Flere hænder og tavlemøder fik afdelingen på ret køl

Børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital fik besøg af Arbejdstilsynet i foråret 2014 på et tidspunkt, hvor afdelingen igennem et par måneder havde været ramt af et boom af henvendelser, og hvor halvdelen af de erfarne sygeplejersker var rejst. Det har taget over et år at vende udviklingen.

sy_2015_10_tidspres4
Der er næsten altid en livlig trafik i Børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital. Det travleste tidspunkt er fra 22-02, når børnelægevagtsordningen Børnesporet lukker for patientindtag.
Søren Svendsen
I foråret 2014 overvejede koordinerende sygeplejerske på Børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital, Gitte Ørum Bilgrav, at sige sit job op. I løbet af få måneder var der blevet vendt op og ned på arbejdsforholdene, efter at Børnemodtagelsen, afsnit 215, i de første måneder af 2014 fik 30 pct. flere henvendelser i forbindelse med opstart af akuttelefon 1813. 

”Pludselig stod man med 30 børn i en nattevagt, hvor der tidligere var otte. Det var vinter, hvor vi altid har ekstra mange patienter, og vi gik hjem fra arbejde fuldstændig blæst. Jeg vidste, at hvis det var sådan, det skulle være, så ville jeg ikke blive her,” siger Gitte Ørum Bilgrav, som har været ansat i afdelingen siden 2009. 

En stor del af de erfarne sygeplejersker på afdelingen valgte at stoppe. Når Gitte Ørum Bilgrav ikke gjorde det samme, skyldtes det, at hun var glad for sit arbejde og for kollegerne, som ifølge Gitte Ørum Bilgrav har et stærkt og godt sammenhold. 

”På trods af arbejdspresset så var vores sygefravær stabilt, og det er, fordi vi er gode til at stå sammen.”

I Arbejdstilsynets rapport fra maj 2014 beskriver medarbejderne, hvordan der ikke var tilstrækkelig tid til at tilse børn, som lå til observation pga. samtidige opgaver, såsom modtagelse af visiterede børn. Kravet om at triagere børn inden for 15 min. efter ankomst kunne ikke overholdes, og sygeplejerskerne havde en generel frygt for at overse vitale symptomer hos patienterne. 

sy_2015_10_tidspres5Samtidig skete det ikke sjældent, at forældre blev vrede over forholdene, og personalet oplevede f.eks. at blive kaldt for ”kællinger”. I rapporten bekræfter ledelsen medarbejderens beskrivelse af arbejdstempo og arbejdspres.

Afdelingen blev opnormeret med flere læger og sygeplejersker i foråret 2014, og man gik i gang med at udtænke løsninger på, hvordan de skulle tackle oplæringen af de mange nye og det større antal henvendelser, som dog faldt i takt med, at hospitalerne etablerede et tæt samarbejde med akuttelefonen. 
 

Stor medieomtale

I foråret 2015 fik Børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital stor omtale i medierne, efter at Avisen.dk havde søgt aktindsigt i Arbejdstilsynets rapporter fra 2014. Overskrifterne lød ”Børn lå i smerter på hospital – sygeplejerskerne havde for travlt”. Gitte Ørum Bilgrav var selv citeret i artiklerne, men på det tidspunkt var stemningen i afdelingen allerede ved at vende. 

”Da mange af de erfarne sygeplejersker var rejst fra afdelingen, skulle vi til at oplære nye. På et tidspunkt bestod halvdelen af personalegruppen af sygeplejersker, som havde været under et år i afdelingen. Pædiatrien er et stort speciale, som man ikke kommer ind i fra den ene dag til den anden, det kræver flere års erfaring, før man regnes for en af de rutinerede. Og bare det at være en af dem, som skulle tage imod alle de nye, dét har fyldt. Men nu begynder vi at kunne høste frugterne af de kræfter, vi har skullet bruge på at oplære de nye,” siger Gitte Ørum Bilgrav.  

 

Alarm: Husk blodprøver

En af de forbedringer, der er indført, er tavlemøder, som nu bliver holdt fast fire gange i dag- og aftenvagten. Her mødes personale på vagt i fem minutter for at få overblik over patienterne og evt. planlægge, hvilke børn der skal have taget blodprøve, inden de skal tilses af en læge.

”Når blodprøven er taget på forhånd, korter det forløbet ned. Tidligere havde vi også tavlemøder, men det skete ofte, at vi glemte dem. Nu går vi alle sammen rundt med en alarm i lommen, så vi husker det,” siger Gitte Ørum Bilgrav. 

En prioriteringstrekant skal hjælpe til at beslutte, hvilke opgaver man skal lade ligge, når der er travlt. Det tværfaglige prioriteringsredskab er tilkoblet den elektroniske tavle i kommandocentralen. Her sidder den visiterende sygeplejerske med overblikket, og man kan se på tavlen, at Børnemodtagelsen i dag har været i gult, fordi der var et par timer om eftermiddagen, hvor der manglede en sygeplejerske.  

”Men vi har ikke helt fået prioriteringstrekanten op at køre,” siger Gitte Ørum Bilgrav. 

Ifølge oversygeplejerske i Børneafdelingen, Stine Fjelstervang, er det vanskeligt at finde ud af, hvilke opgaver man ikke skal lave, når man er en akutmodtagelse. 

”Nogle dage er der travlt, andre er mere rolige, og nogle er virkelig travle. Sådan er det at arbejde i en akutmodtagelse, men vi prøver at gøre prioriteringsarbejdet mere operationelt,” siger Stine Fjelstervang.

Når hun kigger tilbage på den turbulente tid, hvor afdelingen ifølge hendes egne ord blev ”væltet”, så mener hun, at Arbejdstilsynets besøg har været en hjælp for både medarbejdere og ledelse i afdelingen.

”Det var en hjælp til at sætte yderligere fokus på det psykiske arbejdsmiljø og synliggøre processen,” siger Stine Fjelstervang. 

 

Dette tema består af følgende artikler:

Emneord: 
Arbejdsmiljø
Politik
Stress