Her gror det godt

FREMTIDENS FAGFORENING. Fra Venligboerne til Alternativet spirer en ny slags græsrodsaktivisme i disse år. Tendensen er international, og ud af den vokser også en ny type fagforeninger, der forstår at få det enkelte medlems interesser og engagement i blomst for fællesskabet. Flere fagforeninger er i fuld sving med fornyelsen, og Dansk Sygeplejeråd kan blive en af dem.

Engagementet er i top. Men noget fundamentalt er under forandring i Foreningsdanmark. For overalt ruller nye tider gennem de gamle fællesskaber og kræver mere plads til at udfolde medlemmernes, vælgernes og borgernes individuelle interesser. 

I den midtjyske landsby Filskov tog beboerne deres fællesskab så alvorligt, at de købte både skole og plejehjem, da kommunen ville lukke dem. I Lejre Kommune på Sjælland inviterede borgmesteren til middag med borgerne – langt fra byrådssalen – for at give ildsjæle plads i kommunens udvikling. Og Christiansborgs nyeste parti, Alternativet, lod medlemmerne udvikle sit partiprogram i grupper. Danskerne maler gerne børnenes klasseværelser eller drikker venlig integrationskaffe med nye naboer, hvis det er det, de brænder for. Men de orker ikke nødvendigvis at sidde i byrådet eller partiforeningen og tage det lange seje træk for at få indflydelse på skolepolitikken. 

Interessefællesskaber, hvor det enkelte menneske har kort vej til indflydelse og handling, er tværtimod tidens tendens, og den har også ramt fagforeningerne. Både i udlandet og herhjemme taler forskerne om en ”revitaliseringsbølge”, der skyller ind over de faglige organisationer, som formår at tage de nye tendenser til sig. Herhjemme er det organisationer som HK, BUPL, Kost- og Ernæringsforbundet, PROSA og Danmarks Lærerforening, der er med på bølgen. Og på kongressen i foråret tog Dansk Sygeplejeråd også skridtet ind i kredsen. Frem til juni næste år skal alle dele af organisationen debattere, hvordan man kan arbejde på nye måder for at gøre fremtidens Dansk Sygeplejeråd endnu stærkere. (Læs også ”Dansk Sygeplejeråd tænker også nyt”).

”What’s in it for me?”

For nogle fagforeninger er det en kamp mod faldende medlemstal, men det er langtfra hele forklaringen. Dansk Sygeplejeråd har f.eks. medlemsfremgang og rekordmange medlemmer. Og især blandt de yngre er der voksende opbakning til fagforeningerne og princippet om at stå sammen. Det viste en stor undersøgelse af danskernes forhold til fagbevægelsen – den såkaldte APL-undersøgelse – sidste år. 

”Generationerne i dag kan godt se nødvendigheden af fællesskabet og vil gerne være en del af det,” siger arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen, der som professor ved Aalborg Universitet var med til at lave undersøgelsen. 

”Det er en trendvending, der gælder bredt, men især blandt de unge. Og blandt de uorganiserede lønmodtagere under 30 år er der for første gang et flertal på 60 pct., der angiver, at fagforeningerne er nødvendige.”

Sagen er bare, at de samme unge mennesker ikke kan se sig selv i den fagforening, deres forældre og bedsteforældre var medlemmer af. De spørger i langt højere grad ”what’s in it for me”, før de betaler deres kontingent. Men de ser samtidig fællesskab og personlige interesser som to sider af samme sag. 

”Undersøgelsen viser, at de er orienteret mod relationer. De er ikke individualister, som man ellers har hævdet. Men de ønsker ikke at være medlem af et fjernt apparat, de bare betaler til. De skal kunne se meningen med medlemsskabet og orienterer sig i mindre grad imod traditionelle faglige aktiviteter som for eksempel generalforsamlinger og politisk valgte poster. De unge er derimod mere aktive i faglige netværk og andre lokale aktiviteter, der giver værdi her og nu, og som de kan bruge konkret i deres arbejde,” siger Henning Jørgensen.

Organizers styrker lokalt

Sygeplejerskernes ønsker til Dansk Sygeplejeråd adskiller sig ikke synderligt fra de unges nævnt ovenfor. Flere medlemsundersøgelser har de senere år vist, at Dansk Sygeplejeråd fortsat skal kæmpe for gode arbejdsvilkår og en løn, der står mål med sygeplejerskernes ansvarsområder. Sygeplejefaget og den faglige udvikling er også vigtig for medlemmerne, og de ønsker specifikke faglige fællesskaber eller netværk, som de kan bruge fleksibelt og deltage i, når det passer dem. Mange sygeplejersker efterspørger desuden mere involvering og større fokus på lokale problemstillinger. De vil meget gerne bidrage til løsninger på små og store problemer og dermed være med til at præge både fagets og samfundets udvikling.

En måde, de faglige organisationer kan indfri de krav på, er at hjælpe medlemmerne med at blive mere aktive og selvorganiserende på deres arbejdsplads, siger arbejdsmarkedsforsker Christian Lyhne Ibsen fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet.

”Kort fortalt handler det om at ruste de menige medlemmer til at kunne organisere sig selv og tage lokale problemstillinger op. Det skal helst ske nedefra og op, emnet skal være initieret af de ansatte og medlemmerne selv, men fagforeningen kan opfordre til det og facilitere processen. Det handler om at bringe top og bund tættere sammen,” siger Christian Lyhne Ibsen. 

En af de fagforeninger, der er længst i forhold til denne såkaldte organizer-strategi i Danmark, er HK Service København, som via ”organizere” har haft succes med at få forbedret arbejdsforholdene lige fra bedre kontorstole til fokus på stressforebyggelse og løft af det psykiske arbejdsmiljø. HK Service København ansatte i 2008 den første centrale organizer, og siden er der kommet fem nye til. Organizerne besøger forskellige arbejdspladser for at klæde udvalgte ansatte på til at afdække evt. problemer som f.eks. dårlig ledelse. Og organizerne får skabt nye relationer og positive resultater, melder HK Service København. Udover de forbedrede arbejdsforhold er antallet af medlemmer steget, og HK Service København er blevet mere synlig på arbejdspladserne i kraft af flere tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og stærkere HK-klubber. 

Skab uformelle rammer 

For at spotte, dyrke og inkludere flere af de ofte unge medlemmer, som efterspørger noget andet end de traditionelle fagforeningsaktiviteter som generalforsamlinger og faglige møder, kan organisationer etablere nogle rammer for mere uformel involvering. 

Det har Forbundet af IT-professionelle PROSA i hvert fald haft succes med, især i forhold til medlemmer under 35 år. De kan dyrke deres interesser i det såkaldte Ungdomsudvalget U35, fortæller forbundssekretær Mikkel Hammer Nonboe.

Ungdomsudvalget U35 er forankret lokalt i PROSAs afdelinger i Aarhus, Odense og København. De står for det mere kontinuerlige arbejde i ungdomsudvalget og arrangerer bl.a. kurser, netværkscaféer, politiske manifestationer og fester. Og de afholder også seminarer med en god fordeling af politik, faglighed og socialt samvær. Pointen er, at medlemmerne kan komme, når de har tid og lyst. Har man en idé til et emne, som man mener, PROSA bør tage op, f.eks. stress, så kan man mødes og arbejde med det emne et par gange eller tre, og så kan man forsvinde igen.

”De kan komme, når det passer med familie- og arbejdsliv, og engagere sig i emner, som de brænder for. De behøver ikke at komme til en generalforsamling og blive valgt først for at arbejde med et givent emne og få hjælp og indflydelse på PROSAs politik. Der er ikke langt fra tanke til handling, og initiativer fra U35 bliver politisk prioriteret af ledelsen i PROSA,” siger Mikkel Hammer Nonboe og fremhæver: 

”Vi oplever, at mange af dem, der kommer i Ungdomsudvalget U35 hurtigt får interesse for det mere repræsentative demokrati. En slags ”Hov, jeg kan også få indflydelse på endnu større ting i PROSA, hvis jeg stiller op til bestyrelsen”. Generalforsamlingen virker ikke så kedelig længere, de kender jo flere, så Ungdomsudvalget U35 letter vejen ind i den mere repræsentative del af organisationen,” siger Mikkel Hammer Nonboe.

Tillidsvalgte skal også tale fagets sag

Når medlemmernes ønsker forandrer sig, skal tillidsrepræsentanternes rolle også gøre det. Faglige organisationer med bred medlemsopbakning som Dansk Sygeplejeråd kan bruge deres tillids- og fællestillidsrepræsentanter meget mere aktivt, argumenterer Henning Jørgensen og Rune Baastrup. Sidstnævnte er direktør og partner i virksomheden Deltager Danmark, der arbejder med uddannelse, rådgivning, organisationsudvikling og kampagner i fagforeninger, ministerier, kommuner m.m. De senere år har Rune Baastrup og hans kolleger undervist tusindvis af tillidsrepræsentanter fra både LO- og FTF-medlemsorganisationer, bl.a. i hvordan de kan blive mere aktive på arbejdspladserne og være frontløbere i at skabe nye involverende fællesskaber med grobund for faglig udvikling og diskussioner. 

”Vi er meget inspireret af BUPLs princip om at uddanne tillidsrepræsentanterne til faglige fyrtårne. De skal ikke kun have styr på overenskomst og paragraffer, de skal også gå forrest med faglig stolthed og professionalismen i højsædet, når nye opgaver eller faget skal udvikles. Men også når der skal findes løsninger på udfordringer eller konflikter. Vil kommunen spare, skal tillidsrepræsentanten også bruge faglige argumenter i diskussionerne, f.eks. ved at inddrage børnenes tarv,” siger han og uddyber: 

”Det sker allerede mange steder, også blandt ”menige” sygeplejersker, men tillidsrepræsentanterne er oplagte som faglige frontløbere.” 

Ildsjæle, netværk og alliancer

Under overskriften ”Den involverende fagforening” er Danmarks Lærerforening også begyndt at uddanne sine tillidsrepræsentanter til at arbejde mere strategisk og involverende med både kolleger og ledere. Bortfaldet af den centrale arbejdstidsaftale for lærerne i 2013 skabte et stort behov for at hjælpe tillidsrepræsentanterne med at understøtte kollegaerne, så de i fællesskab kan skabe indflydelse på deres arbejde, fortæller næstformand Dorte Lange.

”Nu får de også værktøjer til systematisk at skabe netværk blandt kollegaerne og plads til, at kollegaer, der f.eks. har stor faglig indsigt, kan blive hørt, når der skal ske prioriteringer på arbejdspladsen. Effektivitetskrav og testkultur risikerer at true den måde, vi arbejder på som professionelle. Derfor skal vi have de gode professionelle argumenter frem, og tillidsrepræsentanten skal også arbejde for, at de, der er toneangivende for det gode lærerarbejde på skolen, får en stemme,” siger Dorte Lange. 

Betina Horskjær er lærer på Skanderup-Hjarup Forbundsskole og oplever i den grad, at uddannelsen har gjort hende til en mere aktiv og strategisk tænkende tillidsrepræsentant.

”Tidligere var tillidsrepræsentantrollen lidt gammeldags, de nøjedes ofte med at køre et tæt parløb med ledelsen. Omvendt var der heller ikke så mange store sager, de skulle tage op,” siger hun. 

Hun har bl.a. fået opskriften på det gode klubmøde og er blevet bedre til at strukturere, hvordan hun griber problemstillinger an. Hun fandt det dog lidt grænseoverskridende, at hun som tillidsrepræsentant skulle lave håndslag med bl.a. en kollega, skolens arbejdsmiljørepræsentant og sin leder på, at hun havde identificeret dem som vigtige alliancer i sit netværk på 5-6 personer.

”Men det er ret givtigt. Jeg har fået synliggjort mit netværk, og f.eks. blev min leder og jeg hurtigt enige om, at der kan komme meget godt ud af, at vi jævnligt stikker hovederne sammen. Min opgave er ikke at grave grøfter. Jeg og mine kolleger skal have en god relation med ledelsen og ruste dem med faglige argumenter, som de kan bruge, f.eks. i deres samarbejde med arbejdsgiverne,” siger hun. 

Lykkes det tillidsrepræsentanten at involvere flere kolleger mere aktivt og systematisk i faglig udvikling og løsningen af små og store problemer, vil det ifølge arbejdsmarkedsforsker Henning Jørgensen understøtte medlemsdemokratiet og alt andet lige resultere i mere tilfredse medlemmer.

”Når medlemmernes faglighed kommer mere i spil, vil mange føle sig mere inddraget. Det er det, der motiverer dem. Og hvis de så endda kan spejle sig i de krav og ønsker, der kommer, også fra centralt hold, vil de føle, de har en stemme og er blevet hørt, hvilket de jo også er,” siger han.  

2016-11-tema-1

TEMA: LUFT TIL RØDDERNE

Vi er solidariske som sjældent før, men i partier, fagforeninger og byråd stiller især de unge nye krav til de gamle fællesskaber. De er pas på det repræsentative demokrati, der kræver valg og generalforsamlinger, før man får indflydelse. De vil engagere sig her og nu – uden bøvl og i det, de brænder for. Tendensen forandrer fagforeningerne, og bl.a. Kost og Ernæringsforbundet, HK og PROSA afprøver nye måder at opsuge energien fra de nye græsrødder i fællesskabet. Forskere taler om en ”revitaliseringsbølge”. Og bølgen ruller, netop som Dansk Sygeplejeråd har besluttet at bruge det næste år på at se sig selv efter i sømmene for at blive en endnu stærkere organisation.

 

Emneord: 

Læs om Dansk Sygeplejeråds udvikling