Dit ego hader at fejle

En åben fejlkultur kræver forståelse for, hvordan egoet fungerer, da det oftest er vores ego, der afholder os fra at tale åbent om vores fejltrin. Det mener specialist i hverdagsmod Anja Vintov.

Blodet forlader hovedet, kroppen stivner, og man tænker: Det skete bare ikke! Øjeblikket, ingen håber vil ske, men som de fleste alligevel har oplevet eller kommer til at opleve. Det øjeblik, hvor følelsen af fiasko er en realitet. Hvor fejlen er sket.

Fejl er ikke bare fejl

Vurderingsfejl: Vi trækker på erfaring, teori og tilstand, når vi vurderer, hvad et menneske, har brug for. Erfaring kan ofte få os til at lede efter det, vi ved mest om eller har størst erfaring med. Et eksempel var en yngre mand, der sidste år døde af et angreb af kødædende bakterier efter en simpel knæoperation. Kødædende bakterier var ikke det, man først mistænkte som årsag til hans stigende ubehag og smerter. Da han endelig kom på operationsbordet, var det for sent.

Faktuelle fejl: Eksempelvis fejlmedicinering pga. tidspres, travlhed, spredt fokus og dermed nedsat evne til nærvær.

Kommunikationsfejl: En stor del misforståelser kan undgås, hvis man tør spørge en ekstra gang ved den mindste tvivl i stedet for at være bange for at virke uvidende og inkompetent eller i vejen – kolleger imellem. Gælder det mellem sygehuspersonale og patient, så spørg hellere en gang for meget. Lyt ikke kun til ordene, men til hele situationen. Få en ”second opinion”.

Træthedsfejl: For lidt søvn og restitution svækker hjernens evne til at tænke klart.

Kilde: Anja Vintov, Specialist i Hverdagsmod & Flow, forfatter til bøgerne: Flyt dig lidt, små skridt til store forandringer og Kuren mod frygt – www.kurenmodfrygt.dk – som kan downloades gratis.

De fleste mennesker forbinder dét at fejle med noget negativt. Med en eller anden form for smerte. Ofte både fysisk og emotionel. Årsagen til, at vi ikke ønsker at fejle eller fremstå som en fiasko, skal findes i vores ego, som er et af sindets fundamentale funktioner. Vores ego har et overordnet formål. At holde os på den sikre side, så vi fremstår dygtige, kompetente og interessante. Det forklarer Anja Vintov, specialist i hverdagsmod og forfatter til e-bogen ”Kuren mod frygt”.

“Egoet er følelsen af at have et individuelt selv, og når det ”selv” er i fare, bliver vi bange og utrygge. Mere eller mindre ubevidst, kan der opstå et behov for at skjule fejlen, for ikke at risikere yderligere smerte – også selvom vi har fået at vide, at vi godt må indrømme det,” siger hun.

En sund fejlkultur dømmer ikke
En sund fejlkultur er baseret på accept af, at fejl kan ske og vil ske. Når årsagerne kommer frem i lyset, kan fejlene minimeres. Et stærkt sammenhold og samspil kan gøre dette nemmere, mener Anja Vintov.

“En sund fejlkultur er så fri for fordømmelse som overhovedet muligt, og det sker ved åbent at tale om tingene på kontinuerlig basis, og ved at hvert enkelt medlem af kulturen er villig til at se sig selv efter i sømmene,” siger Anja Vintov.
Det skal ikke kun afhænge af den enkeltes mod, mener hun.
 

Egoets frygtstrategier
Når vi er bange for at fejle, kan vi ubevidst komme til at benytte os af en af følgende tre strategier:

  1. Vi kan blive perfektionistiske og knokle så hårdt for at gøre det så godt som muligt, at det ender i stress, sygefravær og nogle gange i depression.
  2. Vi kan blive anklagende i adfærden og skyde på andre, så vi ikke føler ansvaret og presset så hårdt, og dermed skabe konflikter og splid med de mennesker, vi omgiver os med.
  3. Vi kan lurepasse, holde igen og ikke komme helt frem på banen med indsigter og viden om eventuelle fejl. Alt sammen for at holde os på den ”sikre” side.

Fejl_5
Foto: Søren Svendsen
Angsten for at blive udstødt
Frygten for at fejle kan ses som et tveægget svær, mener Anja Vintov. Den kan både motivere os til umage, men den kan også afholde os fra at sige tingene, som de er. Under frygten for at fejle ligger frygten for at miste. Udover at fejlene kan have fatale konsekvenser for et andet menneskes liv, er der også frygten for at miste job, status, omdømme og samhørighed, som kan ligge og true i underbevidstheden.

“Vi er sociale væsener, og det er en kontinuerlig træningssag at lære, at man ikke nødvendigvis bliver ekskluderet fra flokken, fordi man træder ved siden af,” siger hun.

Vi har kun set toppen af isbjerget i forhold til at lære af vores fejl, og hvis vi vil et spadestik dybere, må vi forholde os til tre faktorer, når det kommer til indberetning af fejl, mener Anja Vintov:

Tid – tid bliver ofte brugt som en ubevidst undskyldning for ikke at sige tingene helt, som de er, eller som en undskyldning for ikke at få tingene gjort. Tids-kortet er det letteste at smide på banen, fordi presset indenfor sygehusvæsenet er et velkendt fænomen. Tid til indberetning går fra patienterne, og det kan virke som et valg mellem pest eller kolera.

Bevidsthed – hvis man ikke har en forståelse for, hvorfor man holder igen og ikke helt tør sige tingene, som de er, kan det være svært at lave om på.

Selve indberetningssystemet – er det let at gå til? Er spørgsmålene, der skal besvares, udførlige nok, så de afføder udførlige svar? Etc.

Alle processer, der kræver blottelse af vores ego, skal stå på bevidste grundpiller af ærlighed, risikovillighed, forståelse og samspil.

Hvor åben en fejlkultur vi er i stand til at skabe, beror på indberetningssystemet, rollemodeller og den enkeltes bevidsthed og mod til at se indad og handle på det, man inderst inde godt ved ikke skulle have været sket.

Temaet består af følgende artikler

Emneord: