En skrabet model af sygehusdrømmen

Gamle møbler. Mindre æstetik. Knap så effektivt apparatur. Lidt færre kvadratmeter. For 10 år siden blev de udråbt til fremtidens supersygehuse. Nu er de første ved at stå klar i en udgave, der bærer præg af det, alle byggerier rammes af: Virkeligheden.

400 defekte vandhaner, der giver vandskader og svamp i mure, som efterfølgende må rives ned og bygges på ny, og operationsstuer med dårligt ventilationssystem, der derfor kræver ombygning – i Aarhus.

En totalrådgiver, der ikke kan løse opgaven og må fyres, og et apotek, der ikke er plads til – i Køge.

En totalrådgiver, der giver et bud på 1,3 mia. kr. over anlægsrammen i Odense. Vandskader som følge af kraftig nedbør og uoverensstemmelser med entreprenører, der ender i en voldgiftssag på bl.a. Rigshospitalet.

Entrepriser, der er langt dyrere end forventet, entreprenører, der ikke overholder tidsfristen. 

Tema supersygehuse
Der er stor forskel på, hvor langt de forskellige sygehusprojekter er. I Aarhus er man næsten i mål, i Aalborg er byggeriet i fuld gang, som det ses på billedet her, mens der i Odense stadig kun er blevet arbejdet i jorden – og ikke i højden.
Det er nogle af de mange problemer, som byggerierne af nye sygehuse rundt om i landet er ramt af. Og det har konsekvenser for både patienter og personale.

"Når noget ikke går helt som planlagt, så må man finde pengene et andet sted. Og så er det, at der ryger et sengeafsnit, som det er tilfældet i bl.a. Gødstrup, at patienthotellet bliver udskudt, og at man udskyder ting. Og samtidig giver det forsinkelser, som også koster," siger professor i økonomi ved Aalborg Universitet, Per Nikolaj Bukh.

Og det vil kunne ses og mærkes, når byggerierne tages i brug. Hvad end man er patient eller medarbejder på de nye sygehuse. Sygehuse, der blev undfanget i 2008 som led i en historisk reform af det danske sundhedsvæsen, hvor der blev sat 41 mia. kr. af i en såkaldt kvalitetsfond til nye topmoderne sygehuse. De skulle sikre patienterne høj kvalitet i behandlingen, og hurtigt blev de udråbt til fremtidens supersygehuse.

Penge blev fordelt på 16 forskellige byggerier. Nybyg, tilbyg og ombyg. Alle regioner havde hver deres drømme til sygehusprojekterne og hver deres måde at gribe tingene an på. Men ens for alle var, at det var forbudt at bruge flere penge end de midler, de havde fået tildelt fra kvalitetsfonden. Overskridelser på budgettet skulle findes ved besparelser i selve byggeriet. Og det har byggerier i alle regioner lidt under.

Sygeplejersken har set nærmere på byggerierne af de fem store sygehuse, hvor hver region har samlet den højt specialiserede behandling – i Aarhus, Aalborg, Odense, København og Køge.

70 procents genbrug

Store kraner og små mænd i lysende veste er i fuld gang på byggepladsen uden for Aalborg, hvor det enorme sygehusbyggeri skyder op i det ellers flade landskab. Om ca. to år vil det vrimle med patienter, pårørende og ansatte på det nye sygehus. Men ikke alt vil være lige prangende.

"Vi går ikke ud og køber nyt udstyr til hospitalet. Vi medtager alt det udstyr, der overhovedet kan genbruges. Jeg tror, der er tale om 60-70 pct.," siger Niels Uhrenfeldt, projektdirektør for byggeriet Nyt Aalborg Universitetshospital.

I et mødelokale på en helt nybygget længe af Det nye Aarhus Universitetshospital står der et bord og seks stole. Alle er forskellige og tydeligt brugte. Situationen bliver den samme i Odense og på Rigshospitalet. Man flytter alt med til de nye lokaler, hvis det funktionelt hænger sammen.

"Der bliver købt nye kontorborde, der passer ind i de nye kontorfællesskaber, men medarbejderne må selv tage deres gamle skrivebordsstole med. Har man enmandskontor, må man tage det hele med – skriveborde, stole, mødebord, reol. Og så genbruger vi også operationslejer og respiratorer og mange af de der ting, men vi får nye lamper og operationssøjler," siger Henrik Eriksen, byggechef for Det Nye Rigshospital.

Mindre æstetik

Byggeprojekterne kommer også til at bære præg af materialer, apparatur og detaljer, hvor der er gået på kompromis med udseende og kvalitet. Endnu et offer for byggebesparelser.

"Vi kunne have valgt noget dyrere inventar, end vi gør, f.eks. armatur og nogle andre håndvaske. Der er mange ting, hvor man ikke behøver den allerbedste kvalitet. For det har vi bare ikke råd til. Det er mest æstetikken og kvaliteten af det enkelte produkt, der kunne være anderledes, men de kliniske funktioner og det, der berører patienterne, det er blevet friholdt," siger Henrik Eriksen.

Niels Uhrenfeldt fra byggeriet i Aalborg supplerer:

"Vi havde planlagt, at der skulle være trægulve i alle vores mødebokse, som hænger på balkonerne i første og anden sals højde. Der måtte vi sige nej, det går ikke. Vi går over til linoleumsgulve og beklædning med gipsplader indvendigt."

Han fortæller ligeledes, at det var meningen, at sygehuset skulle have haft betonfacader.

"Vi havde et overslag på 85 mio. kr. Det viste sig så, at da vi fik tilbuddet, skulle de have 137 mio. kr. Så fik vi lavet nogle beregninger på, hvad mursten ville koste, og da det blev billigere valgte vi det i stedet."

Fjernet

Der er også en række ting, patienterne slet ikke får. Nogle vil undre sig over, at det ikke er der, andre vil ikke skænke det en tanke eller bemærke, at noget mangler.

Det gælder eksempelvis patienthotellet i Aarhus, hvor man har set sig nødsaget til at skære i antallet af sengepladser fra 80 til 52. I dag er der 92. Ligeledes har man sparet administrationsbygningen væk, forskningsarealer er blevet mindre, og andre arealer er pillet ud.

Der er skåret på parkeringspladser og veje samt på tekniske løsninger. Et lille eksempel er, at der kommer almindelige låse på døre til rengøringsrum i stedet for adgangskort.

"Det vigtige har været at finde besparelser, der ikke berørte patienter og personale," fortæller Anders Larsen, kontorchef for byggeriet af Det Nye Aarhus Universitetshospital.

Kigger man ud over de fem hovedsygehuse og skæver til byggeriet af et helt nyt sygehus i Gødstrup, vil de økonomiske problemer i byggeriet være ekstra tydelige. Her har byggeriet været ramt af så mange skandaler, at det har kostet senge, en hel etage på byggeriet er skåret væk, og regionsrådet i Region Midtjylland har netop godkendt nye besparelser. Og de er ikke til at skjule.

Der bliver ingen TV eller anden underholdning på patientstuerne, alle digitale skilte droppes, og arbejds- og læselamper på alle sengestuer spares væk. Lyset skal komme fra genbrug af lamper fra eksisterende bygninger.

Super?

De ansvarlige for byggerierne forsøger overfor Sygeplejersken at være optimistiske. De mener stadig, at borgerne, patienterne, medarbejderne får det sygehus, der var planen i sin tid. At visionerne holder. Trods forsinkelser. Og trods besparelser – der kan ses.

Alle erkender dog også, at der er blevet klippet en hæl og hugget en tå. Men også at det ikke er "så slemt", "for alle store byggeprojekter bliver ramt af problemer," påpeger byggecheferne.

De bliver ramt af virkeligheden.

Tema supersygehuse

Supersygehuse ramt af virkeligheden

41 mia. kr. bliver lige nu forvandlet til store nye sygehusbygninger i hele landet. Men ikke uden problemer med alt fra byggesjusk til forsinkelser og for dyre entrepriser. Når virkeligheden rammer sygehusbyggerierne, kræver det andre ofre i byggeprojektet. Det mærker såvel patienter som personale. For i sidste ende rammer det også driften. Med byggerierne følger enestuer til alle patienter, hvilket giver sygeplejerskerne en bedre relation til patienten, men også flere kilometer i benene.

Emneord: