Sygeplejersker uden grænser

Sygeplejefaget er etableret på omsorg. Omsorg for samfundets svageste, de fattige, syge og sårede, siger historiker i sygepleje Susanne Malchau Dietz og slår fast, at det ligger i faget, at sygeplejersker hjælper dem, der intet har.

"Det er dybt indbygget i sygeplejerskers DNA at hjælpe mennesker i nød. Og hvem er mere nødlidende end dem, der er ramt af katastrofer og krig rundt omkring i verden," spørger hun med henvisning til den faglige trang, der har eksisteret siden fagets etablering, nemlig at rejse ud i verden for at hjælpe der, hvor der er brug for det.

Begyndelsen

"Det bedste eksempel på det er Florence Nightingale. "Damen med lampen", der bekymrede sig for den beskidte sårede soldat, som kom fra et helt andet samfundslag end hendes eget. Florence Nightingale var velsagtens startskuddet til, at sygeplejersker rejste udenfor egne grænser for at hjælpe i katastrofesituationer. Og det var også på den måde, at offentligheden fik blik for nødvendigheden af en faglært sygepleje," siger Susanne Malchau Dietz om den engelske sygeplejerskes indsats under Krimkrigen i 1854.

Også i Danmark har sygeplejersker siden fagets etablering brugt deres fag i udlandet. Det begyndte med krigen i 1864, hvor Diakonissestiftelsen udsendte fire diakonisser til krigslazaretterne. Også under 1. Verdenskrig rejste omkring 110 sygeplejersker til de krigsførende lande, bl.a. Rusland, Serbien, Polen og Frankrig, for at passe og pleje de sårede fra krigen.

"Og således er det fortsat frem til i dag, hvor sygeplejersker gerne bytter den sikre hverdag i Danmark ud med en global arbejdsplads, der består af hjælpearbejde til krigs- og katastroferamte mennesker," siger Susanne Malchau Dietz.

Udsendt for tre organisationer

De danske sygeplejersker har tre muligheder for at arbejde udenlands, og det er der hvert år mange, der vælger at gøre. Enten gennem Røde Kors, Læger Uden Grænser eller Forsvarets Sundhedstjeneste, som siden 1876, 1993 og 1991 har sendt danske sygeplejersker ud i verden. Som udsendt med nødhjælpsorganisationerne Røde Kors og Læger Uden Grænser arbejder man i mange af verdens brændpunkter, hvor man hjælper de lokale, som ellers havde stået uden eller med begrænsede behandlingsmuligheder. Som nødhjælpsarbejder rejser man ud til områder, der bl.a. har været ramt af jordskælv, tørke, borgerkrig, orkaner og epidemier. Som udsendt med Forsvarets Sundhedstjeneste bliver man sendt ud på missioner med den primære opgave at kunne ledsage sårede soldater hjem. Mens man er afsted på missionen, har man til opgave at udføre sygepleje overfor de danske udsendte.

Specialiseret arbejde

Hvor det for 100 år siden ikke krævede mere end lysten og viljen til at ville arbejde i udlandet, så er det i dag blevet meget mere specialiseret.

"I dag skal man være fagligt kvalificeret på en anden måde end før i tiden, og det at rejse ud i verden går nogle i blodet. Det bliver foruden en højt specialiseret karrierevej også en livsstil," siger Susanne Malchau Dietz. Arbejdet under fjerne himmelstrøg er ikke for alle, men historien har vist, at der altid vil være nogle, som vælger verden som deres arbejdsplads.

"Det er på den måde ganske naturligt, at nogle sygeplejerskers virkefelt i dag handler om international katastrofehjælp og humanitært arbejde," siger Susanne Malchau Dietz om det faktum, at der altid vil være danske sygeplejersker, der arbejder uden grænser.