Kært barn har mange navne

Fælles for langt de fleste af landets kommuner er, at de har en akutfunktion varetaget af sygeplejersker. Nogle steder er det et udekørende team, andre steder pladser på plejecentre, og næsten halvdelen har begge. 

Hvad kommunerne ikke er fælles om, er navnet. Hedder det et akutteam, en akut sygeplejefunktion eller måske kommunalt specialteam? Der er næsten lige så mange forskellige navne, som der er kommuner, og mange dækker over de helt samme funktioner.

Enkelte af navnene skiller sig dog ud med god grund, som f.eks. Bornholm, der har en akutlægebil. Her er der fokus på, at det ikke kun er sygeplejersker, men også læger og paramedicinere, som er en del af bemandingen. 

Heller ikke for ”akutpladserne” og lignende tiltag er der enighed om navnene, og det kan gøre det svært at finde rundt i. Er der forskel på en opholdsplads og en midlertidig plads? Og er nogle af dem akutte? Der synes at være enighed om, at aflastnings-, trygheds- og rehabiliteringspladser ikke er akutte, men i nogle kommuner kan et par af disse inddrages til akutpladser, hvis der er behov for det. 
Ifølge Annette Jakobsen, formand for det faglige selskab for akutsygepleje og sundhedsfaglig uddannelseskonsulent i Region Midtjylland, er det uigennemsigtigt med det store virvar af funktionsbetegnelser: 

”I kraft af min undervisningsfunktion oplever jeg stor forskel på organiseringen og kompetencerne i de enkelte akutteams og kommunerne. Og jeg kan sige, at det er virkelig forskelligt, hvad de kan derude, hvad de må, og hvad det hedder. Det synes jeg er et problem,” siger hun. 

Annette Jakobsen ved ikke, om det vil være muligt med en ensretning af termerne, men hun mener, at det bør tilstræbes: 

”Det kræver politiske beslutninger, og så kræver det, at kommunerne bliver enige om, hvilke kompetencer og kvalifikationer, som er tilstede i et akutteam. Det er svært, fordi vi ikke nødvendigvis er enige på tværs af både kommuner og regioner, men det ville absolut være optimalt.”