Sygeplejersken
Mellem meninger og mangel på organer
ORGANDONATION. Hvis Danmark går fra informeret til formodet samtykke, vil manglen på organer ophøre, mener flere eksperter. Andre er uenige i, at det er vejen frem. Den etiske debat om organdonation er massiv for tiden, og midt imellem de mange meninger står sygeplejerskerne. De arbejder til daglig med de mennesker, som debatten vedrører; patienter, pårørende og recipienter.
Sygeplejersken 2017 nr. 13, s. 24-26
Af:
Diana Mammen, journalist
Det starter altid med en tragedie. Sådan beskriver sygeplejerske Mette Gotlieb begyndelsen på det, som ender med at redde liv: Organdonation. Som transplantationskoordinator for Østdanmark har hun forbindelse til alle de afdelinger, som har en mulig organdonor. Det er både børn såvel som voksne. Og det kan nogle gange være svært at være i. Lige indtil hun skal ringe til den person, der er på venteliste til et nyt organ. For dem er en lever, nyre, bugspytkirtel, lunge eller hjerte starten på et nyt liv, og så er 
"Jeg kan klart og tydeligt sige, at jeg går ind for organdonation. Jeg synes, det er en meningsfuld handling, som hjælper mange mennesker på en rigtig god måde."
Men der er flere på venteliste til et nyt organ, end der er organer at få.
Startskuddet til debat
29. Så mange mennesker døde sidste år, mens de stod på venteliste til et nyt organ. Det var grunden til, at tidligere sundhedsminister Sophie Løhde (V) sidste år bad Det Etiske Råd om at tage stilling til, om vi i Danmark skal have indført formodet samtykke i stedet for informeret samtykke. Det mente fire medlemmer af Rådet.
Siden deres holdning kom frem i juli måned i år, er debatten blusset op: Skal vi som borgere gøre en aktiv indsats for at tilmelde os donation eller ej? Skal vi gå fra informeret til formodet samtykke for at sikre, at der ikke er mangel på organer?
Udover antallet af mennesker, der hvert år dør, mens de står på venteliste til et nyt organ, så mener Thomas Søbirk Petersen, som er professor i Filosofi ved Roskilde Universitet og medlem af Det Etiske Råd, at den organdonationspolitik, vi har i dag, kun vil resultere i flere dødsfald.
"Forskning peger på, at vi kan hjælpe flere medborgere ved at skifte system. Vi får flere organer til rådighed, hvis vi har formodet samtykke. Det gode er, at det er ganske fint i overensstemmelse med vores autonomi, fordi vi stadig selv kan bestemme, om vi vil donere vores organer eller ej, og det er også i tråd med andres autonomi, da man kan hjælpe dem ved at overleve," siger han.
(Opgjort pr januar 2017)
- Hjerte: 16
- Lunge: 28
- Lever: 22
- Nyre: 391
- Bugspytkirtel: 9
I alt: 466
Kilde: Dansk Center for Organdonation
Men 13 ud af Rådets 17 medlemmer er uenige. De mener, at man skal fastholde det informerede samtykke. En af dem er sygeplejerske Herdis Hansen.
"Det er i respekt for menneskets autonomi og selvbestemmelsesret. Informeret samtykke skal bevares, da man ejer sin krop og selv skal beslutte, hvordan den benyttes."
Det siger Herdis Hansen, og citerer Luther: Døden skal man tale om, når den er langt væk.
"Sygeplejersker skal italesætte den nødvendige samtale i tide, f.eks. i forbindelse med at man får stillet en diagnose, og her kan organdonation også nævnes," foreslår Herdis Hansen.
Fokus på patienten
Også patientforeningerne har forskellige holdninger til, om formodet samtykke er vejen frem. Hjerte- og Leverforeningen mener, at manglen på organer ville være langt mindre, hvis vi gik over til at have formodet samtykke.
”Vi skal selvfølgelig have det ændret, ingen snak om det. For vi ville kunne redde flere, hvis vi alle var donorer,” siger Lone McColaugh, landsformand for Leverforeningen.
Hos Hjerteforeningen har man samme synspunkt: ”Vi skal have etableret formodet samtykke, for så får vi de organer, vi har brug for, for at redde liv,” siger foreningens direktør Kim Høgh.
Lunge- og Nyreforeningen holder fast i, at informeret samtykke er det rette: ”Det er ikke sort/hvidt, men vi bakker op om informeret samtykke, da det er det udgangspunkt, vi arbejder med i dag,” siger Anne Brandt, direktør i Lungeforeningen.
Også Nyreforeningen vil holde fast i den nuværende organdonationspolitik: ”Det er noget, vi debatterer hele tiden. Men vi skal fastholde informeret samtykke. Det er godt, at vi aktivt vælger det til, og ikke er fødte organdonorer, for det kan give bagslag,” siger Jan Rishave, landsformand i Nyreforeningen, som på baggrund af Det Etiske Råds flertal for samme holdning, ikke ser nogen grund til, at loven bliver ændret, men at der i stedet skal fokuseres på vigtigheden af oplysning.
Sygeplejefagligt perspektiv
Det Sygeplejeetiske Råd har også haft formodet og informeret samtykke op til overvejelse. Erik Weye Herskind er medlem, og han fortæller, at den etiske debat også har en tilknytning til sygeplejerskerne.
"Som sygeplejerske har jeg aldrig oplevet, at det er uetisk at tale om organdonation. Hverken med de pårørende eller patienter," fortæller han og, lægger særlig vægt på de pårørende.
"Netop her er det sygeplejerskens opgave at kunne skabe ro og nærvær, så beslutningerne kan træffes med anstændighed, retfærdighed og nænsomhed. Forløbene om organdonation er generelt præget af stor professionalisme og høj kompetence hos de involverede sundhedsprofessionelle, hvor der er fokus på, at patientens værdighed bevares både før, under og efter organdonationen," siger Erik Weye Herskind.
Oplysning er vejen frem
85 pct. af den danske befolkning har en positiv holdning til organdonation. Men kun 17,5 pct. har registreret deres holdning i donorregistret. Den lave tilmelding i forhold til befolkningens ellers positive syn på organdonation har fået flere foreninger til at blomstre op. "Organdonation – ja tak" og "7Liv" er begge foreninger, som går ind for, at man automatisk tilmeldes registret, når man fylder 18 år.
Det er også den ordning, som langt de fleste lande i Europa har. Formodet samtykke er den gældende lov i både Sverige, Norge og Finland. Lande, som vi normalt sammenligner os med. Danmark har den laveste donationsrate, men er ikke så langt bagefter de øvrige nordiske lande.
Antal: 1.006.308
- Fuld tilladelse: 79 pct.
- Delvis tilladelse: 14 pct.
- Forbud mod organdonation: 6 pct.
- Ved ikke: 1 pct.
Kilde: Donorregistret
Hos Dansk Center for Organdonation mener man, at der mangler viden på området, før man skal gå ind og ændre lovgivningen.
"Hvis formålet er at indføre formodet samtykke for at få flere organer, så er der brug for evidens for, om det vil være tilfældet," siger Helle Haubro Andersen, Centerleder for Dansk Center for Organdonation, som af den grund ikke kan komme med anbefalinger til, om der bør ændres i måden, der gives samtykke til organdonation.
Indtil da handler det om oplysning. Det sker bl.a. ved hjælp af en årlig Organdonationsdag, som i oktober måned fik mange til at tilmelde sig donorregistret.
"Formålet med dagen er at skabe dialog og debat om organdonation. At det så også fører til, at flere registrerer sig, det er jo bare en positiv sidegevinst," siger Helle Haubro Andersen.
