Kært barn har mange navne

UST, MAT eller tryghedshotel. Det kan være svært lige at spotte, men disse navne er bare et par af mulighederne for, hvad landets forskellige kommunale akutfunktioner kalder sig.
Akut på mange måder

I KL har man valgt at holde sig til følgende betegnelser: 

•    Akutteam: særlige teams med specialiseret sygeplejekompetence med henblik på at forebygge indlæggelser 
•    Akutpladser: pladser med døgndækkende sygeplejeindsatser, som kræver særlige kompetencer hos de involverede 
•    Aflastningspladser: pladser for færdigbehandlede patienter 
•    Midlertidig plads: pladser med terapeutfaglige kompetencer.

Eksempler på navne for akutteams og lignende funktioner: 
•    UST: Udekørende Sygepleje Team 
•    Sygeplejefaglig akutindsats 
•    Akutpleje 
•    Akut sygeplejefunktion 
•    Døgnhjemmesygepleje 
•    Akutlægebil 
•    MAT: Mobilt Akut Team 
•    Kommunalt specialteam 
•    Akutteam

Eksempler på navne for akut- og aflastningspladser (og alt midtimellem): 
•    Akutpladser 
•    Midlertidige pladser 
•    Opholdspladser 
•    Tryghedspladser 
•    Aflastningspladser 
•    Rehabiliteringspladser 
•    Akutstuepladser 
•    Tryghedshoteller 
•    Korttidscenter

Fælles for langt de fleste af landets kommuner er, at de har en akutfunktion varetaget af sygeplejersker. Nogle steder er det et udekørende team, andre steder pladser på plejecentre, og næsten halvdelen har begge. 

Hvad kommunerne ikke er fælles om, er navnet. Hedder det et akutteam, en akut sygeplejefunktion eller måske kommunalt specialteam? Der er næsten lige så mange forskellige navne, som der er kommuner, og mange dækker over de helt samme funktioner.

Enkelte af navnene skiller sig dog ud med god grund, som f.eks. Bornholm, der har en akutlægebil. Her er der fokus på, at det ikke kun er sygeplejersker, men også læger og paramedicinere, som er en del af bemandingen. 

Heller ikke for ”akutpladserne” og lignende tiltag er der enighed om navnene, og det kan gøre det svært at finde rundt i. Er der forskel på en opholdsplads og en midlertidig plads? Og er nogle af dem akutte? Der synes at være enighed om, at aflastnings-, trygheds- og rehabiliteringspladser ikke er akutte, men i nogle kommuner kan et par af disse inddrages til akutpladser, hvis der er behov for det. 
Ifølge Annette Jakobsen, formand for det faglige selskab for akutsygepleje og sundhedsfaglig uddannelseskonsulent i Region Midtjylland, er det uigennemsigtigt med det store virvar af funktionsbetegnelser: 

”I kraft af min undervisningsfunktion oplever jeg stor forskel på organiseringen og kompetencerne i de enkelte akutteams og kommunerne. Og jeg kan sige, at det er virkelig forskelligt, hvad de kan derude, hvad de må, og hvad det hedder. Det synes jeg er et problem,” siger hun. 

Annette Jakobsen ved ikke, om det vil være muligt med en ensretning af termerne, men hun mener, at det bør tilstræbes: 

”Det kræver politiske beslutninger, og så kræver det, at kommunerne bliver enige om, hvilke kompetencer og kvalifikationer, som er tilstede i et akutteam. Det er svært, fordi vi ikke nødvendigvis er enige på tværs af både kommuner og regioner, men det ville absolut være optimalt.” 

2017-9-tema-louise-akutteam

TEMA: AKUTTEAMS VINDER FREM UDEN SIKKER EFFEKT

Målt på antallet af kommunale akutfunktioner er der tale om en klar succes. Akutteams og -pladser er i rivende udvikling. Således har 63 pct. af kommunerne nu et akutteam, og flere er, som en del af implementeringen af Sundhedsstyrelsens krav om akutfunktioner, på vej. Det viser en ny opgørelse, som Sygeplejersken har foretaget. Om tre år skal projektet evalueres, men næsten ingen kommuner måler effekten af akutfunktionerne.

 

Emneord: 
Akutsygepleje