Hvor er evidensen?

Akutteams og lignende akutfunktioner implementeres i stor stil i landets kommuner, men der mangler evidens på området, mener eksperter og sygeplejersker.

Der mangler evidens for, at de kommunale akutfunktioner, som er blevet implementeret i mange af landets kommuner, faktisk virker. Og det er et problem, mener bl.a. Sasja Jul Håkonsen, som er videnskabelig medarbejder og ph.d.-studerende på Center for Kliniske Retningslinjer:

”Worst-case-scenario ved at implementere noget, der ikke er evidens for, ville være, at man udsætter både patienter og personale for nogle unødvendige tiltag eller i værste tilfælde for nogle skadelige tiltag,” siger hun. 

Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner 

Kravene og anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder omhandler: 
•    Tilrettelæggelse (bl.a. døgnåbent og tværkommunalt samarbejde) 
•    Målgruppe 
•    Indsats (bl.a. måling af vitale parametre) 
•    Kompetencer og uddannelse 
•    Udstyr (bl.a. katetre og hjertestarter) 
•    Kvalitetssikring og dokumentation (bl.a. kliniske retningslinjer) 
•    Ansvar og samarbejde (bl.a. lægers behandlingsansvar).

Sundhedsstyrelsens kvalitetsstandarder

Sundhedsstyrelsen har i år udgivet en kvalitetsstandard med krav og anbefalinger til de kommunale akutfunktioner, og også her påpeges manglen på evidens:  

”Da akutfunktionerne er under fortsat udvikling, og der for nuværende ikke er meget viden på området, vil Sundhedsstyrelsen senest primo 2020 vurdere behovet for en revision af kvalitetsstandarderne,” står der i Sundhedsstyrelsens ”Kvalitetsstandarder for kommunale akutfunktioner i hjemmesygeplejen”. 

Når man taler om manglende evidens, er en kvalitetsstandard som denne bestemt ikke ubetydelig, påpeger Sasja Jul Håkonsen: 

”Kvalitetsstandarderne kan være med til at sætte fokus på, hvilke områder der mangler viden om. Og så er det relevant i forbindelse med sådan en kvalitetsstandard, at der bliver tilskyndet til at lave mere forskning på området.” 

Fra Dansk Sygeplejeråds side mener man også, at det er vigtigt, at man sikrer mere evidens og viden på området: 

”Det kommunale område har længe været underprioriteret forskningsmæssigt, og det er akutfunktionerne bare ét eksempel på,” fortæller næstformand Dorte Steenberg. 

Kommunernes ansvar 

For at akutfunktionerne kan etableres og implementeres på et evidensbaseret grundlag og deres effekt påvises, er det vigtigt, at kommunerne stiller sig til ansvar, mener Sasja Jul Håkonsen. De skal sørge for at få registreret, dokumenteret og evalueret på tiltagene. 

”Der skal i 2020 følges op på det her, og derfor er det også vigtigt, at der bliver dokumenteret og evalueret på de her ting, så vi kan finde ud af, om det virker, og om det har en effekt,” siger hun. 

Derudover peger hun på, at der er meget vidensdeling, der går tabt fra kommune til kommune. 

”Der er f.eks. nogle, der laver evidensbaserede retningslinjer, som desværre kun når inden for den enkelte kommune, så det handler også om at have perspektiv udad og låne lidt,” siger Sasja Jul Håkonsen.

2017-9-tema-louise-akutteam

TEMA: AKUTTEAMS VINDER FREM UDEN SIKKER EFFEKT

Målt på antallet af kommunale akutfunktioner er der tale om en klar succes. Akutteams og -pladser er i rivende udvikling. Således har 63 pct. af kommunerne nu et akutteam, og flere er, som en del af implementeringen af Sundhedsstyrelsens krav om akutfunktioner, på vej. Det viser en ny opgørelse, som Sygeplejersken har foretaget. Om tre år skal projektet evalueres, men næsten ingen kommuner måler effekten af akutfunktionerne.

 
 

Emneord: 
Akutsygepleje