Sygeplejersker slår alarm: Vi kan ikke arbejde fagligt forsvarligt

Overbelagte medicinske afdelinger og røde ventetider på akutmodtagelser har sin pris både for patienter og sygeplejersker. 

Hver anden sygeplejerske mener, at hans eller hendes mulighed for at løse sine kerneopgaver på et fagligt forsvarligt niveau ”altid” eller ”ofte” er under pres pga. faktorer i arbejdsmiljøet. 

Det viser det første delresultat i Dansk Sygeplejeråds store tilbagevendende arbejdsmiljøundersøgelse, SATH, 2015. Det er en dramatisk stigning i forhold til samme undersøgelse i 2012, hvor hver tredje sygeplejerske havde denne følelse.

Sygeplejersker på akutmodtagelser og medicinske afdelinger føler sig mest pressede. Her er det helt op imod 8 ud af 10 sygeplejersker, som mener, at deres mulighed for at løse deres kerneopgaver på et fagligt forsvarligt niveau ”altid” eller ”ofte” er under pres.

Undersøgelsens resultater bekræfter den alvorlige situation på mange sygehusafdelinger. I 2014 var netop hospitalerne en af de brancher, Arbejdstilsynet valgte ud til en særlig indsats for at undersøge det psykiske arbejdsmiljø. Indsatsen resulterede i 105 påbud, heraf blev de 41 givet pga. ”for stor arbejdsmængde og tidspres”. 

Druknes af nye krav

Siden har de arbejdspladser, der fik påbud om at rette op på problemerne, været i gang med at dokumentere, hvordan de arbejder forebyggende for at forbedre det psykiske arbejdsmiljø og afpasse krav med ressourcer. 

Men netop som de har afsendt deres handlingsplaner til Arbejdstilsynet, står de nu overfor nye politiske krav om milliardbesparelser i sundhedsvæsenet. Der bliver talt om effektivisering, produktivitetsstigninger og fyringer. Dansk Sygeplejeråds kredsformænd frygter, at arbejdspladsernes forebyggende tiltag vil blive skyllet over af de nye krav.

”De tiltag, der bliver taget for at løse arbejdsmiljøproblemerne, får ikke lov at virke, før medarbejderne bliver overdænget med nye krav om effektiviseringer og derfor drukner i for stor arbejdsmængde. Den helt store udfordring er, at der grundlæggende ikke er overensstemmelse mellem opgaver og ressourcer,” siger kredsformand i Kreds Nordjylland, Jytte Wester. 

Samme melding lyder fra Dansk Sygeplejeråds øvrige kredsformænd. Kredsformand i Kreds Midtjylland, Anja Laursen, er bekymret for både sygeplejerskers og patienters helbred. 

”Det ulmer nogle steder, at man tror, man kan klare besparelserne ved at køre med overbelægning. Det vil vi ikke acceptere, for der skal være overensstemmelse mellem personaleressourcer og de krav, der stilles. Sygeplejersker skal føle sig trygge ved det arbejde, de laver, og de skal ikke blive syge af det,” siger Anja Laursen.  
 

Slider medarbejdere op

Dansk Sygeplejeråd frygter en forværring af arbejdsmiljøproblemerne. De er – sammen med de øvrige organisationer på sundhedsområdet – i dialog med Danske Regioner og har også rettet henvendelse til beskæftigelsesministeren om problemet med sygeplejerskernes pressede psykiske arbejdsmiljø.

”Det er uacceptabelt, at lederne må sige, at ”vi ved godt, vi slider vores medarbejdere op”,” siger næstformand i Dansk Sygeplejeråd, Dorte Steenberg, og nævner et aktuelt eksempel:

”Der står i Region Midtjyllands udmelding om besparelser, at man godt ved, at besparelserne vil have negative konsekvenser for det psykiske arbejdsmiljø, og at man skal være ledelsesmæssigt opmærksom på det, men man giver ikke lederne i arbejdsmiljøorganisationen nogen redskaber. Det kunne f.eks. være i form af mere styrbare budgetter, hvor medicinudgifterne var taget ud af budgetterne. Det viser desværre, at til trods for, at Arbejdstilsynet har givet alle de her påbud, så har man intet lært at det,” siger Dorte Steenberg. 

I august har alle regionsrådsformænd været i medierne og varsle, at det kan blive nødvendigt at fyre medarbejdere. Regionsrådsformand i Region Syddanmark, Stephanie Lose (V) siger f.eks. i JydskeVest-kysten den 22. august:

”Sat på spidsen kan vi blive nødt til at fyre folk den ene måned for så at genansætte dem måneden efter.”

Regionsrådsformand i Region Nordjylland, Ulla Astman (S), siger i en pressemeddelelse den 21. august: 

”Vi kommer i værste fald til at køre en ”stop and go”-politik, hvor vi ikke kan lægge et fuldt budget, men må lægge budget ud fra det, vi kender. Det vil sige, at vi bliver nødt til at foretage besparelser og fyre medarbejdere.”

Til næste år bliver der fulgt op på hospitalernes psykiske arbejdsmiljø. Beskæftigelsesministeriet har nemlig besluttet, at Arbejdstilsynet skal gentage den særlige indsats med at vurdere det psykiske arbejdsmiljø på hospitalerne i 2016, hvor tilsynet igen vil vurdere, hvordan det står til.  

Dansk Sygeplejeråd tager også presset på det psykiske arbejdsmiljø meget alvorligt. Dansk Sygeplejeråds hovedbestyrelse har  vedtaget en handleplan, hvor hele organisationen centralt, i kredsene og lokalt på arbejdspladserne skal holde arbejdsgiverne ansvarlige for, at der bliver arbejdet forebyggende på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. 

Dansk Sygeplejeråds kredsformand i Kreds Hovedstaden, Vibeke Westh, slår fast: ”Regionen er ansvarlig for, at ressourcer og krav hænger sammen, og det vil vi holde dem fast på.”

Dette tema består af følgende artikler:

• Et år efter arbejdstilsynets mange påbud: Nye sparekrav øger arbejdsmængde og tidspres (indledning)
• Sygeplejersker slår alarm: Vi kan ikke arbejde fagligt forsvarligt
• Politiske dagsordener vælter det psykiske arbejdsmiljø
• Flere hænder og tavlemøder fik afdelingen på ret køl
• Danmarkskort over de 41 påbud for høj arbejdsmængde og tidspres