Hurtig handling satte stopper for opsigelser

For blot et år siden var Nordsjællands Hospitals Lunge- og Infektionsmedicinske Afdeling ikke et rart sted at arbejde som sygeplejerske.

”Sygeplejerskerne følte sig stressede, pressede, fortravlede og havde en opgivende attitude. Der var en del frustrationer og indimellem gråd,” fortæller ledende oversygeplejerske Britt Holmgaard.

Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling er også den afdeling – næst efter akutafdelingen – der har flest indberettede voldsepisoder på hospitalet.

”Det skyldes, at vi har en del patienter med misbrugsproblemer, og at der også er en del med dobbeltdiagnoser med bl.a. psykisk sygdom,” forklarer Britt Holmgaard.

Foto: Christoffer Regild

Det endte med, at afdelingen fik to påbud fra Arbejdstilsynet for personalets arbejdsvilkår.

”Det første, vi gjorde, da vi fik påbuddene, var at samle os og snakke om, hvad vi skulle gøre, og vi fandt hurtigt ud af, at vi havde brug for hjælp. Vi kunne ikke gøre det alene,” siger afdelingssygeplejerske Gry Rosenmai.

Herefter ansatte Britt Holmgaard en akademisk medarbejder i løntilskudsordning, der skulle koordinere alt det arbejde, der nu skulle til at begynde. Og det første skridt på vejen til en mindre travl hverdag var mere supervision. Troede de.

”Vi blev hurtigt klogere på, at det slet ikke var det, sygeplejerskerne havde brug for,” siger Gry Rosenmai grinende og fortæller, at målinger af det psykiske arbejdsmiljø og fokusgruppeinterview hurtigt satte fokus på, hvad de ansatte i virkeligheden havde behov for.

Inddrog medarbejderne
Ledelsen besluttede sig herefter for at inddrage medarbejderne i de kommende ændringer.

”Vi kan som ledelse gå og bilde os selv ind, at vi godt ved, hvad de ansatte har brug for, men denne her gang hørte vi virkelig efter, når de i fokusgrupperne sagde, hvad deres største behov var,” siger Britt Holmgaard.

Sygeplejerskerne gav udtryk for, at de manglede hjælp til at håndtere og forebygge svære og potentielt voldelige episoder, at deres arbejdsopdeling ikke skulle være tilfældig, og at de nyansatte havde brug for et mere individuelt introduktionsforløb, når de begyndte på afdelingen.

”Vi er i gang med at implementere så mange ting, at det er et helt kludetæppe,” forklarer Britt Holmgaard.

Hospitalsledelsen tog ansvar
Da afdelingen fik to påbud fra Arbejdstilsynet, måtte Britt Holmgaard tænke nærmere over, hvordan det var kommet så vidt.
”Det kan gå så galt, når der er flere opgaver, end personalet kan nå at udføre, særligt når arbejdet ikke er tilstrækkeligt organiseret og struktureret,” siger hun og fortæller, at hospitalsledelsen herefter hjalp.

”Hospitalsledelsen indså, at de måtte hjælpe med arbejdsfordelingen. Hvis vi har en patient, der måske lige så godt kunne ligge på en anden relevant afdeling, hvor der er en sengeplads, bliver de i større grad rykket derhen nu. Så kan man begrænse overbelægningen hos os,” fortæller Britt Holmgaard, der også forklarer, at der i perioder med meget overbelægning er mulighed for, at vikarer fra den lokale vikarservice bliver sendt hen til afdelingerne med størst behov.

Britt Holmgaard understreger, at afdelingen ellers ikke har fået tildelt ekstra midler til at håndtere travlheden og de mange følelsesmæssige krav.

Kun to opsigelser
Kludetæppet af indsatser er kun lige startet med at blive syet sammen, men der er allerede sket nogle bemærkelsesværdige forandringer.

”Vi er omkring 100 sygeplejersker på afdelingen, og hver vinter, hvor vi har mest travlt, plejer der at være 10-12 opsigelser iblandt dem. Men denne vinter var der kun 2-3 stykker,” fortæller Britt Holmgaard.

”7-9-13! Hver gang vi nævner det, er vi bange for, at der kommer en opsigelse,” siger Gry Rosenmai hurtigt og banker under bordet.

Før modtog afdelingsledelsen mindst to patientklager om måneden, som handlede om personalets adfærd, måde at tale på eller andre servicesager.

”Nu har jeg kun modtaget to klager på de sidste tre måneder, og jeg har faktisk modtaget tre rosende mails fra patienter bare i løbet af de sidste to uger,” fortæller Britt Holmgaard.

Derfor skræmmer det ikke Britt Holmgaard, at Arbejdstilsynet skal have en redegørelse fra afdelingen i slutningen af juni.
”Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi vil få fjernet vores påbud, for vi er nået rigtig langt, selvom vi ikke er i mål endnu.”

Initiativer for et bedre arbejdsmiljø

Oversygeplejerske Britt Holmgaard fremhæver fire tiltag, der enten direkte eller indirekte har nedsat travlheden og de følelsesmæssige krav på Lunge- og Infektionsmedicinsk Afdeling, Nordsjællands Hospital.
 

Individuelle introduktionsforløb
Før var introduktionsforløbene ens for alle nye sygeplejersker på afdelingen. Nu bliver de i samarbejde med afdelingens introduktionssygeplejersker skræddersyet til den nyes behov.
Der bliver lagt mere vægt på at forventningsafstemme, så introduktionen bliver tilpasset behovet.
Der er mere oplæring direkte i den kliniske praksis ved en patient (bedside oplæring).

Forebyggelse af vold og trusler
Afdelingen har fået tildelt ½ mio. kr. fra Forebyggelsesfonden til at nedsætte trusselsniveauet. Der arbejdes med undervisning i håndtering af patienter med somatiske og psykiatriske problemstillinger.
Sygeplejerskerne skal trænes i konfliktnedtrappende kommunikation men også oplæres i, hvordan man sætter grænser for patienter og pårørende ved hjælp af specifikke fraser som: ”Jeg hører, hvad du siger, men jeg kan ikke bruge mere tid på det lige nu.”

Fagligt begrundet arbejdsdeling
Med udgangspunkt i projektet Fagligt begrundet arbejdsdeling, som Dansk Sygeplejeråd bl.a. har været med til at udvikle, tildeles sygeplejersker deres patienter ud fra et system, der tilgodeser patienternes behov og personalets kvalifikationer. En tildeling, der kan ændres i samme vagt – og gentages i begyndelsen af alle vagter.
Afdelingssygeplejerskerne har i den forbindelse været på studiebesøg på Glostrup og Bornholms Hospitaler for at lære af deres implementering af Fagligt begrundet arbejdsdeling.

Korps yder psykisk førstehjælp
Hvis en potentielt traumatisk situation opstår, er udvalgte sygeplejersker uddannet til at udøve psykisk førstehjælp med en metode, som kaldes defusing. Her får de involverede redskaber til at komme videre, så oplevelserne ikke tages med hjem eller videre til næste vagtlag.
Defusing foregår i grupper, hvor alle involverede i en særlig følelsesmæssigt belastet episode fortæller deres version af, hvad der skete. Gruppen forsøger at skabe et fælles billede af, hvad der skete – og det bliver aftalt, hvordan der følges op.