLS er ikke en a-kasse og giver derfor ikke rettigheder i forhold til dagpenge.

Kontakt DSA for vejledning om a-kasse-spørgsmål på telefon 3315 1066 eller på mail dsa@dsa.dk.

Læs om DSA og dagpenge på DSA's hjemmeside www.dsa.dk.
 

Hvordan flytter jeg a-kassemedlemskab til DSA fra anden a-kasse?

Kontakt DSA for vejledning om a-kasse-spørgsmål på telefon 3315 1066 eller på mail dsa@dsa.dk.