Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Fag & Forskning

Referencer til Trialog: Åndelig omsorg

Fag & Forskning 2018 nr. 3, s. 37

Referencer

  1. Steenfeldt VØ. Hospice – et levende hus. En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg. Roskilde: Roskilde Universitet. 2013.
  2. Steenfeldt VØ. Åndeligt velvære. En kvalitativ undersøgelse af betydningen af den åndelige dimension, som den kommer til udtryk i dialysepatienters oplevelse af deres sygdomsforløb. Aarhus: Institut for Sygeplejevidenskab, Aarhus Universitet. 2004.
  3. Steenfeldt VØ. Eksistentielle og religiøse problemstillinger i sygeplejen. København: Gads Forlag. 2006.
  4. Steenfeldt VØ. Æstetik og omsorg. I: Steenfeldt, VØ & Hansen, FT (red.) Hospice – Æstetik, eksistens og omsorg. København: Munksgaard 2017:67-78.
  5. Steenfeldt VØ. Åndelig omsorg. I: Steenfeldt VØ og Hansen FT (red.) Hospice – Æstetik, eksistens og omsorg. København: Munksgaard 2017:205-18.
  6. Se boksene "Klar tale og Calgary-Cambridge Guiden" og "Eksistentiel kommunikation" på hhv. side 33 og 35 i dette blad.
  7. Jørgensen MB, Nielsen MN. Eksistenslaboratorium. En undervisningsmodel til sundhedsprofessionelle. Region Hovedstaden. November 2016.
  8. Skovsbøl U. Præst på udebane i hjemmeplejen. Kristeligt Dagblad 07052013. Fundet på www.kristeligt-dagblad.dk 2. august 2018.
  9. Nielsen R. Døende patienter har brug for åndelig omsorg. Sygeplejersken 2006(5):50-3.
  10. Prinds C. Motherhood transition through an existential lens – meaning making among Danish first-timer mothers. PhD thesis, Institute of Public Health, Faculty of Health Scienses, University of southern Denmark; 2014.
  11. Schärfe G. Er patientens ret det samme som sygeplejerskens pligt? Sygeplejersken 1983;(2):4-7.
  12. Overgaard AE. Åndelig omsorg – en lærebog. København: Nyt Nordisk Forlag Arnold Busck. 2003.
  13. Boss M. Existential Foundation of Medicine and Psychology. 3rd edn. London: Jason Aronson Inc. 1994.
  14. Frølund S. Helhed og sygdom. I: Jensen TK, Jensen LU, Kim WC (red.). Grundlagsproblemer i sygeplejen, Aarhus: Philosophia;1990:192-226.
  15. Dam E, Johansen L, Jørgensen BH, Winck O. Åndelig omsorg bør have mere plads i sygeplejen. Sygeplejersken 2006;(5):54-7.
  16. Gunhardsson RN, Svensson A og Berterö C. Documentation in palliative care: Nursing Documentation in a palliative care unit – a pilot study. American Journal of Hospice & Palliative Medicine. 2008;vol. 25(1):45-51.
  17. Nygaard EM. Hospitaler forsømmer at spørge til åndelige behov. Kristeligt Dagblad 7. sept. 2007. Fundet på www.kristeligt-dagblad.dk den 2. august.
  18. Eila HA, Damsgaard JB. Lær at kommunikere gennem træning. Fag&Forskning 2018;(1):56-60).
  19. Bassett B, Lau ME, Ammentorp J, Dinesen J. Den gode patientsamtale. København: Munksgaard; 2016.
  20. Silverman J, Kurtz S, Draper J. Skills for communicating with patients. Third edition. Boca Raton, Florida: CRC Press, Taylor & Francis Group; 2016.
  21. Hvidt EA, Søndergaard J, Hansen DG, Olesen F, Bjerrum L, Ammentorp J, Timmermann C, Timm H, Palshof T, Pedersen SS, Guldbrandsen P, Cold S, Hvidt NC. Eksistentiel kommunikation i almen praksis. Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk Universitet; November 2015.
  22. Kjeldsen SB. Familiefokuseret sygepleje er roden til bedre behandling. Trialog. Fag&Forskning 2018;(1):22-35.
  23. Schärfe G, Rosenkvist S. Bliv parat til åndelig omsorg. Sygeplejersken 2008;(5):44. Bearbejdet efter Schärfe G. Åndelig omsorg – sygeplejerskens rolle? En litteraturanalyse. Dansk Sygeplejeråd; 1988.
  24. Sundhedsstyrelsen. Anbefalinger for den palliative indsats. København: Sundhedsstyrelsen; 2017.
  25. Steenfeldt VO. What is the Essence of Spiritual Care? A Danish Hospice Perspective. Journal of Christian Nursing 2016;33(3):150-5.

TRIALOG: ÅNDELIG OMSORG

Fag&Forskning 2018;(3):27-37

Når først en evt. forskrækkelse over diagnose eller skade har lagt sig, har mange patienter udover fysisk pleje og behandling også behov for åndelig omsorg. Forskning viser, at især livstruende og kroniske sygdomme ofte medfører eksistentielle og/eller religiøse overvejelser hos mange patienter. F.eks. kan patienten have brug for at lufte sin frygt eller vrede over at være blevet syg, mens andre kan have behov for hjælp til at sætte ord på og indrette deres nye liv som f.eks. kronisk syg. Læs: