Besparelser rammer patienter og medarbejdere

Patienter, hvis operationer bliver aflyst eller udskudt. Som må vente lidt længere på sygeplejersken, og som får lidt ringere behandling. Sygeplejersker, der mister en kollega, må arbejde over og hurtigere. Og som bliver udsat for arbejdsforhold, der for nogle ender med, at de går grædende hjem.

Lige nu har problemerne med byggeriet af Det nye Aarhus Universitetshospital store konsekvenser for selve driften og dermed medarbejdere og patienter på sygehuset – til trods for, at de to områder i princippet administreres af to vidt forskellige pengekasser. Men det hele hænger i sidste ende sammen. Og det er ikke kun i Aarhus, byggeproblemer vil koste på driften – de er bare længst fremme i forløbet.

"Hver en besparelse i byggerierne har en konsekvens for sygehusenes drift. Det er der ingen tvivl om – selvom det er svært at gøre regnestykket op med to streger og sige hvor meget," fastslår professor i økonomi ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh, og forklarer:

"Når byggeprojekterne har for få penge, må de stoppe op og lave noget om. Det skaber forsinkelser i byggeriet, som bl.a. betyder længere tid med gamle bygninger. Det går ud over driftsbudgettet, fordi man må køre dobbeltdrift."

Dobbelt husførelse koster

På Det nye Aarhus Universitetshospital har et af mange problemer i byggeriet været, at det ventilationsanlæg, der blev bygget på operationsstuerne på den nye operationsgang, ikke kunne opnå tilstrækkelig renhedsgrad.

"Imens det blev bygget om, var der en række operationer, vi blev nødt til at fortsætte med på de eksisterende operationsgange på andre matrikler. Det betød dobbelt husførelse og en ekstraregning på et tocifret millionbeløb. De penge er svære at finde på andet end personaleudgifter, og da vi er den største faggruppe, betaler en stor del af sygeplejerskerne med deres job for det underskud," siger sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentant på Aarhus Universitetshospital, Jacob Gøtzsche.

I foråret 2018 flyttede en række funktioner til de nye lokaler i Skejby, og hen over vinteren skal de resterende funktioner flyttes. Udgifterne til det kommer bl.a. fra driftsbudgettet.

Ifølge referat fra regionsrådsmødet i Region Midtjylland 22. august forventer, man at Aarhus Universitetshospital i 2018 har et merforbrug på 77 mio. kr. Heraf skyldes de 60 mio. udgifter til flytning som følge af forsinkelser.

"Da afdelingerne skulle flytte, skulle de fortsat opretholde samme drift, som normalt. Selvom de var ved at flytte. Og da de kom over på de nye operationsstuer, skulle de forholde sig til nye ting, nye måder at samarbejde på, nye procedurer, vaner og vilkår. De havde godt nok simulationstræning, men ikke nok. Og konsekvensen var, at patienternes operationer blev udsat, eller flyttet til andre hospitaler i regionene," fortæller Jacob Gøtzsche.

18 afsnit på overarbejde

Det har alt sammen betydet mere arbejde for sygeplejerskerne.

"Der er 18 afsnit under operationsgangen, og der er lavet merarbejdsaftaler for dem alle."

For nogle bliver det for meget.

"Sygeplejerskerne er virkelig presset, og vi oplever en stigning i antallet, som bliver sygemeldte pga. arbejdspresset. Vi havde for nylig en ung sygeplejerske, der, efter at hendes afdeling var flyttet, ikke var blevet oplært i nye arbejdsgange og specialer. Hun gik grædende hjem, efter at hun havde fået besked om, at her var det learning by doing," fortæller fællestillidsrepræsentanten.

Kontorchef for byggeriet af Det nye Aarhus Universitetshospital, Anders Larsen, erkender også, at byggeriets problemer tærer på driften.

"Det koster mange penge at flytte og have dobbeltdrift af flere bygninger. Lige nu har Aarhus Universitetshospital 150.000 kvadratmeter for meget, fordi man både skal drive de gamle og nye bygninger. Og når der så har været forsinkelser, så bliver den regning jo større. Det er med til at give nogle udfordringer for driften," siger han.

Arbejdstilsynet har ligeledes været forbi hospitalet flere gange i løbet af 2018, hvilket har udløst et påbud og fem vejledninger, der handler om det psykiske arbejdsmiljø. Påbuddet og to vejledninger stiller krav om at sikre, at stor arbejdsmængde og tidspres ikke forringer de ansattes sikkerhed og sundhed. De øvrige handler om høje følelsesmæssige krav, hensigtsmæssig organisering af opgaveløsningen og psykisk arbejdsmiljø.

Mindre sygepleje

Økonomiprofessor Per Nikolaj Bukh forklarer, at et af problemerne ved at opgøre, hvad besparelser i byggeriet konkret koster på driften, er, at det koster på områder, man ikke bare lige kan gøre op i penge. Men som alligevel koster.

Eksempelvis har man i Aarhus måttet flytte administrationen ud af nybyggeriet til nogle andre bygninger.

"Hvis sygeplejerskerne så skal møde der, skal de ud på cyklen i 10 minutter hver vej. Så er der den tid mindre til at være sygeplejerske," påpeger han.

Et andet eksempel er, at de nye hospitaler i høj grad har været tvunget til at tage meget af deres gamle udstyr med til de nye hospitaler.

"Så koster det at flytte udstyret og at tilpasse det de nye omgivelser, men det går også hurtigere i stykker, og så skal man alligevel købe nyt. Det sker for at holde sig inden for anlægsbudgettet. Men det koster på driftsbudgettet," siger økonomiprofessoren.

Manglende effektiviseringer

Alle nye sygehusbyggerier har i tilsagnet om at få penge fået et krav om at effektivisere driften med mellem 4 og 8 pct., og det skal være realiseret senest et år efter projektets ibrugtagning.

I Aarhus er effektiviseringskravet knap en ½ mia. kr. I Odense 375 mio. og i Aalborg 185 mio. Når byggerierne bliver forsinket, går sygehusene også glip af en masse penge i driften på det område.

"De besparelser får man ikke. Det er penge, der kunne være brugt på at yde mere omsorg eller på bedre behandling til patienter. Pengene er forsvundet i regnestykket. Og for de penge kunne borgerne have fået mere sundhed. I stedet bliver sundheden reduceret," slutter Per Nikolaj Bukh.