Politiske dagsordener vælter det psykiske arbejdsmiljø

Børnemodtagelsen på Hvidovre Hospital fik i de første måneder af 2014 30 pct. flere henvendelser, efter at Region Hovedstaden tog beslutning om at oprette akuttelefonen 1813. 

På Holstebro Sygehus’ røntgenafdeling registrerede man, at antallet af røntgenundersøgelser fra det ene år til det andet steg med over 20 pct. efter indførelse af en udredningsgaranti. Og i distriktspsykiatriens team Thisted har udredningsgarantien medført, at man har haft en stigning på 33 pct. i antal henvisninger.  

Eksemplerne er hentet fra bunken af Arbejdstilsynets rapporter fra besøg på 41 arbejdspladser, som i 2014 fik påbud om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø pga. ”for stor arbejdsmængde og tidspres”. Eksemplerne viser, hvordan politiske beslutninger har haft betydning for, at arbejdsmængden er vokset på kort tid med konsekvenser for sygeplejerskers psykiske arbejdsmiljø.  

I alt 74 arbejdspladser over hele landet fik i 2014 besøg af Arbejdstilsynet i en særlig indsats i forhold til det psykiske arbejdsmiljø på hospitaler. Mere end halvdelen fik mindst én afgørelse, typisk et påbud om at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. ”For høj arbejdsmængde og tidspres” var problemkategorien med flest påbud. 

Påbuddene har fået megen omtale i medierne, og i løbet af sommeren har arbejdspladserne haft frist til at indsende planer, hvor de skal dokumentere handlinger og effekter. 

Dansk Sygeplejeråds arbejdsmiljøkonsulenter har fået aktindsigt i de 41 sager om ”for høj arbejdsmængde og tidspres” samt i hospitalernes tilbagemeldinger til Arbejdstilsynet.

”Vi kan se, at arbejdspladserne forsøger at løse de problemer, som Arbejdstilsynet har påpeget, og som ofte har stået på i lang tid. Men mange steder sker der udefrakommende ting, som f.eks. beslutning om oprettelse af akuttelefon eller nedlæggelse af senge, hvor de politiske beslutningers indvirkning på arbejdspladsernes indre liv ikke er tænkt ind, og som derfor giver nye arbejdsmiljøproblemer,” siger arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Sygeplejeråd, Betina Halbech.  
 

Politikerne glemmer arbejdsmiljøet

Tendensen med de udefrakommende ændringer, der presser det psykiske arbejdsmiljø, er et af de tydelige billeder, arbejdsmiljøkonsulenterne har dannet sig. 

”Politikerne har fokus på kerneydelsen, men de glemmer at se på de afledte effekter på arbejdsmiljøet. Når der sker forandringer, og man f.eks. ændrer i strukturen og effektiviserer, så er der sygeplejersker, som ikke længere vil være med. Og når der er flere sygeplejersker på et afsnit, som rejser, så bliver det svært at nå at instruere og oplære nytilkomne og samtidig vedligeholde den daglige drift. Nogle afdelinger havner i en ond cirkel, hvor det tager lang tid at forbedre det psykiske arbejdsmiljø,” siger Betina Halbech. 

Arbejdstilsynet konkluderer i deres afsluttende status på den særlige indsats, at der har været en stigning i antallet af arbejdsopgaver og en stigning i kompleksiteten i opgaveløsningen. I statusrapporten står der bl.a., at ”der ikke har været klarhed over, hvad arbejdsopgaverne indeholder, samt hvordan arbejdsopgaverne skal udføres, i hvilken rækkefølge og til hvilken kvalitet.” 

”Ledelserne har været optaget af at få de ydre ting til at hænge sammen og leve op til politikernes og den øverste ledelses krav. De har haft for lidt fokus på prioritering og tydelige roller og rammer i forhold til medarbejderne,” siger arbejdsmiljøkonsulent i Dansk Sygeplejeråd, Helle Brieghel Bavnhøj. 
 

Dårligt arbejdsmiljø giver flere fejl

Arbejdstilsynet har på forhånd valgt at tage på besøg på især akutmodtagelser og medicinske afdelinger. Det skyldes bl.a., at Dansk Sygeplejeråd tidligere har dokumenteret i arbejdsmiljøundersøgelser, at problemet med for stor arbejdsmængde og tidspres er særlig stort her. 

I rapporten fra den medicinske modtagelse på Roskilde Sygehus har den samlede gruppe af sygeplejersker fortalt, at de flere gange ugentligt oplever, at behandlingen af en patient er foregået uforsvarligt, og at det har været rent held, at der ikke er sket noget.

”Vi ved fra forskning, at når medarbejderne er udsat for et psykisk belastende arbejdsmiljø, sker der flere fejl. Og netop følelsen af at gå hjem fra arbejde med en dårlig fornemmelse af ikke at have gjort det godt nok kan have den konsekvens, at sygeplejersker rejser fra deres job,” siger Helle Brieghel Bavnhøj, som understreger, at sygeplejerskers arbejdsmiljø indvirker på patientsikkerheden.  

”Sygeplejerskerne beskriver i mange af Arbejdstilsynets rapporter, hvordan de ikke kan nå alle opgaver og løbende må prioritere og omprioritere. De oplever, at de laver flere fejl, særligt medicineringsfejl. Nogle nævner, at flere patienter får væskedrop med infektionsrisiko til følge, fordi de ikke kan nå at holde øje med, om patienterne drikker nok. Andre beretter om risiko for tryksår, fordi patienterne ikke bliver mobiliseret,” siger Betina Halbech.

I værste fald kan sygeplejersker risikere en klagesag. 

”Vi ved fra vores sagsbehandling, at det kan have voldsomme konsekvenser for en sygeplejerske, som har begået en fejl, der måske skyldes et presset arbejdsmiljø,” siger Helle Brieghel Bavnhøj. 

Arbejdsmiljøet skal altid tænkes ind

En ændring af Arbejdsmiljølovgivningen i 2010 betød, at arbejdsmiljø skal inkluderes i strategiske beslutninger, f.eks. når der sker forandringer. 

”Det betyder, at når man vedtager en beslutning om ydelsesstyring i psykiatrien eller om at oprette en akuttelefon, så er man nødt til at tage op i Med-udvalg og HovedMed (regionernes øverste samarbejdsudvalg, red.), hvilke konsekvenser sådan en beslutning har for arbejdsmiljøet. Desværre viser resultaterne af Arbejdstilsynets indsats, at i forandringsdagsordener får man ikke diskuteret konsekvenserne for arbejdsmiljøet og får taget højde for dem,” siger Helle Brieghel Bavnhøj.

Tilsynschef i Tilsynscenter Nord, Thomas Nygaard Christensen, har været ansvarlig for dialogen med hospitalerne i forbindelse med den særlige indsats i 2014 inden for det psykiske arbejdsmiljø. Ifølge ham lyder opskriften på et sundt psykisk arbejdsmiljø på hospitalerne:

”Man skal huske at tænke arbejdsmiljø ind i alle de beslutninger, man træffer med henblik på at sikre, at det er sikkert og sundt for de ansatte. Det ansvar ligger i at drive virksomhed. Hver gang der foretages ændringer i organiseringen og planlægningen af arbejdet, er det vigtigt også at foretage en vurdering af arbejdsmiljøet og sikre, at eventuelle belastninger forebygges,” siger Thomas Nygaard Christensen. 

Netop arbejdsmiljø i forandringsprocesser er et af de emner, næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg, vil tale med Danske Regioner om.

”I Danske Regioner siger de, at forandringer er et vilkår, men vores holdning er, at forandringer er noget, vi skaber sammen. Forandring giver i sig selv utryghed, hvor medarbejderne spørger sig selv ”hvad skal der blive af os, afdelingen, og hvordan skal mit arbejdsliv være fremover? De spørgsmål skal tages alvorligt,” siger Dorte Steenberg.

Dette tema består af følgende artikler:

• Et år efter arbejdstilsynets mange påbud: Nye sparekrav øger arbejdsmængde og tidspres (indledning)
• Sygeplejersker slår alarm: Vi kan ikke arbejde fagligt forsvarligt
• Politiske dagsordener vælter det psykiske arbejdsmiljø
• Flere hænder og tavlemøder fik afdelingen på ret køl
• Danmarkskort over de 41 påbud for høj arbejdsmængde og tidspres