Sygeplejersken
"Det blev ikke det, man havde frygtet"
De udsendte. Sygeplejerske Astrid Opstrup vendte hjem fra DR Congo i juni måned. Hun var sendt til det afrikanske land for Læger Uden Grænser, fordi man frygtede, at ebola ville ramme der lige så hårdt, som epidemien havde gjort i Vestafrika. Men Astrid Opstrup fortæller, at det aldrig blev så slemt.
Sygeplejersken 2018 nr. 10, s. 52-53
Af:
Diana Mammen, journalist
Over 11.000 mennesker døde, da Vestafrika i 2014 blev ramt af det til dato værste ebolaudbrud. Derfor frygtede man hos bl.a. Læger Uden Grænser, at DR Congo ville blive det næste sted, epidemien ville sprede sig, da de første smittede dukkede op. Så sygeplejerske Astrid Opstrup, som var udsendt til det afrikanske land for Læger Uden Grænser for at behandle mæslinger, blev i stedet bedt om at arbejde med ebola.
"Men det blev ikke det, vi havde frygtet. Jeg så kun fire tilfælde af konfirmeret ebola i den by, jeg var i," fortæller Astrid Opstrup, der var i Mbandaka i den nordvestlige del af DR Congo i fire uger.
"Jeg sad da på et tidspunkt og ventede på, at der ville dukke nogle mennesker op, men det gjorde der ikke. Det var en god ting, at det ikke skete, men også svært at forstå, fordi jeg sammenlignede med den erfaring, jeg havde fra Sierra Leone," siger den danske sygeplejerske om arbejdet med ebola i DR Congo, som heldigvis aldrig blev så slemt, som da hun arbejdede i Sierra Leone to år tidligere.
Kvinder og krig
Arbejdet for Læger Uden Grænser har især lært den 36-årige sygeplejerske noget om, hvordan kvinder bliver behandlet.
"I Bangladesh mødte jeg kvinder, der var blevet voldtaget, da de flygtede fra Myanmar, og i Yemen mødte jeg mødre, der var så stressede af krig, at de ikke kunne amme deres børn," siger Astrid Opstrup, som af den grund gerne vil arbejde i Mellemøsten igen.
"Ingen kan gøre for, at der er ebola. Der er ingen, der med vilje gør ondt mod andre.
Men det er der i krigslandene. Og især kvinderne bliver behandlet rigtig dårligt. Jeg har tit tænkt tanken, at de burde få noget fred," siger Astrid Opstrup.
Astrid opstrup har været udsendt otte gange med Læger uden Grænser:
2014: Bangui to måneder og Sierra Leone i fire uger
2016: Bangassou i fem måneder og Yemen i tre måneder
2017: Etiopien to måneder og Irak fire måneder
2018: Bangladesh i tre måneder og DR Congo i fire uger
"I Bangladesh sagde mine kollegaer altid: "Astrid, det er ikke fredag," når jeg talte om kvinders rettigheder, men jeg kan ikke lade være, og jeg vil ikke lade være. Det er en meget vigtig sag for mig både ude og hjemme."
Derfor vil hun gerne tilbage og arbejde i de lande, hvor krig er skyld i, at især kvinderne lider.
Arbejde med børn
Astrid Opstrup har netop afsluttet en toårig kontrakt med Læger Uden Grænser og bytter for en stund de fjerne destinationer ud med neonatalafdelingen på Rigshospitalet.
"Jeg glæder mig til at arbejde med børn igen," siger hun. For selvom det har været spændende at arbejde med tropesygdomme som ebola i DR Congo og Sierra Leone, kolera i Etiopien, malaria i Bangui og difteri i Bangladesh, så er Astrid Opstrup klar til at målrette sit arbejde mere i fremtiden.
"Jeg vil gerne arbejde for, at kvinder har det godt, og det hænger sammen med børn," siger Astrid Opstrup om hendes fremtidsplaner.